Ukraine: korruption vs. social tillid?

2015-05-18T10:20:13+00:00 Af |Kommentar|

Politiet, retssystemet og det politiske system er de mest korrupte institutioner i Ukraine, ifølge landets befolkning. NGO’en Scandinavian Ukrainian Alliance tog i april til Ukraine for at snakke med kommende jurister og politifolk om anti-korruption og menneskerettigheder.

19.5.2015 | UKRAINE | Ukraine er et af verdens mest korrupte lande. Helt præcist nummer 142 ud af 175 på en liste over laveste korruptionsniveauer, ifølge Transparency International. Danmark er nummer ét på samme liste. Det er især i det ukrainske politi og i retssystemet, at korruptionen finder sted. Men trods gentagne forsøg på at gennemføre reformer af selvsamme institutioner, er det endnu ikke lykkedes at komme korruptionen til livs.

Ifølge Amnesty International sker der årligt mindst 800.000 overtrædelser af menneskerettighedernes artikel tre og fem i Ukraine. Artiklerne beskytter mennesker mod bl.a. frihedsberøvelse, tortur og nedværdigende behandling.

I Ukraine er forventningen til opklaringsprocenten af forbrydelser på 60-70 pct., mens den i eksempelvis Polen er på 40 procent. Det stiller høje krav til politiets arbejde, og de høje forventninger betragtes som en af grundene til, at politiet anvender tortur for at frembringe tilståelser.

De høje forventninger til opklaringsprocenten kombineret med lave lønninger til politibetjente er i høj grad også medvirkende til, at korruption i politistyrken er ganske omfattende.

Korruption på alle niveauer
Da den tidligere præsident Janukovitj flygtede ud af landet i begyndelsen af 2014, stod hans ellers hemmeligholdte, paladsagtige bolig til skue for den ukrainske befolkning. Janukovitj og hans følge af oligarker er alle berygtede for at have korrumperet sig til både magt og penge.

Men trods forsøg på at destruere bevismateriale for hans omfattende korruption, lykkedes det aktivister at offentliggøre kassevis af dokumenter. Websitet Yanukovychleaks.org viser sammen med billeder af blandt andet et guldtoilet, at den ukrainske befolkning med rette må have følt sig bedraget.

Det særligt problematiske er imidlertid, at korruption ikke kun foregår blandt den politiske elite og på det politiske plan. Også i den almindelige ukrainers hverdag, finder man eksempler på korruption.

Således vil man i langt de fleste møder med administrative funktioner opleve at skulle betale ekstra for ydelser. Eksempelvis oplever ukrainerne at skulle betale for lægebesøg. Selvom lægehjælp er gratis. Og når en ukrainer tager kørekort er det ligegyldigt, om køreprøven er dumpet eller bestået. I begge tilfælde skal der betales yderligere for at få kørekortet.

Hverdagssituationer som disse medvirker til, at op mod hver anden ukrainer i undersøgelser angiver at have betalt bestikkelse indenfor det seneste år.

Som et Grækenland i øst
Konsekvenserne af korruptionen er mange. Og ud over at grundlæggende retsstatsprincipper tilsidesættes, så er særligt de økonomiske konsekvenser værd at overveje. Korruption gør ofte grundlæggende ydelser dyrere, så helt almindelige mennesker ikke får råd til eksempelvis lægehjælp. Misbruget af offentligt midler betyder, at penge der skulle gå til hospitaler og veje, forsvinder ned i et sort hul.

Ukraines nuværende økonomiske situation er en anden god grund til at bekæmpe korruption. IMF har i marts godkendt en låneplan til Ukraine for at redde landets vej mod bankerot. Til gengæld kræves hårde reformer af blandt andet det statslige gasselskab, Naftogaz, som er en underskudsforretning. Underskuddet skyldes, at den importerede gas sælges billigere til ukrainerne end det købes.

