Visegrad-samarbejdet slår revner

2018-05-05T22:10:00+00:00 torsdag, 7. september, 2017|

De fire Visegrad-lande – Ungarn, Polen, Slovakiet og Tjekkiet – har i samlet flok slået fra sig under migrationskrisen i EU, og har ageret antagonisten til Angela Merkels åbne arme, da krisen var på sit højeste. Men under facaden er der revner i samarbejdet, og de øvrige EU-lande, særligt Tyskland, forsøger at splitte alliancen ved at puste til ilden.  

Baggrund af Emil Staulund Larsen

07.09.2017 | VISEGRAD-LANDENE | Visegrad-slottet tårner sig op over Donau-floden på toppen af bakken. I det nordlige Ungarn, på grænsen til Slovakiet, ligger den gamle fæstning, som Kong Karl d. 1. gjorde til ungarsk kongesæde i 1325. Efter invasioner fra øst og trusler fra vest samlede Kong Karl d.1. kongerne af Polen og Bøhmen til en alliance mod fjender.

650 år senere, i 1991, mødtes de nye ledere af Ungarn, det daværende Tjekkoslovakiet og Polen igen for at genoplive alliancen. I dag er alliancen af nu fire lande – Ungarn, Polen, Tjekkiet og Slovakiet – stadig en faktor i Europa, hvor de volder den tyske kansler Angela Merkel og den franske præsident Emmanuel Macron’s pro-EU linje store problemer. Som ’V4’, har landene slået bremserne i på EU-integration og migrationskvoter, og de udfordrer gang på gang de øvrige EU-landes tålmodighed.

”Alle vil gerne bokse over deres egen vægtklasse. Det er også målet med Visegrad. De prøver at komme ud af deres isolation,” fortæller Daniel Bartha, direktør for Euro-Atlantisk Integration og Demokrati, der blandet andet laver research om Visegrad.

Visegrad-slottet i det nordlige Ungarn, på grænsen til Slovakiet. – Foto: Emil Staulund Larsen.

Men ligesom stenmurene på toppen af bakken langsomt falmer, begynder revner at titte frem i Visegrad-alliancen. Og for EU er det en mulighed, der kan udnyttes til at splitte søskendeflokken.

Store slemme Visegrad
Visegrad-landenes oprør under migrationskrisen skaffede dem stor mediebevågenhed. Ungarns hegn ved grænsen trak overskrifter over hele verden, og senere testede Ungarn EU’s tålmodighed med en folkeafstemning om, hvorvidt de skulle acceptere migrationskvoterne, der ellers var udset til løse krisen og fordele trykket. Afstemningen endte med at være ugyldig grundet et for lavt fremmøde.

”Migrationsudfordringerne og -krisen gjorde Visegrad-alliancen synlig og fik dem til at se stærke ud i folkets øjne,” siger Daniel Bartha.

Tidligere handlede Visegrad samarbejdet mere om økonomi, infrastruktur og generel Europa-politik. Når Visegrad stemmer som en blok, har de 58 stemmer i Det Europæiske Råd – det samme som Frankrig og Tyskland til sammen. Men siden 2014 er det migration, der har stået øverst på dagsordenen, og et eksempel på samarbejdet de fire lande imellem om det emne var, da de fire premierministre i juli sendte et fælles brev til Italien, hvor de tilbød hjælp og assistance imod migrationsstrømmene.

Visegrad er blevet antagonisten til Merkels ’Wir schaffen das’ og The Economist skrev om alliancens nye magt under overskriften ’Big, Bad Visegrad’. Efter Brexit er det nu Visegrad, der står med bremseklodserne for EU. Senest har Slovakiet og Ungarn kørt sag ved EU-domstolen mod kvotefordelingen af migranter i EU. En klage, som domstolen i denne uge har afvist pure.

Begge lande accepterede domstolens beslutning, men dermed er slagsmålet ikke ovre. Ungarns udenrigsminister kaldte dommen for ”uansvarlig og skandaløs” og mente, at beslutningen satte Europas sikkerhed og fremtid på spil.

For Polens premierminister Beata Szydlo kom dommen ikke som en overraskelse, sagde hun efterfølgende, ”men dette ændrer ikke den polske regerings standpunkt”. Indtil videre har Polen endnu ikke modtaget nogen kvoteflygtninge, selvom landet er sat til at skulle modtage mere end 6.000. Samlet set har de fire Visegrad-lande tilsammen modtaget 28 kvoteflygtninge, mens EU sigter at tildele dem over 9.000.  EU truer nu med at give bøder til de lande, der ikke tager i mod deres del af kvoterne.

Polen og Ungarn i farlig tango
Det er dog problematisk, da mange sanktioner og lignende mod et enkelt land skal vedtages i enstemmighed blandt de øvrige lande i Det Europæiske Råd. Eksempelvis har Ungarns premierminister Viktor Orbán lovet, at han vil blokere alle sanktioner mod Polen i forbindelse med EU’s bekymringer omkring de nyligt vedtagne reformer i Polens retssystem – og det samme kan blive gældende den anden vej. Sammen beskytter de hinanden.

