Vælgervejledning om retsforbeholdet

2016-05-11T10:31:11+00:00 Af |Kommentar, Tema om Retsforbeholdet|

Folkeafstemningen er i gang, men mange vælgere er stadig i tvivl om, hvad de skal gøre i dag. Derfor denne vælgervejledning fra en pensioneret professor i statskundskab, der har skrevet adskillige bøger om folkeafstemninger om EU.  

3.12.2015 | TEMA OM RETSFORBEHOLDET | Ideelt set bør vælgerne finde lovforslaget frem og læse forslaget og bemærkningerne til det. Så vil de se, at afstemningen drejer sig om at overføre vælgernes ret til at afgive kompetence til EU på retsområdet til Folketinget.

Vælgerne vil så også få information om de 22 retsakter (EU-love), som det foreslås, at vi her og nu siger ja til. Det er tale om en samlet pakke, ligesom når der skal vælges en pakke med TV-kanaler. Man kan ikke blot vælge dem ud, som man kan lide. Man må afveje, om fordelene ved nogle opvejer ulemperne ved andre.

Hvis dette forekommer uoverkommeligt, og vælgerne beslutter sig for at blive hjemme, skal de vide, at de i realiteten stemmer ja. Lovforslaget følger formelt set reglerne i paragraf 42 i Grundloven. Lovforslaget er vedtaget af Folketinget, og står ved magt med mindre et flertal af vælgerne, der udgør mindst 30 pct. af samtlige vælgere, stemmer nej.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen har dog tilkendegivet, at regeringen vil acceptere et nej, selv om flertallet ikke udgør 30 pct. af alle de valgberettigede.

Genveje til krydset i stemmeboksen
Hvis vælgerne på denne baggrund beslutter sig for at stemme, måske også fordi de mener, at det bør de gøre som gode borgere, så kan de vende sig til partierne for at få vejledning.

Hvis de har tillid til, at det parti, som de plejer at stemme på og/eller sympatiserer med, repræsenterer dem med hensyn til EU-spørgsmål, så skal man stemme, som anbefalet af dette parti.

Hvis vælgerne ikke føler sig repræsenteret af deres foretrukne parti, hvad netop EU-spørgsmål angår, må de finde anden vejledning.

Her vil vælgernes generelle holdning til EU kunne komme til hjælp.

Synes vælgerne i det store og hele, at EU er en god ting, og at stadig tættere europæisk integration er i orden, kan de stemme ja, selv om de måske ikke har sat sig ind i lovforslaget og ikke kan følge deres foretrukne partis anbefaling ved netop dagens afstemning.

Hvis de tværtimod mener, at integrationen går for vidt eller for hurtigt, kan de stemme nej.

Hvis vælgerne endelig skal tage stilling til lovforslaget uden at kende dets enkeltheder, uden at følge deres parti eller at henholde sig til en afklaret holdning til EU, kan de handle ud fra deres syn på national selvbestemmelse.

Sat på spidsen: Hvad mener de om det velkendte argument fra politikerne om, at det gælder om, at danske repræsentanter ”sidder med ved bordet”. Vælgerne må her tage stilling til, om de mener, at det er en god ting at erstatte 100 pct. selvbestemmelse på danske forhold med to pct. medbestemmelse på EU-forhold.

Palle Svensson er professor emeritus ved Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet

Billede i artiklens top taget under partilederrunde ved DR’s ‘Demokratiet Aften’ d. 1. december 2015: Rasmus Leander Nielsen

En oversigt over temaets andre artikler opdateres løbende med links her