Løsningen bliver sandsynligvis at hæve gaspriserne, hvilket kan betyde en stigning i gaspriserne på op mod 284 pct. ifølge The Economist. Dét i sig selv vil sætte den i forvejen hårdt trængte ukrainske befolkning på en svær prøve samtidig med, at arbejdsløsheden forventes at stige. Hertil kommer, at de sociale sikkerhedsnet, som eksisterer for arbejdsløse og handicappede ser ud til at få færre midler.

IMFs låneprogram bidrager ikke med langsigtede investeringsprogrammer, som kan hjælpe med at få landet på fode igen. Den likvide indsprøjtning fra IMF er således ikke nogen garanti for, at den Ukrainske økonomi reelt bliver bedre. Derfor er der endnu større grund til at bekæmpe korruption.

Social tillid – en forklaring på korruption?
Megen forskning peger på, at der eksisterer en sammenhæng mellem social tillid og korruptionsniveau. Social tillid forstås her som tilliden til mennesker, som vi ikke kender eller har nogen information om. Det er imidlertid ikke entydigt, hvilken vej sammenhængen går – om social tillid fører til mindre korruption eller om mindre korruption fører til social tillid. Eller om den går begge veje.

Ser vi på tilliden mellem ukrainere og myndighederne er den ekstremt lav. Ligeledes er tilliden mellem ukrainerne meget lav. Ser man på social tillid i Danmark står det klart, at danskere er særdeles tillidsfulde. Der er imidlertid også en vis sammenhæng mellem en høj grad af social tillid og velstand, som kan have betydning for forskellen landene imellem.

Vi ser altså, at Danmark, som har et lavt korruptionsniveau, også har høj grad af social tillid, mens Ukraine har et højt korruptionsniveau og lav grad af social tillid. Den sociale tillid i Danmark kan have mange forklaringer, herunder alt fra velfærdsstatens betydning til graden er homogenitet i befolkningen. Uanset hvad, er det en forskel, som er interessant at diskutere.

I Dnipropetrovsk – regionens største by af samme navn, som under Sovjettiden var lukket for indvandring på grund af byens omfattende produktion af rumfartøjer – lever troen på en bedre fremtid stadig.

Byens universitet for kommende politiadvokater og -betjente er drevet af det ukrainske indenrigsministerium. Og ved et besøg på universitetet, oplevede Scandinavian Ukrainian Alliance udelukkende opbakning til bekæmpelsen af korruption og overholdelse af menneskerettighedskonventionen. Og i virkeligheden kan den nye generation af embedsmænd og politibetjente måske være med til at forandre Ukraine.

Kan tillid bekæmpe korruption?
I Ukraine findes der da også eksempler på, at den sociale tillid eksisterer mellem mennesker. I Ukraine og andre østeuropæiske lande foregår en stor del af den kollektive trafik i en såkaldt ”Marshrutka” – en minibus, oftest af ældre dato, som kører forskellige ruter.

Betaling foregår ved at række pengene til passageren foran dig, som derefter rækker pengene til vedkommende foran sig selv, indtil pengene når op til buschaufføren. Chaufføren sender byttepengene tilbage ad samme vej, og på den måde betror man sine penge til fremmede, hver gang man skal med bussen. Et meget konkret eksempel på tillid, som måske har karakter af et kulturelt fænomen, snarere end social tillid. Men ikke desto mindre kan den sociale tillid måske bidrage til at mindske korruption.

Resultaterne af korruptionsbekæmpelsen kommer ikke på et, to eller fem år. Det tager årtier, måske en generation, at ændre noget, som i høj grad udgør en del af hverdagen hos den almindelige ukrainer. Såvel som hos den politiske elite. Bekæmpelse af korruptionen er imidlertid nødvendig, hvis landet skal komme økonomisk til hægterne igen. Derfor er det vigtigt, at vi diskuterer, hvorfor korruption er skadeligt for et samfund, og hvordan vi kan hjælpe med bekæmpelsen.

Michelle Schlippé-Steffensen er formand for Scandinavian Ukrainian Alliance

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Marc Ben Fatma