EU-landenes regeringer ønsker hurtigst muligt at igangsætte massehjemsendelser af afviste afghanske asylansøgere. Men da Taleban igen står stærkt i Afghanistan, vil de hjemsendte være ekstra udsatte for forfølgelser,  fordi de har været i Europa, siger humanitære organisationer.

18.11.2016 | TEMA: EU OG FLYGTNINGENE | EU modtog i 2015 cirka 214.000 afghanske asylansøgere, og det tal er for højt ifølge EU-landenes regeringer. I starten af oktober pressede EU derfor på for at få Afghanistan til at underskrive en ny hjemsendelsesaftale, hvilket lykkedes. Flere NGO’er og menneskeretseksperter har i den sammenhæng udtrykt overraskelse over de pressionsmidler, man efter sigende har taget i brug over for Afghanistan.

En af dem er Dimitris Christopoulos, der er leder af paraplyorganisationen Fédération internationale des ligues des droits de l’homme (FIDH):

“Det må siges at markere et nyt lavpunkt, når EU bruger unionens humanitære støtte og udviklingshjælp til lægge pres på Afghanistan for at få landet til at acceptere hjemsendelser af afghanere fra Europa. Denne tvivlsomme aftale, der er forhandlet på plads bag lukkede døre, gør det muligt at sende et ubegrænset antal afviste afghanske asylansøgere tilbage. Taget i betragtning at der i nogle europæiske lande ikke findes et tilstrækkeligt eller fair asylsystem, så risikerer tusindvis af afghanere med behov for international beskyttelse at blive sendt tilbage til Afghanistan,” siger han.

Pres kan give bagslag
Ifølge FN’s flygtningehøjkommissariat, UNCHR, opholder knapt to en halv million afghanere sig lige nu i flygtningelejre uden for Afghanistan – i nabolandene Pakistan og Iran – og situationen inde i Afghanistan beskrives da også i en rapport fra Europa-Kommissionen som alt andet end sikker og stabil. Siden foråret 2016 er krigshandlinger mellem regeringshæren og oprørsgrupper intensiveret og i stigende grad flyttet til byerne. Det får Kommissionen til at fastslå, at man ikke længere kan tale om, at situationen i landet er i en ”stabiliseringsfase”.

I stedet må den siges at være gået tilbage til at være en akut humanitær krise. Ifølge World Food Programme (WFP) er yderligere 400.000 fordrevet internt på grund af nye voldshandlingerne, og samtidig kan op mod en halv million flygtninge være på vej tilbage til Afghanistan fra Pakistan. Mange tør ikke længere bo i nabolandet på grund af chikane. Det øgede antal mennesker giver problemer med fødevareusikkerhed i Afghanistan.

”Situationen i Afghanistan er meget alvorlig. Omkring 33 procent af befolkningen – cirka 9,3 millioner mennesker – lider under fødevareusikkerhed og deres personlige sikkerhed er en stor og stigende udfordring. Kampe har forårsaget madmangel i nogle områder, mens naturkatastrofers og pres på naturens sparsomme ressourcer yderligere udfordrer landet,” forklarer direktør for World Food Programme i København, Anne Poulsen.

Folk vil vende om igen
Det er derfor ikke et land i ro eller med overskud, EU’s afviste afghanske asylansøgere kan se frem til at blive sendt tilbage til. Situationen taget i betragtning overrasker det generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamm, at EU er villige til at gå så langt:

”Afghanistan kan i praksis – i virkeligheden – ikke tage imod alle de hjemsendte. De har ikke kapaciteten eller muligheden for at hjælpe dem, for at sikre dem sikkerhed og muligheder. Regeringen og landet er så hårdt presset, at det vil være en umulig opgave for landet at klare. De kommer til at kløjes i hjemsendte asylansøgere. Det må være EU og Afghanistans fælles interesse at tilrettelægge hjemsendelser i samme takt, som landet bliver klar til dem. Ellers går det galt. Så vender folk om og flygter igen,” siger han.

