Tema: Krig i fredens Europa – Bosnien 20 år efter Dayton-aftalen

To årtier efter krigen i Bosnien sluttede oplever Europa endnu en gang en blodig krig i egen baghave og en flygtningekrise, der ryster kontinentet og vækker minder om 90’erne på Balkan. I disse måneder er det 20 år siden, at Dayton-aftalen blev forhandlet og underskrevet – og stoppede masseudryddelserne og de værste flygtningestrømme. I dette tema undersøger vi, hvad Dayton-aftalen har betydet for Bosnien og for Europa.

20.12.2015 | DAYTON-TEMA | Efter næsten fire års borgerkrig i Bosnien-Hercegovina trådte det internationale samfund endelig i karakter. I november 1995 samledes den bosniske, den kroatiske og den serbiske præsident på en flybase ved byen Dayton i den amerikanske stat Ohio. Langt væk fra krigen og dens presse, propaganda og generaler. Her forhandlede de i ugevis om udformningen af en fredsaftale, der den dag i dag stadig definerer den bosniske forfatning.

14. december 1995 blev Dayton-aftalen formelt underskrevet i Paris. Aftalen var tænkt som et midlertidigt kompromis, men nu 20 år senere lurer de etniske konflikter stadig lige under overfladen. I dette tema genbesøger vi Balkan og navnlig Bosnien før, under og efter de forfærdelige scener, der udspillede sig midt i Europa for næsten et kvart århundrede siden.

Det lille land med den store tragedie
Vi indleder temaet med et lynkursus i Jugoslaviens historie efter Anden Verdenskrig. Landsfaderen Tito havde holdt de etniske spændinger i ave, men efter hans død blusede de voldsomt op og førte til opsplitningen af den socialistiske republik, hvilket endte i den første væbnede konflikt på europæisk jord siden netop Anden Verdenskrig.

Flygtningeproblematikken var også dengang enorm, og vi får et personligt indblik i nogle af de dilemmaer, som FN’s flygtningehøjkommissariat UNHCR stod over for i 1992 i Bosnien. SILBA og OSCE er andre organisationer, der fortsat arbejder med genopbygningen af landet og tilliden til naboer, det politiske system og til fremtiden. Vi får en status her 20 år efter Dayton-aftalen.

Vi ser også på Bosnien dengang og nu gennem to kunstneres øjne, hvor en filminstruktør og en foto- og installationskunster fortæller om deres respektive måder at forstå og bearbejde traumet, som konflikten forvoldte.

For en kort bemærkning tager vi en afstikker til Vukovar i Kroatien, hvor en DR-korrespondent i 2013 krydser sit spor fra krigsreportagerne i starten af 1990’erne og bliver mindet om den dybe mistillid, der stadig findes mellem befolkningsgrupperne.

Herefter vender vi tilbage til Bosnien og til Sarajevo, hvor krigsefterdønningerne har sat tydelige spor i det urbane landskab i den nærmest hermetisk opdelte hovedstad, der ellers tidligere kaldtes kosmopolitternes by.

Efter krigen har et retsopgør fundet sted ved the International Criminal Tribunal for the former Yugoslavia (ICTY) i Haag. En tidligere ICTY-dommer fortæller om nogle af de udfordringer af både politisk og retlig karakter, der er forbundet med at mægle mellem ofre og deres gerningsmænd.

For nok stoppede Dayton-aftalen krigen, og verdens opmærksomhed har for længst bevæget sig videre til andre konflikter og udfordringer, men arrene i det tidligere Jugoslavien er ingenlunde helet.

