Tema: 40 år siden danskernes ja til Europa

2017-06-30T10:08:22+00:00 Af |Tema|

Den 2. oktober er det 40 år siden, at danskerne sagde ja til at blive medlem af EF. Det markerer Magasinet Europa med en række tema-artikler, der på forskellig vis bringer os tilbage til 1972 og fortæller historien om én af de vigtigste begivenheder i nyere Danmarkshistorie.

27.09.2012 | TEMA OM 1972-AFSTEMNINGEN | For 40 år siden gik over 90 procent af de stemmeberettigede danskere – flere end ved noget valg før eller siden – til stemmeurnerne ved en folkeafstemning, der kogte spørgsmålet om dansk EF-medlemskab ned til et simpelt ja eller nej. I dagene op til og efter årsdagen, den 2. oktober, bringer Magasinet Europa en række tema-artikler om afstemningen. Artiklerne vil fortælle om baggrunden for afstemningen og medlemskabet, de EF-politiske bevægelsers rolle, politikernes egne erindringer og meget, meget mere – med bidrag fra blandt andre Ritt Bjerregaard, Tor Bjørklund og Mads Qvortrup.

Afstemningskampagnen i ord og billeder
Folkeafstemningskampagnen skabte stor debat, både mellem og internt i partierne, samt i befolkningen, hvor nogle af de største demonstrationer siden Anden Verdenskrig blev mobiliseret. Kampagnen var hård og en stor del af den propaganda, der blev fremført fra begge fløje, kan virke absurd i dag. Som daværende statsminister Jens Otto Krag senere har udtrykt det:

[Der var] i annoncerne overdrivelser og fejltagelser på begge sider. Som i enhver valgkamp. Og desværre viser erfaringer, at i forbindelse med en folkeafstemning bliver overdrivelserne ikke mindre end ved en valgkamp. Snarere bliver de værre.     

Men andre annoncer – igen både fra ja- og nej-fløjen – og avisartikler er overraskende præcise i deres forudsigelser om, hvad det daværende EF ville udvikle sig til, og hvad der ville ske ved henholdsvis et ja og et nej. Til hver af artiklerne i dette tema har vi brugt avisoverskrifter og annoncer som forsidebilleder og illustrationer til de enkelte artikler. De fleste er hentet fra bogen ”Der var engang en folkeafstemning”, som Sven Skovmand venligst har stillet til rådighed til brug for temaet.

Overskrift i Ekstra Bladet, 27. september 1972.

Tema-bidragene
Tema-bidragene kommer fra både forskere, politikere, praktikere og fra både ja- og nej-bevægelserne. Historikeren Morten Rasmussen giver et indblik i optakten til medlemskabet og beskriver det, han betegner som et historisk paradoks, der også har betydning i dag.

Et emne, der får stor opmærksomhed, er organisationerne uden for partierne, der havde EF-spørgsmålet som deres primære omdrejningspunkt. Leder af den Bruxelles-baserede tænketank EPC, Hans Martens, beskriver blandt andet den organiserede modstand, der var et nyt fænomen i begyndelsen af 1970’erne. Journalist Morten Gliemann erindrer tiden som skoleelev, hvor det var ilde set at være imod EF. Folkebevægelsen mod EF, der blev dannet som en direkte konsekvens af afstemningen, giver sit syn på udviklingen siden 1972 og afkræver flere folkeafstemninger i fremtiden. På ja-siden har Europabevægelsen forfattet en artikel, der blandt andet afslører, at formanden Erik Boel faktisk var imod medlemskabet dengang i 1972, men i dag intet problem har med at blive kaldt føderalist.

En række partier var splittede i forhold til EF-spørgsmålet – ikke mindst socialdemokraterne. Vi bringer et interview med Ritt Bjerregaard, der dengang var nyvalgt til Folketinget og uenig i partiledelsens EF-linje. Historiker og journalist Sven Skovmands kommentar kritiserer Udenrigsministeriets rolle under forløbet og beskriver samtidig de interne konflikter hos de Radikale. Bjerregaard og Skovmand var henholdsvis socialdemokratisk og radikalt folketingsmedlem i 1972 og begge var EF-modstandere. Den ene har siden ændret holdning – den anden har ikke. Politologen Mads Qvortrup beskriver daværende statsminister Jens Otto Krags strategiske manøvrer op til EF-afstemningen, og artiklen indeholder desuden betragtninger om andre vigtige politikere og om en central erhvervsmand fra den tid.

Desuden får vi et vue om den danske afstemning set fra Norge af den internationalt anerkendte folkeafstemningsekspert og professor Tor Bjørklund, og undertegnede diskuterer brugen af folkeafstemninger i og om Europa. Til de sportsinteresserede giver journalist og kunsthistoriker Henrik Broch-Lips et levende kampreferat fra fodboldkampen mellem ’de gamle’ og ’de nye’ medlemsstater i januar 1973.

Tema-artiklerne vil tilsammen give flere timers interessant og inspirerende læsning om én af de vigtigste begivenheder i nyere Danmarkshistorie: Folkeafstemningen om dansk EF-medlemskab den 2. oktober 1972.

 

Rasmus Leander Nielsen er redaktør på dette tema om medlemskabsafstemningen. Ris og ros modtages på rln@magasineteuropa.dk.

 

Denne oversigtsartikel opdateres løbende med links til artiklerne. Senere samles artiklerne i en e-publikation, som kan erhverves på saxo.com.

Opfordring | Har du en sjov anekdote fra dengang eller andre kommentarer, er du meget velkommen til at skrive til tema-redaktøren eller på vores facebook-side.

Forsidefoto: Annonce fra Komiteen for tilslutning til EF, 1972.

Generelt om brug af billeder i temaet: Med mindre andet er anført, er samtlige billeder fra Sven Skovmands bog “Der var engang en folkeafstemning: Annoncer og artikler forud for afstemningen om EF i 1972″ (Forlaget SAMTID, 1979).

Tema-grafiker: Marie Gjessing.

Share This Story, Choose Your Platform!