Kvinder særligt udsatte
Dansk Flygtningehjælp arbejder i dag i Afghanistan, og derfor ved generalsekretæren, at det kræver en ordentlig organisation og en del struktur at sende folk tilbage til landet. For i det fattige, bjergrige land er det altafgørende, at hjemsendte kommer tilbage til deres hjemstavn og familier for at få sikkerhed, siger han. Dog er det ikke altid nok for kvinderne, og derfor bekymrer det Andreas Kamm rigtigt meget, at EU også ønsker at sende dem tilbage til Afghanistan.

”Når en kvinde har været væk fra området og familien i lang tid, så kan det være svært og meget farligt at sende hende tilbage. Der er ingen, der har holdt øje med hende, så ingen kan sige, hvad hun har lavet. Det kan kaste skam over familien. Det er en meget farlig situation for hende,” siger han.

Ikke desto mindre planlægger EU både at sende kvinder og uledsagede børn samt unge tilbage til Afghanistan ifølge aftalen, kaldet Joint Way Forward, der blev underskrevet i Kabul i starten af oktober. Den beslutning vidner om det pres, EU’s politiske ledere føler fra deres vælgere. Men det viser også hvor langt EU er villige til presse Afghanistan. For uden reelle muligheder eller sikkerhed at vende hjem til vil mange føle sig tvunget til at rejse ud igen, mener Andreas Kamm.

Noget for noget?
For rigtig mange, der står til hjemsendelse under den nye aftale, vil frygten for, hvad der venter dem hjemme, fylde meget. Mange vil have lånt penge til rejsen, der nu er endt med et afslag, og lige meget om tanken med at emigrere var at finde sikkerhed eller søge bedre økonomiske vilkår, så forventer udlånerne, at pengene betales tilbage, siger Nauja Kleist, seniorforsker i Global Regulering ved Dansk Institut for Internationale Studier

”De, der vender hjem, gør det med fare for liv og helbred. De er mere udsat for kidnapninger og pengeafpresning, fordi de har været i Europa, og der derfor er en forventning om, at de har penge. For kvinder og unge kan det også være forbundet med skam at vende tilbage, da de kan være ’smittet’ af vestlig kultur,” uddyber Nauja Kleist

Da Taleban igen står stærkt i Afghanistan og er imod vestlig indflydelse, vil de hjemsendte uden tvivl være udsatte, fortsætter Nauja Kleist. Og da den afghanske stat ikke evner at bekæmpe Taleban eller formår at sikre ordentlige vilkår for de mange, der vender hjem, kan aftalen mellem landet og EU nemt være med til at gøre situationen i landet værre. Det synes dog ikke at have stoppet EU’s ledere fra at sætte tommelskruerne på deres afghanske kolleger for i hvert fald på papiret at vise vælgerne hjemme, at man gør noget ved immigration.

Sammenkædet med ulandsbistand?
”Det er jo en meget voldsom aftale. Der er ikke sat en øvre grænse for, hvor mange mennesker EU kan sende retur, og man taler ligefrem om at sende uledsagede børn og unge tilbage. Hvis man ikke kan finde noget familie, kan det blive til et børnehjem. Det er stærkt bekymrende. Det samme er det, at aftalen indgås samtidig med, at man forhandler om ulandsbistand til Afghanistan. Det står i aftalen, at de to ting ikke er kædet sammen, men det er påfaldende, at man diskuterer begge dele samtidig,” siger Nauja Kleist.

Nauja Kleist har tidligere set hjemsendelsesaftaler, der ikke duede i virkeligheden, og hun håber, at EU’s ledere vil overveje konsekvenserne, før de begynder at tvangshjemsende nogle af de afghanere, som søgte asyl i unionen sidste år. Sker det ikke, frygter både hun såvel som Andreas Kamm, at situationen i Afghanistan blot vil forværres, og at endnu flere vil blive tvunget på flugt – mod Europa.

 Anna Klitgaard er freelancejournalist

Billede i artiklens top: Darko Vojinovic/AP/Polfoto