Vedholdes Ukraines revolution denne gang?

2017-06-30T10:07:57+00:00 Af |Baggrund|

Reformviljen fra det seneste tiårs revolutioner og Maidan-oprøret skal afprøves ved lokalvalgene i Ukraine i dag. 

25.10.2015 | UKRAINE | Den ukrainske befolkning går i dag til urnerne for at bestemme deres lokale og nationale fremtid. Lokalvalgene er særligt betydningsfulde i et Ukraine med stor regional variation og er blevet det yderligere med nye decentraliserende reformer, der giver mere magt til lokalrådene.

Ukraine havde forrige år sin anden revolution imod korruption, oligarki og magtmisbrug inden for ti år. Spørgsmålet er om Ukraine denne gang kan fastholde sit momentum mod en mere demokratisk og åben fremtid?

Viktor, Viktor og den Orange Revolution
Det er ikke første gang i sin tid som selvstændig nation siden Sovjetunionens sammenbrud i 1991, at den ukrainske befolkning har været på barrikaderne. Ved den Orange Revolution for godt ti år siden brød den ukrainske befolkning med den dengang netop nyvalgte præsident Viktor Janukovitj.

Magtmisbrug og omfattende valgsvindel havde placeret Janukovitj øverst på optællingslisten, men havde ført folket bag lyset. I det centrale Kijiv dækkede demonstranter i tusindvis frihedspladsen, eller Maidan Nezalezjnosti, som den hedder på ukrainsk. Fælles var oppositionskandidaten Viktor Jusjtjenkos orange valgfarve på bannere, huer og halstørklæder.

Den 3. december 2004 erklærede den ukrainske højesteret præsidentvalget for ugyldigt, hvilket i øvrigt var et sjældent set eksempel på uafhængigt agerende domstole. Fire uger senere blev Jusjtjenko erklæret som præsident og vinder af den nyafholdte valgrunde. Et valg, som ifølge OSCE’s observationer, viste stor distance fra de fuskede og politisk administrerede valg. Og siden har de ukrainske valg været vurderet som frie og legitime.

Men lykken er sjældent hurtigt gjort, fortæller Maya Zakhovaiko, journalist ved Ukrainskaja Pravda, én af landets største aviser:

”Et stort problem i Ukraine er, at det er svært at finde nogle iblandt partierne og politikerne, som tør udfordre det eksisterende system og dets struktur. Egoismen blandt magteliten er det største problem i ukrainsk politik. Og der er derfor en overhængende fare for bare at komme til at gentage vores politiske historie med to skridt frem og ét tilbage.”

Den nye opposition begyndte også efter få år i regeringen og præsidentstolen at bekrige hinanden, hvilket åbnede op for en revanche til Janukovitj, der tilbagetog præsidentposten i 2010. Et svækket parlament gav Janukovitj mulighed for at trække magten til præsidentposten og konsolidere sin position på ny. Et slag for frihed virkede tabt og den gamle garde var tilbage igen.

Maidan-pladsen gløder igen
Viktor Janukovitj nåede dog ikke at gennemføre sin præsidentperiode på fem år. Efter forhandlinger med EU valgte Janukovitj i november 2013 at bryde med associeringsaftalen til fordel for en russisk handelsunion. Dette skabte store protester med flere hundrede tusinder demonstrerende over hele Ukraine, både i Central-, Øst- og Vestukraine. Ud over oprøret mod regeringens afbøjning for russisk pres, blev der også rettet skarp kritik mod præsidenten og regeringen for korruption og uansvarlighed.

Folkeoprøret førte til kuppet af Janukovitj og har gødet jorden for nye muligheder for at præge den ukrainske fremtid.

“Ukraine er på en måde stadig et skrøbeligt land og siden Sovjetunionens brud har landet kun haft sin selvstændighed de jure, men ikke de facto. Maidan-bevægelsen var ikke udelukkende en politisk revolution som sådan, men lige såvel en frihedsbevægelse fra sin tidligere kolonihersker. Lokalvalget vil være en del af bestemmelsen af Ukraines fremtidige sti, men der er stadig et stykke vej endnu,” siger Antonina Tjerevenko, der er jurist i menneskerettighedslovgivning og programleder for International Media Support’s afdeling i Ukraine.

