“Når du har set dit eget land bliver sønderlemmet, ser du på lignende perspektiver i EU med en stor dosis frygt,” siger den bosniske digter Tanja Stupar-Trifunovic, der netop har vundet EU’s litteraturpris. Hun og tre andre unge bosniske digtere håber stadig på en fremtid inden for EU, men efter Brexit fornemmer de, at det ser sortere ud.
Interview af Thorvald Berthelsen
22.08.2016 | TEMA: BREXIT | Bosniske Tanja Stupar-Trifunović fra Banja Luka har netop modtaget EU’s litteraturpris. Hendes digtning er dybt præget af en barndom under Balkan-krigene, men med et bredt europæisk perspektiv på fremtiden. Efter Storbritanniens nej til EU ved folkeafstemningen i juni har hun dog svært ved at bevare optimismen omkring Bosniens fremtid i EU og udviklingen i EU generelt:
”Det er for tidligt at forudsige, hvad der vil ske, men jeg har ikke nogen god fornemmelse ved, at Storbritannien forlader EU. Europa begynder at ligne Jugoslavien før opløsningen og krigen. Højreorienteret politik bliver mere dominerende over hele Europa. Konflikter bliver sat på spidsen, og folk forventer hurtige løsninger. Jeg er bange for, at det ikke bringer noget godt med sig. Men jeg vil gerne tro, at alle disse kriser bliver løst så smertefrit som muligt. Når du allerede har haft den frygtelige oplevelse at se dit eget land bliver sønderlemmet, kan du ikke undgå at se på disse lignende perspektiver i EU med en stor dosis frygt,” siger Tanja Stupar Trifunović.
Sværere for Bosnien
Tanja Stupar-Trifunović (billedet) er blot en af flere lovende unge bosniske lyrikere, som Magasinet Europa har sat stævne under den 4. internationale lyrikfestival i Brčko i Bosnien-Hercegovina. Sead Beli Husić fra Tuzla, Lidija Pavlović-Grgić fra Sarajevo og Mirko Božić fra Mostar er andre navne, der er værd at holde øje med.
De unge digtere ser meget gerne en fremtid for Bosnien i EU, men de er blevet i tvivl om, hvorvidt det overhovedet kan lykkes efter Storbritanniens folkeafstemningsflertal for at melde sig ud af EU.
”Siden situationen i dag er radikalt forandret, kan EU ikke længere forlange, at mit land lever op til deres standarder, før det bliver medlem. De er jo ikke i stand til at holde deres nøglespillere fast på unionens grundlag. Helt ærligt, så ser medlemskab af EU ud som et tilbud om at flytte ind i en brændende bygning,” siger Mirko Božić.
“Jeg tror, at Storbritanniens udmeldelse af EU vil sætte spørgsmålstegn ved mange ting. EU står, som aldrig før, foran en korsvej. Alligevel tror og håber jeg, at den bedste løsning for Bosnien-Hercegovinas stadig findes i EU,” siger Sead Beli Husić.
Brobyggende digtere
Lyrikfestivalen i Brčko opretholder et usædvanligt bredt, nutidigt og levende udblik til både øst- og vesteuropæisk litteratur. Samtidig forsøger festivalen at bygge bro mellem bosniske serbere, bosniske kroatere og bosniakker (ofte kaldet bosniske muslimer), eftersom der stadig ikke er reel vilje til at samarbejde fra alle sider – på trods af, at der er gået over tyve år siden krigen. To lokale forfattere med Žarko Milenić i spidsen har således haft succes med at udgive tidsskriftet Riječ (Ord) i hele det tidligere Jugoslavien. Grundstemningen blandet de unge digtere kan ifølge dem selv bedst udtrykkes med den i Bosnien kendte digter Mark Dizdars ord: ”Valja nama preko rijeke” ( Vi er nødt til at krydse floden).
