Ukrainsk valg: Adskillige ubesatte pladser i parlamentet

2017-06-30T10:08:06+00:00 Af |Kommentar|

Ukrainerne går i dag til stemmeurnerne for at vælge medlemmer til landets parlament. Valget står i skyggen af den nuværende konflikt og ender med flere ubesatte sæder.

26.10.2014 | VALG I UKRAINE | Dagens parlamentsvalg i Ukraine blev udskrevet for under tre måneder siden, og kommer omkring tre år tidligere end loven ellers påkræver. Men en række forskellige forhold omkring parlamentsvalget giver anledning til en vis bekymring for, om valget vil kunne siges at være frit og fair.

En konsekvens af de seneste måneders uroligheder og annekteringen af Krim-halvøen er, at ikke alle sæder i parlamentet vil kunne besættes efter valget. Årsagen hertil er, at der ikke kan afholdes valg på Krim og i dele af Østukraine. Sæderne der står til disse områders rådighed, vil dermed stå tomme. Det drejer sig om hele 12 mandater, der ikke kan besættes grundet den manglende mulighed for at afholde valg på Krim-halvøen .

Vælgere fra Krim-halvøen har derfor haft mulighed for at registrere sig i andre valgdistrikter. Internt fordrevne flygtninge fra østlige dele af Ukraine, herunder særligt fra Luhansk- og Donetsk-regionerne, har kunnet registrere sig som interne flygtninge, og de kan derved stemme i andre regioner. Ifølge oplysninger fra Den Centrale Valgkommission er der otte ud af 21 valgdistrikter i Donetsk-regionen, som ikke kan afholde valg, samt seks ud af 11 valgdistrikter i Luhansk-regionen.

Ved præsidentvalget i maj tidligere i år, så man en relativt lav valgdeltagelse i nogle regioner. Og ligesom det vil ses ved valget i dag, kunne mange valgdistrikter slet ikke afgive et valgresultat.

På grund af den anspændte situation i Østukraine og dertilhørende sikkerhedsmæssige udfordringer, har det været svært at rekruttere mandskab til at besætte de lokale og regionale valgkommissioner ved dagens valg. Dette udgør endnu en udfordring for det skrøbelige demokrati.

Der er således dårlige odds for et fair valg, idet visse helt grundlæggende betingelser for et sådant er fraværende. Det understreger nødvendigheden af støtte fra internationale organisationer og observatører, hvilket er en af formålene med Scandinavian Ukrainian Alliances tilstedeværelse ved valget.

EU og flygtninge dominerer valgkamp
Netop de interne flygtninge har fyldt meget i den ukrainske valgkamp. Både deres situation, såvel som spørgsmålet om deres status generelt. Det var dog ikke førend i denne uge, at der er blevet gennemført lovgivning, som tillader interne fordrevne at stemme, og det er derfor usikkert, hvor mange flygtninge, der har nået at registrere sig som vælgere i en anden region.

Også levevilkårene for de mange flygtninge har været diskuteret. Men der findes ingen nationale hjælpeprogrammer for interne flygtninge i Ukraine, og flygtningene er derfor afhængige af NGO’er, som er finansieret privat og af andre landes regeringer.

Også forholdet til EU, som igangsatte den nuværende konflikt, har været et tema i valgkampen. Præsident Petro Porosjenko har for nyligt annonceret en reformstrategi, som inkluderer en ukrainsk ansøgning om EU-medlemskab i 2020, hvilket stiller store krav til landets udvikling økonomisk, demokratisk og politisk.

Hertil kommer, at befolkningen er delt mellem at ville tilknyttes EU, Rusland eller være selvstændig. Særligt de såkaldte Københavnerkriterier, som indeholder krav om stabile institutioner, fungerende markedsøkonomi og overholdelse af menneskerettigheder, herunder især et troværdigt retssystem, har været omdiskuterede i forhold til Ukraines eventuelle optagelse i EU.

Landet er under stort pres økonomisk og ifølge eksperter står landet til at miste en femtedel af bruttonationalproduktet på konflikten i Østukraine. Selvom konflikten fylder meget på den politiske dagsorden og i de ukrainske hjem, har man dog ikke glemt landets øvrige problemer. Her er det særligt korruption og økonomiske reformer, der har været de gennemgående temaer, som de fleste partier da også har forsøgt at adressere.

Tætbevokset partilandskab
Mange nye partier er opstillet ved dette parlamentsvalg, og det har gjort det svært for de ukrainske vælgere at beslutte sig for et parti og en kandidat. Få dage inden valget var cirka en tredjedel af vælgerne stadig i tvivl om, hvor de skulle sætte deres kryds.

Blandt andet har den siddende premierminister Arsenij Jatsenjuk formet sit eget parti kaldet “Folkets Front” efter at være brudt ud af Julia Timosjenkos parti “Fædrelandet”. Hertil kommer, at den afgåede præsident Janukovitjs “Regionernes Parti” er blevet forsvindende lille, hvorfor mange af partiets tidligere kandidater og medlemmer af parlamentet nu stiller op for andre partier.

Det ses også, at forskellige typer af kandidater er opstillet. Her fylder især journalister og aktivister godt op på de ukrainske valgsedler.

Den knapt så stærke tilknytning til partier og ideologier generelt, samt partiernes efterhånden meget begrænsede kampagnemidler, gør det svært for vælgerne at gennemskue mulighederne ved de forskellige partier. Ud over vanskeligheder ved at identificere sig med et parti, står mange ukrainske vælgere også med en vis håbløshed over for, om et politisk skifte vil forandre Ukraine i forhold til de mange problemer, som eksisterer i landet.

Midt i krisens mørke er der dog lyspunkter. I kølvandet på Maidan-bevægelsen ses nu et stærkere civilsamfund, hvor særligt unge ukrainere forsøger at gøre en forskel. Scandinavian Ukrainian Alliances mission har observatører fra Danmark, Norge og Sverige, og under missionen foregår også mellemmenneskelig udveksling med lokale ukrainere. Det er foreningens håb, at disse unge ukrainere gennem udveksling med skandinaviske medlemmer af foreningen kan bidrage til opbygningen af et åbent og demokratisk samfund.

Dette kan måske lede Ukraine i retning mod et mere demokratisk samfund med en stærkere involvering af vælgerne.

Michelle Schlippé-Steffensen er formand for Scandinavian Ukrainian Alliance

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / OSCE Parliamentary Assembly