Ukraine har under den nuværende præsident Petro Porosjenko og premierminister Arsenij Jatsenjuk rettet kursen mod ukrainsk selvstændighed i afbalanceringen mellem Øst og Vest. Støtten til administrationen er blandet og flere folkerøster har allerede kritiseret korruptionsbestræbelser for at være for vage.

Lokalvalg bliver et vigtigt skridt på vejen
Det ukrainske parlament, Verkhovnaja Rada, udskrev dagens lokalvalg som en opfølgning på det akut foretagne valg i maj 2014. Den ukrainske befolkning har derfor nu mulighed for at være med til at bestemme landets fremtidige kurs. Derudover er et frit og fair valg vigtigt for Ukraine på vejen mod at etablere et demokratisk og legitimt statsapparat.

På trods af at der er tale om et lokalvalg, så skitserer denne valgrunde linjer for hele landets fremtid. For det første vil de nye decentraliseringsreformer, der krævede konstitutionelt flertal i parlamentet, øge beslutningsmagten og budgetterne i de lokale råd på regions-, distrikts- og by-niveau. De enkelte borgmestre og lokalråds tilgang mod EU eller Rusland, vil derfor betyde meget for de enkelte regioners tilhørsforhold og påvirkelighed.

Derudover mener Antonina Tjerevenko ikke, at man kan udelukke en form for revanchisme fra Janukovitj’s bagland:

”Der er god grund til at frygte en modreaktion fra mange af Janukovitj’s politiske cirkler, som har slået sig sammen med andre eller har grundlagt nogle af de mange nyoprettede partier.”

Desværre følger valget en ukrainsk tradition for at ændre valglovgivningen blot få måneder før valgdagen. Dette giver naturligvis komplikationer i praksis med uddannelse af valgtilforordnede og observatører m.m. Leder af den nationale valgkomité i Ukraine, Andrij Magera, har i et interview med det ukrainske nyhedsmedie Ukrinform, allerede meldt sin utilfredshed med det nuværende valgsystem:

”Loven blev praktisk talt vedtaget i går og for at læse og studere den kræver det mindst en juragrad. Selv for jurister kan det være svært at forstå den nye lov, så hvad skal vi så kunne forvente af almindelige folk? Så den største udfordring, vi har, er den begrænsede uddannelse af valgtilforordnede i de lokale valgkommitéer, som vil skulle udføre loven i praksis.”

Derudover er overskueligheden ikke blevet større af de mange nybrud af ukrainske partier. Tværtimod.

”Der er flere grunde til at det vil blive svært for de almene stemmende borgere at tage velinformerede beslutninger ved det kommende valg. Dette skyldes, at de mange nyligt etablerede partier, hvis manglende forhistorie, gør det svært at bestemme deres sande og fremtidige intentioner. Herudover har du eksempler på kandidater og partier, som registrerer sig under konkurrerende kandidater eller partiers navne for at stjæle stemmer fra de oprindelige partier,” siger jurist Antonina Tjerevenko.

Der har ved det sidste års to valg ikke været valgsteder i de østukrainske regioner Luhansk og Donetsk samt på Krim-halvøen, hvilket der heller ikke kommer til at være ved dagens lokalvalg, da der ’ikke er nogen mulighed for at gennemføre valg på linje med OSCE-standarter’. I forbindelse med den seneste Minsk-aftale er afholdelse af valg i samtlige af Ukraines 24 regioner (oblast’) dog et krav, hvilket skal indfries inden årets udgang. Den centrale valgkomité har dog mulighed for at afholde disse valg andre steder i Ukraine.

Ved dagens lokalvalg har den ukrainske befolkning mulighed for at tage et skridt videre af den demokratiske reformstige fra korruption og russisk overherredømme. Der er klare udfordringer på vejen, men man må væbne sig med tålmodighed og huske på, at de første skridt altid er de sværeste.

Andrej Lawaetz Bendtsen er journalist på Magasinet Europa og presseansvarlig for civilsamfundsorganisationen SILBA’s valgobservation i Ukraine.

Billedet i artiklens top er privat foto.