Opgør med nationalismen
De unge digtere, der var børn og teenagere under krigen, har alle debuteret i Bosnien-Hercegovina efter årtusindskiftet. Deres lyrik er i levende dialog med nutidig europæiske lyrik og er et løbende opgør med nationalismens forkrøbling af menneskelighed og samliv henover kulturer og grænser.
Deres perspektiv og fokus er Europa i verden. De udgiver typisk deres digte på både deres eget sprog og mindst et andet europæisk sprog, så snart de har fået udgivet deres første digtsamling. De ønsker optagelse i EU, uden at de er naive tilhængere, især ikke på baggrund af deres erfaringer med EU’s for sene indsats, der stadig bidrager til Bosnien-Hercegovinas etniske dødvande.
De står dog helt uforstående overfor den voksende EU-modstand og skepsis, der ses i flere af de nuværende EU-lande.
Forpassede muligheder
Adspurgt hvordan de ser EU’s rolle i genopbygningen og udviklingen af Bosnien-Hercegovina og dets forandring til et demokrati, der ophæver den “etniske” opdeling af vælgerrepræsentationen i bosniakker, serbere og kroater, svarer EU-litteraturprismodtageren, Tanja Stupar-Trifunović:
”Efter tyve efterkrigsår med gennemførelsen af internationalt opmuntret politik, der kun har cementeret de allerede eksisterende skel mellem etniske grupper i Bosnien-Hercegovina, er det latterligt at sige, at EU nu og her kan forbedre den aktuelle situation og genoprette den ‘gamle’ tingenes tilstand. EU burde have taget den rolle umiddelbart efter krigen, men forpassede muligheden,” siger hun og tilføjer:
“I de seneste tyve år har borgerne i Bosnien-Hercegovina levet i håbet om ‘en bedre fremtid’. Den er i mellemtiden blevet til den dystre nutid med smertefulde og nedslående følelser af skuffelse og apati blandt bosnierne – ikke kun i forhold til deres egne kriminelle og korrupte regeringer, men også i forhold til EU og dets illusoriske løfter om en bedre fremtid.”
Empati under den politiske splittelse
Mirko Božić mener, at EU må se i øjnene, at krigens sår ikke har haft tid til at heles:
“EU kan ikke forstå, at der i kernen af systemet i Bosnien-Hercegovina er en stærk tilskyndelse til korruption og til kun at arbejde for egen fortjeneste. I stedet for at behandle årsagerne til problemerne, har EU beskæftiget sig med de resultater, de fører til. Og det er nok grunden til, at indsatsen ikke har været den succes, som den kunne have været,” siger Mirko Božić og tilføjer:
“Folk har bevist, at de er i stand til at få samfundet til at fungere, når systemet ikke hindrer det. Det så vi i forbindelse med de store oversvømmelser for et par år siden, hvor alle samarbejdede med succes. Under den politiske splittelse findes der en stærk følelse af gensidig empati, og det er et godt sted at starte.”
Impotens på flygtningeområdet
Vurderingen af EU’s indsats bliver ikke bedre af, at EU’s aktuelle politik over for flygtninge fra krigene i Mellemøsten og Nordafrika.
”Flygtningesituationen er et bevis på, at EU er ude af stand til at behandle spørgsmål af en større størrelse, som i alvorlig grad kræver, at landene tillemper deres individuelle udenrigspolitik til en kollektiv, sammenhængende holdning til problemet. På grund af denne impotens bliver flygtninge brugt som syndebukke af højreorienterede populister i hele Europa og skildret som hovedkilden til alle problemer i unionen – et meget farligt koncept. Det bringer Tyrkiet i en position, hvor de kan bruge flygtningeproblemet til at fremme deres egne politiske dagsordener i Europa, og det er endnu mere problematisk,” siger Mirko Božić.
