Ungarn er ude af undtagelsestilstanden: Skylder udlandet Orbán en undskyldning?

2020-07-10T14:12:54+00:00 lørdag, 20. juni, 2020|

Udenlandske mediers beskyldninger om diktatur og afslutningen på demokratiet i Ungarn i forbindelse med en coronalovgivning, som blandt andet var uden udløbsdato, viste sig at være stærkt overdrevne, endda uholdbare, lyder det fra flere kanter. Ungarn afsluttede i denne uge undtagelsestilstanden, og Viktor Orbán og hans hold kræver nu en undskyldning fra kritikerne. Er der grobund for det? Er det månedens vittighed? Eller er der i virkeligheden også en hel del andre aspekter på spil? 

Baggrund af Lasse Skytt

TEMA: EUROPA I UNDTAGELSESTILSTAND | Sjældent i nyere tid har de folkevalgte politikere i Ungarn – EU’s mest polariserede land – været så enige om noget, som de var det i tirsdags klokken lidt over 10 om formiddagen.

192 af de tilstedeværende stemte for, 0 stemte imod. Et særsyn uden lige i det ungarske parlament, hvor oppositionens 55 medlemmer ellers plejer at stemme det stikmodsatte af, hvad Viktor Orbáns dominerende Fidesz-parti gør.

Efter den usædvanlige politiske afstemning skete der også noget andet, som er et sjældent syn i Ungarn. For åben skærm blev der uddelt både blomsterbuketter og bløde kram til den 61-årige embedslæge Cecilia Müller – Ungarns pendant til Søren Brostrøm – som tak for hendes indsats i spidsen for i alt 81 coronapressemøder de seneste 98 dage.

Glæden var stor, nu kunne der endelig pustes ud.

Embedslægen Cecilia Müller fik blomster og bløde kram, da det sidste coronapressemøde var forbi. Foto fra regeringens hjemmeside.

Det, der blev vedtaget i parlamentet, og det, Cecilia Müller blev takket for, var afslutningen på landets undtagelsestilstand under coronaepidemien. En lov, der har været udsat for heftig kritik i ind- og udland, særligt fordi den ikke havde nogen konkret udløbsdato og dermed i princippet gjorde det muligt for premierminister Orbán at styre per dekret på ubestemt tid.

På lovtekstens tre sider stod der dog hele tiden skrevet, at disse dekreter kun måtte have relation til bekæmpelsen af coronavirussen. Parlamentet kunne selv ophæve loven når som helst – ellers ville den udløbe, når epidemien var ovre. Orbáns parti Fidesz har to tredjedele af sæderne i parlamentet.

Kritikerne anfægtede de vage formuleringer i lovteksten, men Orbán og kompagni holdt deres ord: Epidemien i Ungarn er overstået for nu, og loven er hermed ophævet – til stor tilfredshed for begge fløje i det ungarske parlament. For en gangs skyld.

Ubegrundet kritik fra uvidende kritikere
Ifølge Gergely Gulyás, leder af premierministerens kontor, kan det ”næppe blive mere demokratisk”, hvordan Orbán-regeringen har grebet situationen an.

”Kritikken af vores løsning har vist sig ubegrundet,” sagde han til tyske medier, da det i forrige uge stod klart, at regeringen ville ophæve den omdiskuterede lov.

Nu skulle regnskabet gøres op med de uvidende kritikere ovre i Vesten.

Et sjældent syn. 100 procent enighed i det ungarske parlament forleden. Foto fra parlamentets hjemmeside.

Og Orbán og hans ligesindede har i ugevis været ude med riven efter vestlige medier og politikere. Med deres “fejlagtige påstande om diktatur” og det, der er værre, har de tilsyneladende kørt en “uhørt skræmmekampagne” imod den ungarske regering.

”Alle dem, der råbte diktatur – både herhjemme og i udlandet – de kan godt forlænge deres undskyldninger,” skrev Orbán på Facebook .

Også justitsminister Judit Varga og regeringens talsmand Zoltán Kovács forlangte undskyldninger fra kritikerne – blandt andet for påstanden om, at det ungarske parlament skulle være blevet opløst under undtagelsestilstanden, hvilket ikke var korrekt. Kovács skrev endda et vredt brev  til amerikanske medier og vedlagde en liste med intet færre end 82 artikler, der ifølge ham viderebragte forkerte oplysninger om Ungarns coronalov – heriblandt medier som Washington Post, Bloomberg News, CNN samt fra en række tænketanke og ngo’er.

Heller ikke Danmark blev forbigået i den ungarske kritik af udlandet. Med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i front udtrykte de nordiske lande i sidste måned bekymring over udviklingen i Ungarn.

