Frustrationer over ulighed og globalisering ulmer i Europa. Cameron og Renzi er allerede blevet sparket ud, og Frankrig, Holland og Tyskland står over for skæbnevalg i 2017. Valg, der ifølge nogle iagttagere handler om at være for eller imod globaliseringen. Og i dag er det den nationalistiske højrefløj, der har overtaget globaliseringsmodstanden.

28.01.2017 | GLOBALISERING | Ulighed var et af de store samtaleemner ved det netop overståede World Economic Forum i Davos, hvor politiske topfigurer og økonomiske eksperter mødtes for at gøre status over verden anno 2017. Og det er ikke uden grund. Stigende ulighed – globalt såvel som europæisk – ser ud til at have vækket et oprør blandt folket.

Den nu tidligere italienske premierminister Matteo Renzi blev det seneste offer, da han i december 2016 tabte forfatningsreform-afstemningen, hvor han satte sig selv på højkant. Han kan nu stille sig over i arbejdsløshedskøen sammen med den tidligere britiske premierminister David Cameron, som led samme skæbne ved EU-afstemningen i juni 2016. I Frankrig kastede præsident Francois Hollande håndklædet i ringen, inden præsidentvalgkampen op til valget i maj i år for alvor var begyndt, og i USA valgte folket ved præsidentvalget i november en markant anderledes retning, end den Barack Obama og Hillary Clinton stod for.

Et studie af Britiske Ipsos MORI spurgte i sommer, om folk mente, at deres land var på rette kurs. Undersøgelsen viste at hele 88 procent af franskmændene var af den mening, at deres land var på forkerte spor. 83 procent af Italienerne havde det på samme måde, og det fik Matteo Renzi at føle ved afstemningen, som i fleres øjne mere handlede om Renzi end forfatningsændringen.

Selv i Tyskland mente 71 procent, at deres land var på den forkerte vej. Tyskernes primære bekymring var fattigdom og social ulighed, og forbundskansler Angela Merkel står over for en stor udfordring for at beholde magten i 2017. Alternative für Deutchlands himmelflugt i meningsmålingerne indikerer problemer for den tyske kansler, og Frauke Petry og resten af AfD er blot et af mange partier med vind i sejlene, der mæsker sig i folkets utilfredshed med globalisering og eliten.

“Eliten har ignoreret folket”
De, som stemte for Brexit og Trump bør dog ikke fordømmes, mener det danske medlem af Europa-Parlamentet Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU. De er en del af en stor gruppe, som lige nu er tabere i ’globaliserings-spillet’. Et spil, hvor det er eliten, der deler kortene ud, og huset vinder altid, mener hun.

”Der er en masse folk, der har set deres arbejdpladser forsvinde til udlandet, eller set arbejdere komme ind og arbejde på ringere vilkår og udkonkurrere dem. Når de har udtrykt deres frygt og frustrationer, har den politiske og økonomiske elite skubbet dem til side. Mange oplever, at den politiske elite ikke bekymrer sig om dem,” siger Rina Ronja Kari.

Hun nævner EU-Kommissionen som et godt eksempel herpå. Kommissionen insisterer på, at frihandel og globalisering er godt, da det skaber job. Disse job er dog ikke nødvendigvis til de mennesker, som mistede deres job til globaliseringen. Dette er dog ikke et presserende problem for Kommissionen, mener Rina Ronja Kari.

Protektionisme gør ondt
I forsøget på at gøre kur til vælgerne lovede Donald Trump, at han ville vinde handelskrigen. Han vil genforhandle handelsaftaler, opsætte handelsbarrierer og straffe virksomheder, der flytter virksomheder ud af landet. Men i stedet for at mure sig inde kan globalisering blive nyttiggjort, mener Anders Ladefoged, der er Dansk Industris EU-chef.

”Vores tilgang er at se mulighederne i globalisering. Fortiden kommer ikke tilbage. Som et land kan man blive vinder i globaliseringen, hvis man tilpasser sig og laver de nødvendige strukturelle reformer,” siger Anders Ladefoged.

Mange lande har dog ikke været gode til at fordele goderne fra globaliseringen, pointerer Anders Ladefoged. Han beskriver Danmark som et godt eksempel på, hvordan globaliseringen både kan udnyttes og deles på samme tid.

”I Danmark har vi et af de rigeste og mest lige samfund. Vores økonomi er et eksempel på, at handel og globalisering ikke er dårligt, og at det ikke er nødvendigt at trække sig tilbage til de nationale skyttegrave for at sikre en god omfordeling,” siger Anders Ladefoged.

Det vil særligt gå ud over lande som Danmark, hvis store nationer begynder at lukke i om sig selv. Eksempelvis er Storbritannien Danmarks femte største eksportmarked. Mindre handel vil skade virksomheder og ansatte i Danmark såvel som i Europa.

