Ukraines unge kæmper for fædrelandet

2015-12-16T00:29:46+00:00 Af |Kommentar|

To år efter EuroMaidan-revolutionen i Ukraine er landet stadig præget af korruption og økonomiske vanskeligheder, men der er alligevel lyspunkter. De unge ukrainere kæmper for en ny politisk kultur og vælger i højere grad deres fædreland til.

16.12.2015 | UKRAINE | Lørdag d. 21. november var det toårsdagen for EuroMaidan-revolutionen i Ukraine. På Uafhængighedspladsen, som i folkemunde bare hedder Maidan, var et beskedent antal mennesker dukket op for at fejre begivenhederne. Så hvad er der kommet ud af EuroMaidan to år efter?

Store dele af det ukrainske folk ser en mangel på de politiske resultater, som forventedes oven på EuroMaidan-revolutionen, der som bekendt endte med, at tidligere præsident Janukovitj flygtede ud af landet.

Økonomien går dårligt og det mærker befolkningen ved, at priserne er steget, mens lønningerne i lokal valuta er stort set uændrede. Der er på den måde sket en reallønsnedgang, som i høj grad mærkes hos den enkelte ukrainer, som ikke længere har råd til at betale helt basale varer.

Den paternalistiske opfattelse af statens rolle i samfundet, som er et levn fra sovjettiden, kan til en vis grad stadig siges at være til stede på den måde, at det er svært at se, hvordan det ukrainske folk selv bidrager til den politiske forandring, som de ønsker at se i samfundet.

Korruptionscirklen er selvforstærkende, og det er ikke til at se en tydelig forandring på den front endnu. Alligevel er der sket noget i Ukraine, når blikket falder på den politiske deltagelse.

Blomstrer højreekstremismen?
Nogle peger på, at EuroMaidan-revolutionen gav plads til meget højreekstreme aktører, som har påvirket befolkningens syn på blandt andre jøder, som der eksisterer et mindretal af i landet.

Det kan imidlertid konstateres, at de højreekstreme partier ikke får megen medgang, hvilket blandt andet sås ved præsidentvalget i maj 2014, da de to eneste højreekstreme kandidater, Svoboda-lederen Oleg Tiarnybok og Right-Sector lederen Dimitrij Yarosh tilsammen fik under to procent af stemmerne.

Til sammenligning fik den jødiske præsidentkandidat, Vadim Rabinovitj, alene over to procent. Angiveligt handlede kandidaturet netop om at bevise, at der i Ukraine ikke var opbakning til højreekstreme politikere.

Det betyder naturligvis ikke, at højreekstremismen ikke eksisterer, men den har ikke den politiske signifikans i Ukraine, som mange kritikere både i Rusland og Europa påstår.

De unge vælger Ukraine til
Trods de økonomiske vanskeligheder var EuroMaidan-revolutionen dog ikke forgæves. EuroMaidan-revolutionen har ført til en øget politisk deltagelse særligt blandt unge ukrainere, hvilket vil gavne den politiske og demokratiske udvikling i Ukraine.

Tidligere har de unge ukraineres attitude været præget af den opfattelse, at det alligevel ikke nytter noget at engagerer sig i politik, fordi alle politikere alligevel er korrupte og til salg for de rige oligarkers penge.

Begge dele er til en vis grad stadig sandt, men de unges attitude har alligevel forandret sig, fordi troen på, at det kan forandres nu er til stede. Vi ser nu, at unge ukrainere laver kampagner for at få andre unge til at stemme, og vi ser også, at mange af de unge, som tidligere rejste ud af Ukraine for at studere udenlands faktisk vender tilbage.

Mange rejser stadig ud i en periode, men i modsætning til før EuroMaidan er Rusland ikke længere en attraktiv destination for ukrainere. I stedet rejser mange til EU-lande, herunder især Polen, på grund af de lave leveomkostninger, gode muligheder for uddannelse og langt mindre korruption.

Før EuroMaidan-revolutionen vendte omkring ti pct. af ukrainere, som var rejst udenlands, tilbage. Nu er tallet stigende, hvilket tyder på, at unge ukrainere synes at mene, at der er noget at kæmpe for i deres hjemland. Det er en positiv udvikling på den måde, at nogle af de mest ressourcestærke unge kommer tilbage for at være med til at bygge det politiske system op samtidigt med, at de engagerer sig i civilsamfundet.

Stadig bump på vejen
Foreningen Professional Government Initiative, som arbejder for at professionalisere embedsværket ved at frigøre det fra korruption, er blandt andet et resultat af forandringen.

Foreningen består af unge ukrainere, som har studeret på universiteter i Vesteuropa og Nordamerika, og som vil forandre det politiske system i en mere demokratisk retning ved at fremme ansættelsen af vestligt uddannede unge ukrainere i embedsværket.

Det er nærmest symbolsk, at det ukrainske ministerhold består af nye kræfter. Blandt andet en del georgiere, finansministeren er amerikansk statsborger og den tidligere georgiske præsident Saakashvili er nu guvernør i Odessa-regionen.

Problemet er dog stadig, at det er mindre attraktivt at søge ansættelse i den ukrainske centraladministration, fordi lønnen for en fuldmægtig er omkring 12,000 hryvnia, hvilket lige nu svarer til omkring 4.000 danske kroner. Lønnen er således stadigvæk ikke konkurrencedygtigt i forhold til ansættelse i udlandet eller hos internationale virksomheder i Ukraine, hvilket kan være en af forklaringerne på den allestedsnærværende korruption.

Uanset manglen på politiske resultater og reel forandring i det politiske system, så er der sket et positiv udvikling, hvad angår politiske deltagelse hos især den unge generation i Ukraine.

Michelle Schlippé-Steffensen er formand for Scandinavian Ukrainian Alliance

Billede i artiklens top: Privat foto.