Men kritikken af Ungarn har lige fra begyndelsen bygget på et falsk grundlag, hvis man spørger den ungarske ambassadør i Danmark, Kristóf Altusz. Til Berlingske siger han, at ”de, der har brugt denne lov til at kalde Ungarn for antidemokratisk, tog fejl”.

”Det har hele tiden stået klart, at loven ville blive trukket tilbage, når epidemien var ovre, eller parlamentet ønskede det,” lyder det fra ambassadøren.

Boris og alle medløberjournalisterne
I Budapest sidder den ungarske journalist og forfatter Boris Kálnoky og gnider sig i hænderne. Han er til daglig korrespondent i byen for den tyske avis Die Welt. Men i modsætning til mange af sine kolleger i  udenlandsk presse meldte han sig ikke i koret af kritikere i forbindelse med Ungarns omdiskuterede lov.

Boris Kálnoky, ungarsk journalist og forfatter, ville gerne have væddet om lovens udløb, men ingen ville vædde med ham. PR-foto

Faktisk føler Boris Kálnoky sig lidt som drengen i Kejserens Nye Klæder – ham, som peger fingeren tilbage i retning af alle medløberjournalisterne fra Vesten.

Allerede da mediestormen mod Orbán ramte i marts og april holdt han hovedet koldt og foreslog et væddemål på Twitter. Kálnokys gæt var, at undtagelsestilstanden ikke ville komme til at vare mere end seks måneder.

Og han fik altså ret. Der gik ikke engang tre måneder. Væddemålet blev imidlertid aldrig til noget, selvom der var ungarsk pilsner og pálinka-snaps på højkant.

”Ingen ville vædde med mig. Hvorfor mon?” spørger han retorisk.

Orbán kunne i forvejen gøre, hvad han ville
Boris Kálnoky mener, at fraværet af en solnedgangsklausul udelukkende skyldtes politisk spil fra Orbáns side.

”Loven havde ingen udløbsdato af den simple grund, at man ville provokere oppositionspolitikerne til at afvise at stemme for den. Det gav Orbán muligheden for at portrættere dem som modarbejdende obstruktionister. Oppositionen faldt for det og råbte ‘diktatur’, hvilket gav ekko i de vestlige medier,” lyder ungarerens analyse.

Han mener også, det var forkert at hævde, at undtagelsestilstanden gav Orbán større magt.

”Ingen regering i Europa har mere magt, end Orbán har i forvejen. Hans parti sidder på to ud af tre sæder i parlamentet og kan vedtage, lige hvad han har lyst til. Det eneste, loven reelt gjorde, var at speede den juridiske proces op i en tid, hvor hastebehandling var nødvendigt,” siger Boris Kálnoky.

Fortjener Viktor Orbán en undskyldning, sådan som han selv mener?

”Jeg synes godt, at de journalister og medier, som fejlagtigt påstod, at parlamentet var suspenderet, kunne komme med en undskyldning,” siger han.

Blandt dem er eksempelvis den politiske kommentator Anne Applebaum og CNN-studieværten Christiane Amanpour, som i sine spørgsmål under et direkte interview med udenrigsminister Péter Szijjártó hævdede, at parlamentet var opløst. Udenrigsministeren kunne tage Amanpour ‘på fersk gerning’ og kalde det “fake news”.

En af de mere kontroversielle dele af coronaloven var, at det var strafbart med op til fem års fængsel at sprede misinformation. Det blev dog ikke aktuelt over for de udenlandske journalister. Derimod blev en ældre ungarsk mand anholdt  – men ikke sigtet – for på Facebook at have kaldt Orbán for ”vores kære diktator”.

Skår i partistøtten – og slut med juridisk kønsskifte
Langt fra alle er enige i Boris Kálnokys betragtninger. Den ungarske EU-parlamentariker Csaba Molnár fra oppositionspartiet DK kalder det ”månedens vittighed”, at Orbán vil have en undskyldning. I sin kommentar på mediet Euronews opremser Molnár herefter et udvalg af de ændringer, som premierministeren lavede per dekret under dække af coronaloven. Blandt andet nedskæring af statslig støtte til storbykommunerne, hvoraf mange borgmestre er i opposition til regeringen, og overdragelse af 41 private ejendomme til landets kirker. Det har ikke meget med corona at gøre, mener politikeren.

I en analyse fra det regeringskritiske institut Political Capital fremhæves det endvidere, at et dekret eksempelvis har begrænset partistøtten til alle partier for at bruge pengene til at håndtere coronakrisen – en beslutning, der rammer alle andre partier end regeringspartiet særdeles hårdt.

”Regeringen har opnået flere mål med undtagelsestilstanden, blandt andet at dække over korruption og en styrket klientelisme,” skriver Peter Kreko fra Political Capital og nævner en lang række statskontrakter og ejerforhold, der er faldet på plads eller blevet flyttet rundt på de seneste måneder.