”Orbán vil gerne have venner i EU. Ungarn er et lille land med ikke så stor en politisk magt, så han har brug for allierede for at have mere magt imod Bruxelles,” siger Ákos Keller-Alánt, politisk journalist for Magyar Narancs.

Og det er ikke kun på den internationale scene, at venskabet mellem lederne er kommet til udtryk. Regeringspartiet i Polen, PiS, har arrangeret demonstrationer i Ungarn for at støtte Victor Orbán og hans Fidesz-parti, fortæller han.

”Orbán har en idé om, at han er lederen, og han er ved at skabe noget nyt, fordi Vesten er ved at kollapse. Hans model er fremtiden, og nu er Polen en af følgerne,” siger Ákos Keller-Alánt.

Men selvom medier har beskrevet Visegrad som en samlet enhed, er der dog store forskelle mellem landene.

”Ungarn var i frontlinjen i migrationskrisen, men det var Polen ikke. Slovakiet er et meget lille land, og Polen er et meget stort. Hvis du tager Brexit eller EU-politik, kan de have meget forskellige interesser. De har meget til fælles, men de er ikke en stabil enhed,” siger Ákos Keller-Alánt.

Begyndende splid
Visegrads tilsyneladende kamp mod EU er oftest ført frem af Ungarn og Polen, som har forsøgt at tale på vegne af hele Visegrad-gruppen, fortæller Daniel Bartha. Og selvom Tjekkiet og Slovakiet er enige i store dele af retningen, er der dog spirende problemer i søskendeflokken.

”Med først det polske formandskab (for Visegrad-gruppen, red.) og nu det ungarske har de kapaciteten til at skabe agendaen for hele gruppen. Det har har hjulpet dem til at kapre Visegrad fra de andre to. Nu ser vi så en voksende krise mellem landene. Den er ikke offentlig eller særligt synlig, men små skridt fra tjekkerne og slovakkerne viser spliden,” vurderer Daniel Bartha.

Særligt er det intellektuelle og beslutningstagerne bag regeringerne, der prøver at skubbe Tjekkiet og Slovakiet væk fra Ungarn og Polen, vurderer han. Tyskland prøvede yderligere at puste til ilden ved at arrangere et møde med Tjekkiet og Slovakiet for at fejre godt naboskab og tale om, hvordan det kunne forbedres i fremtiden – uden at invitere Polen og Ungarn.

”Solidariteten er allerede brudt. Vi kan se, at nogle vestlige regeringer prøver at øge afstanden mellem Visegrad-medlemmerne, og det vil lykkedes dem. Visegrad er ikke en ægte trussel, da vi har vidt forskellige mål i Europa. Og når der i gruppen er et så stærkt pro-Europa land som Slovakiet, der gerne vil være en del indercirklen, er en skilsmisse uundgåelig,” siger Daniel Bartha.

Kommende valg bliver afgørende
Daniel Bartha forudser, at valgene i Tjekkiet og Tyskland kommer til at blive afgørende. Efter en mindre regeringskrise med store fald i meningsmålinger til følge for socialdemokraterne, har den EU-venlige premiereminister Bohuslav Sobotka i Tjekkiet valgt ikke at genopstille. Socialdemokraterne har kommet sig igen i meningsmålingerne, men de halter dog forsat langt efter populist partiet, ANO 2011, der ikke ønsker yderligere EU-integration.

Meningsmålingerne peger desuden på, at det tredje største parti vil blive kommunistiske KSCM, mens Pirat-paritet og euroskeptiske ODS kæmper om at blive det fjerde største parti. Spørgsmålet er derfor, hvorvidt en kommende tjekkisk regering vil nærme sig yderligere Bruxelles, eller gå den anden vej tilbage mod slottet i Visegrad.

Ligeledes vil det tyske valg blive essentielt for Visegrads fremtid. Længe har EU raslet med Artikel 7, kendt som atombombe-paragraffen. Den giver mulighed for midlertidigt at ophæve nogle af et lands rettigheder i EU. Det kræver, at det pågældende land groft og vedvarende overtræder de værdier, som EU er baseret på. Det vil bl.a. sige frihed, demokrati, respekt for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatssprincippet. Det pågældende land kan bl.a. få ophævet sin adgang til at stemme i Rådet og dermed være med til at vedtage EU-lovgivningen. Men det vil som nævnt være svært at antænde bomben overfor Polen og Ungarn, da Orbán og Kaczynski som nævnt i princippet kan beskytte hinanden. Hvis de altså kan holde sammen og modstå presset.

”Hvis Angela Merkel er seriøs omkring Europa og er klar til at presse politiske reformer igennem sammen med Macron, så er hun nødt til at vise, at atombombe-paragrafen er kaldt således af en grund,” siger Daniel Bartha.

Om Visegrad stadig står, når støvet har lagt sig efter en eventuel EU-bombe må tiden vise. På Visegrad slottet er et af rummene i dag dedikeret til en udstilling af våben gennem tiderne. I dag er det ikke længere sværd, spyd og bue, men ord, politik og strategi, der har givet Visegrad deres magt og styrke. Men ligesom slottet er falmet, risikerer alliancen at blive sprængt i stykker af Artikel 7, EU’s famøse bombe.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: /ritzau/AP/Szilard Koszticsak.