Rasmus Leander Nielsen og Kristoffer Hecquet er ansvarshavende redaktører på hhv. Magasinet Europa og Magasinet rØST  

Billede i artiklens top: wikipedia.org   

Denne artikel opdateres løbende med links til temaets artikler. Temaet er produceret af Magasinet Europa og Magasinet rØST i fællesskab og suppleres af en e-bog udgivet af begge magasiner samt en podcast fra Eutropolis. Temaet følger op på en konference arrangeret i sidste måned af Magasinet Europa og Magasinet rØST i samarbejde med SILBA og Balkangruppen.

stoettet_af_Europa_naevnet

 

En slags retfærdighed

onsdag, 30. december, 2015|

Det internationale retsopgør efter konflikten i det tidligere Jugoslavien gav stemme til ofrene for de uhyrlige krigsforbrydelser. Men var sandheden også nøglen til fred og forsoning? Tilbageblik af Frederik Harhoff, tidligere dommer ved tribunalet i Haag.

Kosmopolitternes sidste bastion

tirsdag, 29. december, 2015|

Blandt historieinteresserede med hang til fængende slogans er Sarajevo ensbetydende med den by, hvor et par berømte skud blev begyndelsen til Første Verdenskrig. Men Sarajlijaernes hjem er også en moderne hovedstad, hvor efterdønningerne fra flere krige har sat sine spor i det urbane landskab. Magasinet Europa rapporterer fra den historiske by, som den ser ud i dag.

En korrespondent krydser sit spor: En rasende mand og en meget dyr bil

mandag, 28. december, 2015|

Thomas Ubbesen var i starten af 1990’erne korrespondent under krigene i ex-Jugoslavien. For første gang vender han i 2013 tilbage til den kroatiske by Vukovar, hvor han skal lave et indslag om landets forestående medlemskab af EU og fredens genkomst i et hadfyldt hjørne af Europa. Men ender i et skænderi.

Bosniske massegrave under overfladen

søndag, 27. december, 2015|

”Lugten af stedet, af døden, trængte ind i tøjet, ind i kroppen. Men det mest skræmmende var oplevelsen af, at man vænner sig til alt. Det bliver en del af arbejdet, af livet,” fortæller kunstneren Ismar Čirkinagić om hans arbejde med massegrave i Bosnien.

Bosniens indre blødninger 

lørdag, 26. december, 2015|

Politisk terror og fravær af visioner og socialt engagement opretholder en statisk tilstand i Bosnien-Hercegovina, mener filminstruktøren Namik Kabil. Interview om det lille land med den store tragedie bag sig og kun et spinkelt potentiale for fremskridt.

20 år efter Dayton: OSCE i Bosnien og Hercegovina

onsdag, 23. december, 2015|

Hvis succeskriteriet for en fredsskabende mission er at forhindre fornyet bosnisk krig eller udbredt vold, så har OSCE i høj grad været succesfuld. Vi ser tilbage på 20 års OSCE-arbejde i Bosnien og Hercegovina.

20 år efter Dayton: Bevæger Bosnien-Hercegovina sig mod forening eller splittelse?

tirsdag, 22. december, 2015|

I år er det 20 år siden, at Dayton-aftalen endte borgerkrigen i Bosnien-Hercegovina. Men de etniske konfliktlinjer er stadig fremherskende, og spørgsmålet er om oktobervalget sidste år giver håb for fremskridt og for at EU-optagelsesprocessen kan genoptages? SILBA gør status.

UNHCR: Giv midlertidig beskyttelse

mandag, 21. december, 2015|

Den etniske udrensning i Bosnien kastede UNHCR ud i en række nye dilemmaer. Ved hurtig asylsagsbehandling risikerede man at gå aggressorernes ærinde, og for første gang nogensinde lød opfordringen derfor fra FN’s flygtningeorganisation: Giv midlertidig beskyttelse og se tiden an.

Jugoslavien i opbrud

søndag, 20. december, 2015|

Mange har forsøgt at forklare krigen og Jugoslaviens sammenbrud med urgammelt had mellem befolkningsgrupperne. Det holder ikke. Det er nok så oplagt at kaste et kritisk blik på den nyere historie, og især tiden under Tito. Efter hans død opstod valget mellem et Jugoslavien uden demokrati, eller et demokrati uden Jugoslavien.

Af |Kategorier: Tema|Tags: , , , , |