Og så er der regeringens lov om at bandlyse juridisk kønsskifte i Ungarn. Den blev vedtaget af et flertal i parlamentet og altså ikke per dekret, men kritikerne argumenterer for den synsvinkel, at regeringen udnyttede momentet, hvor alles øjne var rettet mod coronakrisen, til at indføre denne kontroversielle lovændring, der strider imod Istanbul-konventionen.

Tusindvis af patienter hjemsendt – flere døde
Mest bemærkelsesværdig – om end den sag gik en smule under radaren i vestlige medier – var sundhedsminister Miklós Káslers befaling om at frigøre mindst 30.000 senge på de ungarske hospitaler i løbet af en uge tilbage i april. Det skulle ifølge ministeren ske for at sikre nok plads, hvis epidemien pludselig skulle eskalere.

Af den grund blev omkring 10.000 ikke-coronaramte patienter sendt hjem – til stor forargelse for både lægestand og pårørende. Mindst 9 af de hjemsendte patienter døde kort efter.

Ungarske hospitalslæger blev bedt om at frigøre flere senge og måtte sende 10.000 patienter hjem. Foto fra Index.hu.

Sagen kulminerede, da sundhedsministeren i maj sendte aben videre til lægerne, efter at processen med at hjemsende tusindvis af patienter ikke var gået så smurt som planlagt.

”På vegne af hele lægestanden afviser vi sundhedsminister Miklós Kánslers besked om at gøre lægerne ansvarlige for de professionelle og etiske konsekvenser, der opstår ved at frigøre hospitalssenge, og samtidig anklage dem for at bryde deres lægeløfte,” lød de skarpe vendinger fra Gyula Kincses, formand for Ungarns lægeforening.

”Ungarerne er ikke døve; de taler bare ikke dit sprog”
Hvad skal vi efterhånden tro på, når vi hører om Ungarn, sukker du måske? Vestlige medier skriver, at Orbán er udemokratisk, men Orbán svarer igen og vil have undskyldninger. Det virker som skruen uden ende.

For at forklare – men hverken forsvare eller fordømme – tingenes tilstand i Viktor Orbáns Ungarn satte de begavede redaktører på det centraleuropæiske nichemedie Kafkadesk sig for at dissekere sagen til bunds. Det blev til artiklen ”Read this before you write about Hungarian democracy”, som de mener, at alle udenlandske journalister og politikere med interesse for Ungarn burde ulejlige sig med at læse.

I sin afslutningsbemærkning skriver den ene af redaktørerne en anmodning til dem, som gerne vil skubbe Ungarn i en anden retning end den nuværende:

”Hvis du virkelig ønsker at hjælpe ungarske demokrater, så lad være med at spille en rolle i det store spektakel instrueret af Orbán. Gør dit hjemmearbejde. Gør en indsats for at forstå dette sted, og endnu mere vigtigt, forstå hvorfor dette regime er populært. Gør din kritik skarp, relevant og sandfærdig. Jeg lover dig, det vil gøre en forskel. Ungarere er ikke døve; de taler bare ikke dit sprog,” konkluderede redaktøren.

I sidste ende var alt ved det gamle
Til slut, hvis vi vender tilbage til parlamentssalen i tirsdags, så holdt den usædvanlige politiske enighed i sådan cirka 20 minutter. Det var, hvad det kunne blive til.

For i anden runde den formiddag skulle parlamentet nemlig stemme om en ny lov, som skal gøre Ungarn parat til en eventuel anden coronabølge. Loven  kan i tilfælde af et nyt epidemisk udbrud i Ungarn hurtigt give regeringen de samme beføjelser som sidst, men denne gang er der udløbsdato på: Om seks måneder.

Det ungarske parlament, hvor Fidesz sidder på to ud af tre sæder. Foto fra MTVA

Og hvordan forholdt de folkevalgte politikere sig så til den nye coronalov?

135 stemte for, 54 stemte imod og 3 undlod at stemme.

Så i sidste ende var alt ved det gamle i Ungarn – det land i EU, hvor de politiske fløje ligger længst fra hinanden.

Lasse Skytt er journalist, bosat i Ungarn, og forfatter til bogen ’Orbánland’.

Coronavirus i Ungarn

  • Smittede per 1 million indbyggere: 422 (Danmark: 2.139)
  • Døde per 1 mio. indbyggere: 59 (Danmark: 104)
  • Aktive smittetilfælde: 932 (Danmark: 509)

 Kilde: Worldometer.info (19. juni 2020)

 

Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Marko Djurica/

Læs hele temaet “Europa i undtagelsestilstand”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et beløb på: