Valg i Tyrkiet: Ungdommen har mistet håbet for fremtiden

2017-06-30T10:08:00+00:00 Af |Analyse|

Under Erdoğans 13-årige styre er Tyrkiet blevet mere polariseret og befolkningens frihed betydeligt indskrænket. De unge kalder situationen kaotisk og har svært ved at se, hvordan deres stemmer til dagens valg kan bidrage til en lysere fremtid.

7.6.2015 | VALG I TYRKIET | Nok forlyder det, at Erdoğan og hans parti AKP har skabt vækst og økonomisk stabilitet. Men samtidig bliver forskellen på den politiske magtelite og den øvrige befolkningsgruppe større og større. De sidste 13 års ledelse under Erdoğan har skabt en centralisering af magten, et betydeligt polariseret civilsamfund og et stærkere, troende muslimsk Tyrkiet.

”Det eneste ord, som definerer den aktuelle politiske situation i Tyrkiet er: Tumult. Det, der har foregået i Tyrkiet de sidste par år, minder mig om et citat af Otto von Bismarck: ”Du kan gøre alt med en bajonet, men du kan ikke sætte dig på den.” Bajonetten symboliserer magt i dette tilfælde. Nogle forsøger at sidde på den i Tyrkiet,” fortæller Vakkas Bilsinet, som er studerende i Public Law på The Galatasaray University i Istanbul.

Engin, som er en 24-årige studerende i Tyrkiet, bruger samme vendinger som Vakkas til at beskrive den aktuelle situation. Han ønsker ikke sit fulde navn frem, da der ifølge ham er politisk undertrykkelse i Tyrkiet, og dette interview kan sætte hans fremtidig arbejdskarriere på spil.

”Jeg syntes, ​​den aktuelle situation i Tyrkiet er meget turbulent og kaotisk. Den politiske arena ledes på en usædvanlig måde. Det er næsten som om, vi har en krig, og statsforvaltningen falder fra hinanden. Ingen – selv ikke medlemmer af samme parti – har tillid til hinanden.”

Ozlem, som er 40 år og arbejdsløs ønsker heller ikke sit fulde navn offentliggjort af sikkerhedsmæssige årsager. Ligesom både Vakkas og Engin, synes hun, at den politiske situation virker håbløs:

”Jeg forsøger bogstaveligt talt ikke at tænke på Tyrkiets nuværende politiske situation, fordi det ikke er godt for mit helbred. Tyrkiet er ved at miste alle aspekter af sin politiske magt. Både økonomisk, udenrigspolitisk og internt. Vores land er under én mands kontrol, selvom det endnu ikke er navngivet som sådan. Folk ligesom mig har mistet al deres håb for en god fremtid i dette land.”

Tyrkiet er mere konservativt end nogensinde
Det moderne Tyrkiet blev oprettet i 1923 med nationalhelten Kemal Atatürk som leder. Han ophævede al islamisk lov, afskaffede arabiske bogstaver, og senere forbød hans efterfølgere at bære hovedtørklæde i offentlige stillinger på universiteter og i politik.

I 1999 udbrød der røre i parlamentet, da en kvinde mødte op med hovedtørklæde. Hun fik ikke lov at sidde i parlamentet, og hun fik oveni købet frataget sit tyrkiske statsborgerskab.  Meget har dog ændret sig siden da.

Under sin tid som præsident, har Erdoğan opnået stærk støtte fra den konservative del af befolkningen. Ifølge en kilde fra Tyrkiet, der ikke ønsker sit navn frem, kan størstedelen af befolkningen i dag mobiliseres med religion og tyrkisk nationalisme. Ifølge hende går befolkningen mere op i, om præsidentens kone bærer tørklæde end om hospitalerne er velfungerende.

Renas er er en 25-årige kurder, som oplever, at der ikke længere er meget plads til forskellige etniciteter og religioner. Han har heller ikke lyst til at offentliggøre sit efternavn af sikkerhedsmæssige årsager.

”I dag er Tyrkiet mere konservativt end nogensinde. Og for hver dag der går, bliver det mere konservativt. AKP anerkender kun sunni-muslimer. De ser ikke noget problem i konstant at fornærme Alevi-muslimer og ikke-muslimer. Ifølge dem er den rette livsstil deres egen, der er baseret på religiøse værdier. Så den sekulære livsstil og indtagelse af alkohol er ikke accepteret. Faktisk tolererer regeringen ikke nogen form for anden religiøsitet eller politisk overbevisning.”

Også 24-årige Engin oplever, at Tyrkiet er blevet mere konservativt og muslimsk troende:

”Socialt er tyrkerne blevet mindre tilbøjelige til at sympatisere med andre mennesker af forskellige baggrunde – race, seksuel orientering osv. Borgerne er blevet forstøvet og egoistiske. Erdoğan har bogstaveligtalt ødelagt samfundet.”