”Mere end halvdelen af vores (Danmarks) BNP er genereret gennem handel. Vi er et af de lande, der har størst fordel af globaliseringen, men også et af de lande, der virkelig har noget på spil. Hvis USA trækker sig ud af globaliseringen og begraver sig selv bag handelsbarriere, vil det have konsekvenser for Danmark,” frygter Anders Ladefoged.

Ikke kun økonomisk kursændring
Længe har forskellige NGO’er været imod globalisering, og lande som Brasilien, Rusland og Indien har valgt en mere protektionistisk tilgang til handel i flere år. Men modstanden er anderledes nu.

”Det er en mere fundamental, nationalistisk tilgang til økonomi og problemløsning, som jeg finder bekymrende,” siger Ander Ladefoged og fortsætter: ”Det er slående, at tidligere pionerer inden for handel og liberalt demokrati som USA og Storbritannien laver en U-vending på deres egen hjemmebane.”

Tendensen kan ses over hele Europa, og det er ikke er bare et økonomisk oprør fra middel- og underklassen.

”Jeg tror den nationalisme, du ser i Danmark, mere handler om identifikation og identitet. Nogle har svært ved at genkende deres land og føler, at deres land er på vej den forkerte retning, og det er en bekymring, man ikke skal underkende. Du kan ikke bare fortælle bekymrede borgere, at frihandel er godt, og det er dem, der har misforstået noget. Man skal lytte til deres betænkeligheder,” siger Anders Ladefoged.

Venstrefløjen har fejlet
Det faktum, at vi er nået til et punkt, hvor Donald Trump er USA’s præsident, er et tegn på, at hele det politiske spektrum har fejlet, mener Rina Ronja Kari, og det samme udkomme kan ifølge Kari vise sig i Frankrig, hvor Marine Le Pen får Europas etablissement til at ryste i bukserne forud for det franske valg.

”Den klassiske højrefløj er blevet overhalet højre om, og venstrefløjen har svigtet massivt. Det burde være venstrefløjen, der satte dagsordenen, når det kom til kampen mod ulighed,” siger Rina Ronja Kari.

Og tidens frustration mod EU er forståelig, mener Rina Ronja Kari. De senere års økonomiske sparepolitik har ifølge hende presset medlemslandene til at stramme livremmen ind og skære i budgetterne. Noget, som har gjort mere ondt på nogle, end på andre:

”De seneste år er det gået den forkerte vej med uligheden. Noget af dette skyldes direkte EU’s økonomiske politik, der er blevet presset ned over medlemsstaterne. Noget som venstrefløjen har været med til at få skrevet ind i traktaterne. Det er næsten et ubærligt svigt,” siger hun.

Elefanten i rummet
Før Brexit vendte op og ned på EU – og Trumps triumf chokerede resten af den vestlige verden – udgav Branko Milanovic, en af verdens førende økonomer indenfor ulighed, bogen Global Inequality: A New Approach for the Age of Globalisation, hvori han udlægger sammenhænge mellem ulighed og globalisering. Branko Milanovic præsenterede Elefant-grafen, som viser hvem der vinder i globalisering-spillet:

Grafen viser verdens befolkning efter indkomst, og hvordan deres økonomi har ændret sig siden 1988. Her står det klart, at det er langt fra alle, der har nydt lige godt af udviklingen. For grafen viser en elefant fra venstre, hvor de fattigste er, til højre, hvor de rigeste befinder sig. Grafen starter lavt ved elefantens hale, og bevæger sig op over ryggen, indtil den igen dykker helt med snablen. Snablen vender dog til sidst i en salut til ære for de allerrigeste. Konklusionen er klar, vinderne er den globale middelklasse og de rigeste fem procent, men taberne er den vestlige middelklasse.

Ifølge Branko MIlanovic er dette til dels på grund af, at den rigeste del af verden kan påvirke politik gennem deres rigdom og på den måde skrabe endnu mere til sig. Ligeledes er mange fabrikker, på grund af globaliseringen, blevet flyttet til lavindkomst lande for at sænke produktionsomkostningerne. Dette har betydet stor arbejdsløshed blandt ufaglærte arbejdere in den vestlige middelklasse. Omvendt har globaliseringen tiltrukket arbejdere til højindkomst lande, hvilket har skabt øget konkurrence. Alt sammen har presset middelklassen, hvilket har resulteret i, at ulighed i Vesten har været stigende siden 80’erne.

Branko Milanovic ender sin bog med at spørge, hvorvidt uligheden vil forsvinde, mens globaliseringen fortsætter? Nej, lyder hans eget svar: ”Gevinsterne af globaliseringen bliver ikke fordelt ligeligt”.

Emil Staulund Larsen er studerende i europæisk journalistik på programmet Europe in the World i Utrecht og Aarhus.

Billedet i artiklens top: Michel Euler/AP/Polfoto.