Må orientere sig europæisk
På trods af alt dette er holdningen hos de unge digtere dog generelt den, at Bosnien-Hercegovina må orientere sig mod Europa og medlemskab af EU:
”En nærmere forbindelse til EU kunne gøre landet mindre tilgængeligt for jihad-rekruttering og fremme sekulære værdier, og det er kuren mod efterkrigstidens etniske opsplitning opmuntret af religiøse og politiske institutioner. På den anden side kan en nærmere forbindelse eller endda medlemskab have en diametralt modsat effekt, som vi i øjeblikket oplever det i Kroatien. Her har en ny, ekstremt konservativ bølge i politik, medier og kultur fået en renæssance siden EU-medlemskabet,” siger Mirko Božić.
Sead Beli Husić tilføjer:
”Jeg tror, at Bosnien-Hercegovinas indtræden i Den Europæiske Union vil bringe en masse ting i orden. Selvom befolkningen i Bosnien-Hercegovina bør inddrages mere i løsningerne og opbygningen af samfundet.”
Thorvald Berthelsen er dansk digter og skribent.
De bosniske digtere og deres digte:
Lidija Pavlović-Grgić er forfatter og journalist. Hun blev født 1976 i Konjic, Bosnien-Hercegovina, og bor og skriver nu i Sarajevo. Hun skriver lyrik, fiktion, anmeldelser, essays og journalistik. Hun er bl.a. forfatter til “Kišne kapi u piščevoj luli” (Regndråber i forfatterens pibe), den flersprogede digtsamling “Leteći ljudi” (Flyvende folk, på bosnisk, tysk, engelsk, italiensk, slovensk og albansk) og ebogen “Wilhelm” (novelle på engelsk). Pavlović-Grgić har modtaget adskillige litterære priser: Den internationale litterære pris, “Ambasciatore di Pace nel mondo,” (Italien, 2015; Den internationale litterære pris “Naji Naaman” (I kategorien “Kreativitet i Lyrikken” for digtudvalget “Somebody is talking about Flight”, Libanon, 2013); og den prestigefyldte pris, “Fra Grgo Martic,” (i kategorien “Bedste novelledebut” for bogen “Kišne kapi u piščevoj luli”, Bosnien-Hercegovina, 2011).
HER
Jeg har ikke noget liv
De begravede mig
efter min fødsel
De viklede mig
ind i en spændetrøje
endda om munden
og de smed mig
mellem mine forældres
maddikefyldte lig
Der falder jeg fra hinanden
i uendeligheden
mens jeg føder mit barn
Her har jeg intet.
Kun en meter dyr jord
venter min endelige tavshed
FLYVENDE FOLK
Ai miei benefattori
Durante la guerra
Flyvende folk
forbinder mine blodplettede
skyer med håb
Deres tavse vinger
bærer mine trin
over en usikker himmel
De er de smilende punktummer
– spredt ud i det blå –
der slutter guddommelige sætninger
Sead Beli Husić er født 1986 i Tuzla. Han tog kandidatgraden i bosnisk sprog og litteratur fraTuzlas Universitet i 2010 med afhandlingen “Lyrical and historically in contemporary Bosnian-Herzegovinian poetry ─ Mile Stojic the book Among feuding nations”. Den blev publiceret i Motrišta, nummer71-72, 2013. Har indtil videre publiceret lyrik, prosa og essays om literatur i Život (Sarajevo), Behar (Zagreb), Riječ (Brčko), Ligvazin (Tuzla) Bosanska pošta (Mysen, Norge; for bosniere i Skandinavien), Sarajevske sveske (Sarajevo), Putevi (Banja Luka) m.v. Han udgav digtsamlingen “På sporet af modernismen” under Den 4. Internationale Lyrikfestival I Brčko. Hans historie “Vand hjemlandet” modtog tredjeprisen i “Hjemlige spor” 2015 i Montenegro.
BARNDOM
Jeg kan huske jeg har haft en barndom,
men der var ikke noget legetøj
så jeg kender ikke fryden
når legetøj går i stykker.
Sådan en barndom ligner ikke noget.
Den er lige modsat barndommens væsen.
Det ser ud til at jeg er født i en tid
hvor civilisationer er klædt helt af.