Regeringen tolererer ikke kritik
Pressefriheden i landet er i skrivende stund på niveau med flere afrikanske diktaturstater, og der eksisterer praktisk talt ingen ytringsfrihed eller trykkefrihed. En 16-årig dreng risikerer netop i disse måneder op til fire års fængsel for at have fornærmet sin præsident.

Han beskyldte Erdoğan for korruption under en demonstration i Centralanatolien i december 2014. Han var vred over en række korruptionsskandaler og byggeriet af et enormt præsidentpalads med 1.000 værelser til en pris på over 3,5 mia. kroner. De seneste år er hundredvis af aktivister, journalister og kunstnere blevet retsforfulgt for at fornærme Erdoğan. Selv den tidligere Miss Tyrkiet risikerer fængsel for at dele et kritisk digt på internettet.

BirGün, den venstreorienterede avis i Tyrkiet, har i skrivende stund 90-100 AKP-retssager mod sig. De fleste er for at fornærme præsidenten. Avisen er støttet af arbejdernes fagforeninger, ingeniører, arkitekter og socialistiske politiske partier. Størstedelen af landets andre aviser trykker forsidehistorier, hvor de hylder præsidenten med hans udtalelser på forsiden.

At miste friheden helt
Den 24-årige studerende, Engin, mener, at det er stor forskel på den måde landet fungerede på før Erdoğan, og den måde landet har fungeret på de seneste 13 år.

”Hvis du var meget rig, ville du have akkumuleret mere magt og rigdom under Erdoğans regeringstid. Det meste af samfundet vinder dog ikke meget.”

Det synspunkt bakker den 40-årige arbejdsløse Ozlem ham op i. Hun mener, at de tyrkiske borgere har mistet deres økonomiske frihed, på trods af den føromtalte økonomisk vækst.

”Vi mister vores økonomiske frihed. Og at miste økonomisk frihed betyder at miste friheden helt. Tyrkiet har fået skabt sit eget konservative, meget rige mindretal, som har meget gode forbindelser til Erdoğans familie. Du er nødt til at være tæt med dem, hvis du ønsker at opnå noget i Tyrkiet nu. At være intellektuel og respekteret har mistet sin betydning. Det vigtigste er at være rig uden at anstrenge sig for noget. Og det er paradoksalt, for vi bliver fattigere for hver dag, der går.”

Ifølge den 25-årige jurastuderende, Vakkas Bilsin, er den offentlig befolkning bekymret om, hvorvidt valget vil foregå på en retfærdig og uafhængig måde. Personligt tror han dog på, at demokratiet vil triumfere før eller siden i Tyrkiet.

”Jeg har endnu ikke besluttet mig for, hvilket parti jeg skal stemme på. Dog vil jeg træffe mit valg på vegne af demokratiet og retsstaten. Vi må se, hvad der sker.”

Jeg betragter min stemme som en lille protest
Renas, den 25-årige kurder, har heller ikke opgivet helt endnu og har sat al sin lid til HDP, det venstreorienteret parti, der også varetager kurdernes interesse.

”Den vigtigste faktorer i dette valg er HDP. Et valg hvor HDP når over spærregrænsen vil være den bedste mulighed for Tyrkiet. Jeg er fuld af forhåbning omkring denne mulighed.”

Mindre optimistiske er de to andre tyrkere, Engin og Ozlem.

”Jeg håber, at AKP forsvinder – det ved jeg dog godt ikke kommer til at ske. Så, formentlig er det vigtigste, at de taber stemmer,” fastslår Engin og tilføjer:

»Jeg vil stemme på Kommunist Partiet. Jeg synes, det er det eneste venstreorienteret parti, der er tilbage i Tyrkiet. Selvom jeg ved, at jeg mister min stemme, fordi de aldrig vil komme over spærregrænsen på de 10 pct. Jeg betragter dog alligevel min stemme som en lille protest. For intet forbedres, hvis jeg stemmer på mainstream partierne.”

Heller ikke Ozlem ser nogen stor fremtid for Tyrkiet.

”Jeg har intet håb for dette valg. Jeg ved, at alt vil blive værre for mig og for folk som mig. Vi vil miste det land, vi er født i. Tyrkiet vil være et andet sted, og min datter vil vokse op i det samme land, som jeg desværre er vokset op i uanset hvem, der vinder valget.”

Anne Bonnevie Lundbye er uddannet journalist fra Syddansk Universitet

Billede i artiklens top: Flickr Creative Commons / Ceyhun (Jay) Isik

Læs også: Et afgørende valg for det splittede Tyrkiet