Udvinding af grønlandske råstoffer vækker bekymring på Christiansborg

Et bredt flertal af Folketingets grønlandsordførere er enige om, at Kina potentielt udgør en sikkerhedstrussel mod Danmark, hvis riget i midten kommer til Grønland for at grave i undergrunden. Danmark har både økonomiske og geopolitiske interesser i at fastholde Grønland som en del af Rigsfællesskabet.

18.10.2013 | SIKKERHEDSPOLITIK | Udvindingen af sjældne jordarter fra den grønlandske undergrund er for alvor ved at tage fart. Det grønlandske selvstyre forhandler med en række internationale aktører om adgang til minedrift, og specielt en forestående massiv kinesisk tilstedeværelse i Grønland vækker bekymring blandt folketingets grønlandsordførere.

Selv om der fortsat er betydelig usikkerhed om tidshorisonten og omfanget, understreger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K), at kinesiske investeringer i Grønland skal behandles som et udenrigs- og sikkerhedsspørgsmål:

”Man skal jo altid tænke langsigtet i udenrigspolitik. Det kan ikke nytte noget, at man bare tænker: Er der en risiko i morgen? Nej, der er ingen risiko i morgen. Der kommer ikke nogen krig i morgen. Der sker ikke en skid i morgen. Men vi ved jo ikke, hvad der sker om 10-15 år. Så jeg har altid sagt, at man ikke skal være udenrigsminister, hvis ikke man kan tænke 20 år frem.”

Kina nærmer sig monopol
Kina står i dag for 97 pct. af udvindingen af sjældne jordarter på verdensplan, hvilket skaber en monopolitisk markedssituation, hvor Kina har magt til at bestemme pris og mængdeudbud. En kinesisk koncession til Grønlands jordarter vil cementere den kinesiske dominans og have sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark og resten af verdenen.

I dag handler sikkerhedspolitik således ikke blot om militært forsvar og oprustning. Også økonomi og velstand er væsentlige faktorer for staters sikkerhedspolitiske position. Stater er afhængige af en konkurrencedygtigt industri for at skabe velstand og dermed magt, der i sidste ende garanterer sikkerhed.

Bekymring på tværs af Folketinget
Flere af Folketingets grønlandsordførere deler frygten for et kinesisk monopol. Jeppe Mikkelsen (R) udtrykker det kort og præcist:

”Det er jo et sikkerhedsspørgsmål, hvis kineserne sidder 100 procent på verdensmarkedet for sjældne jordarter.”

Per Stig Møller uddyber, at de kinesiske investeringer i sjældne jordarter bliver et sikkerhedsspørgsmål, hvis Kina får monopol, så vi kan komme ud for, at det bliver brugt mod dansk sikkerhed. Det skyldes, at ”den, der har monopolet, sætter prisen og kan bruge prispolitik som et handelsvåben, der svækker Danmark,” lyder det fra den tidligere konservative udenrigsminister.

Et problem ved monopolet er også, at forsyningssikkerheden svækkes. Denne problematik kendes også fra andre industrier, hvor eksempelvis det statskontrollerede russiske Gazprom har mulighed for at lukke for forsyningen af naturgas til Europa.

Udenrigspolitisk ordfører Steen Gade (SF) peger på et lignende problem ved et kinesisk monopol på råstoffer:

”Det vil altid være et sikkerhedsproblem, hvis der kun er én forsyning. Det har betydning for forsyningssikkerheden.”

Grønland er Danmarks geopolitiske trumf
Grundlovens paragraf 19, der udstikker at Rigets udenrigspolitik bestemmes af Folketinget, er Danmarks juridiske grundlag for fortsat at have indflydelse på spørgsmål om Grønlands råstofforvaltning.

”Hvis der er tale om udenrigs- og sikkerhedspolitiske konsekvenser, så er det Danmark, der i sidste ende skal sige ja eller nej til investeringer i Grønlands råstoffer,” forklarer tidligere grønlandsordfører for Venstre, Gitte Lillelund Bech.

Grønlandsordførerne anerkender Grønlands ret til øget selvstændighed, og flere fremhæver Danmarks forpligtigelse til at imødekomme et sådant ønske. Men graves der et spadestik dybere, er det tydeligt, at politikerne betragter Grønland som altafgørende for Danmark i geopolitisk sammenhæng og mener, at en løsrivelse vil svække Danmarks position internationalt.

”Geopolitisk er Grønland vores vigtigste strategiske kort, og det har det altid været. Det er jo det, der gør os interessante. Ellers ville vi være ligegyldige,” siger Jeppe Mikkelsen (R), mens Finn Sørensen (EL) fastslår, at Danmark ville være ”nul og niks i det arktiske område, hvis ikke Grønland var en del af Rigsfællesskabet.”

Uden Rigsfællesskabet vil Danmark være en småstat
Det sikkerhedspolitiske aspekt ved et kinesisk monopol er dog ikke nødvendigvis de danske grønlandsordføreres største bekymring. Investeringerne kan betyde, at Grønland i fremtiden får mulighed for at løsrive sig økonomisk og dermed også politisk fra Rigsfællesskabet. Uden Grønland vil Danmark for alvor blive en småstat i international sammenhæng.

Denne mere implicitte sikkerhedspolitiske dagsorden om at bibeholde dansk medbestemmelse og indflydelse i Grønland sikres gennem en italesættelse af monopolet som sikkerhedspolitik. De sikkerhedspolitiske implikationer ved monopolet bliver dermed Danmarks middel til at opnå fortsat indflydelse på Grønlands og Rigsfællesskabets fremtid.

Hvis Grønland får etableret en velfungerende råstofindustri, kan det afføde store økonomiske gevinster til Grønland. I Selvstyreloven er der ikke kun indskrevet en aftale om nedtrapning af de danske bloktilskud, men også mulighed for en aftale, der sikrer, at Danmark får afkast af disse gevinster.

Dilemmaet for Danmark er balancen mellem at træde gradvis tilbage som gammel kolonimagt og samtidig værne om egne økonomiske og politiske interesser. Kræver Danmark indflydelse i Grønland, blot for at sikre, at Grønland forbliver i Rigsfællesskabet, gør Danmark netop ikke op med sin kolonialisme.

Fra bistandsmodtager til multimilliardær
At opgive medbestemmelse i Grønland vil desuden medføre – med udsigterne til, at Grønland endelig får gang i råstofindustrien – at Danmark ikke får del i de økonomiske gevinster ved minedrift.

Ifølge Dansk Folkepartis grønlandsordfører Søren Espersen skal Grønland ikke bare ”lade det være op til Danmark at betale og være gavmilde og så bare smutte, så snart man begynder at blive multimilliardær.”

Chef for Forsvarsakademiet, Nils Wang, der beskæftiger sig med udviklingen i den arktiske region, understreger ligeledes den danske interesse i at bibeholde Rigsfællesskabet:

”Danmark har en kolossal interesse i at bevare Rigsfællesskabet alene af den grund, at det giver Danmark en position i verden, som i et geopolitisk perspektiv giver os uanede muligheder for at øve indflydelse over for kæmpe, kæmpe store aktører, som overhovedet ikke ville lytte til, hvad Danmark ellers havde at sige.”

Lise Wiederholt Christensen og Amalie Munkner Kristiansen er begge stud.scient.pol. ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.