Nogle tumper skændtes døgnet rundt
og forvandlede min barndom til et livagtigt minde.
I den barndom havde jeg alt.
Jeg havde både den rigtige blodtype og masser af legetøj
der ikke kunne gå i stykker. Jeg havde også et øje
der afspejlede civilisation eller
som civilisationen spejlede sig i.
Men jeg husker ikke om jeg var heldig nok
til at blive yngre end minderne.
Mirko Božić er født I 1982 og bor i Mostar. Mirko Božič skriver lyrik, prosa, klummer og essays. Han har bl.a. udgivet samlingerne Sejlads gennem en storm, 2001, og White Nights, 2004. Hans digte er publiceret I adskillige antologier og litterære tidsskrifter i Bosnien-Hercegovina og udlandet. Hans digte er oversat til albansk, polsk og engelsk. Han har bl.a. modtaget CEI Fellowship for Writers in Residence 2014 ved den 29. Vilenica Internationale Literaturfestival i Slovenien.
Lokalpatriotisme
De ville bestille et maleri hos denne maler.
Noget særligt til væggen i stuen
over deres nye sofa,
betrukket med italiensk mikrofiber,
og i tilgift overtrukket med plastik
til beskyttelse mod pletter.
Et maleri, der var egnet til at demonstrere
deres æstetiske lokalpatriotisme. Så de besluttede sig
for en panoramaudsigt over Den gamle By,
hvor byens vartegn, den gamle bro, ligger.
De besluttede sig for en politisk photoshoppet udsigt
uden en eneste minaret i syne.
Da kunstneren fortalte dem,
at byerne her ikke bliver retoucheret
med pensler men derimod med granater,
sagde de: Skidt,
blod tørrer alligevel
hurtigere end terpentin.
Tanja Stupar Trifunović blev født i Zadar i 1977. Hun er uddannet fra Det humanistiske fakultet, Institut for serbisk sprog og litteratur i Banja Luka og bor der. Hun skriver digte, klummer og litteraturkritik. Hendes digtning er oversat til engelsk, fransk, tysk, polsk og slovensk. Den er repræsenteret i flere lyrik- og prosaantologier både hjemme og i udlandet. Hun er redaktør af tidsskriftet for litteratur, kunst og kultur Veje. Hun har netop modtaget EU’s litteraturpris. Den fik hun for romanen, “Ure i min mors værelse”, hvor hun skriver om en mors og datters liv i krig og fred, der henviser dem til observatørernes rolle i mændenes storpolitik og krig, med den splittelse, som flugt, hjemløshed og rodløshed fører med sig.
kærlighed I
da mørket fyldte huset
gik jeg ud på gaden
også her var mørket
overalt
mørkere end mørke som sådan
forskrækket satte jeg i løb
som om man kan løbe mørket over ende
hvis man er hurtig nok
mens jeg spænede af sted blev jeg forelsket
i en bordlampe
selve fænomenet bordlampe
slog rod i mit sind
i mine tanker kyssede jeg lampen
alt hvad jeg kunne
trykkede mig ind til den
ophidselsen gjorde næsten ondt
da lampen blev tændt
sagde jeg formanende til mig selv
forstår du
forstår du hvor meget lys jeg har brug for
når mørket falder på
kærlighed II
pæren er sprunget
sagde bordlampen
jeg er ikke noget for dig
forelsk dig i en projektør
forelsk dig i en gadelygte
forelsk dig i solen
min pære er brændt sammen på grund af dig
hvad skal jeg gøre
forsvind fra mig
du er sindssyg
du kan aldrig få nok
jeg er kun en bordlampe
jeg elsker dig
sagde jeg til bordlampen
omfavn mig selv om du er brændt sammen
jeg vil lade som om du er okay
jeg elsker dig som du er
en bordlampe hvor pæren er sprunget
jeg kan ikke løbe mere
jeg har ondt i benene
lad mig hvile ud hos dig
Digtene er oversat af Milena Rudež, Marianne Larsen og Thorvald Berthelsen.