Næsten et år efter Ruslands invasion af Ukraine, befinder Europa befinder sig midt i et magtspil, hvor verden bliver mere usikker, og krigen i Ukraine er blevet fastfrossen mellem ubevægelige fronter med tragiske konsekvenser for millioner i en iskold vinter. Politisk er det en barsk vinter for EU-landene. Analyse af Hugo Gaarden.
Ruslands invasion af Ukraine har ikke blot sikkerhedspolitisk, men også økonomisk, klima- og energimæssigt og socialt, påvirket EU i sådan en grad, at EU-landene og EU-samarbejdet er blevet katapulteret ind i den måske mest udfordrende tid i nyere tid. I dette tema afdækker vi, hvilke udfordringer EU kommer til at slås med i dét, der kan blive en længerevarende mørk tid, der rækker langt ud over denne vinter. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Den spændingsfyldte, historiske miniserie "Bonn" fortæller om nazister, der stadig spøger i Tyskland, rivaliserende hemmelige tjenester, og en mørk familiehemmelighed under den kolde krig. Baggrund af Mikkel Krebs Behnke, NabolandsKanalerne.
Der er ingen, som realistisk har troet på virkeliggørelsen af en gruppe højreekstreme tyske rigsborgernes plan om et statskup og reetablering af det Tyske Rige. Alligevel presser spørgsmålet sig på: Kunne en magtovertagelse i stil med Hitlers i 1933 gentage sig? Bør vi være bekymrede for det tyske demokrati? Analyse af Mads Jedzini.
Klager vi ikke over det spritnye EU-direktiv om mindsteløn, så vil det i fremtiden være op til retspraksis, hvor meget den danske arbejdsmarkedsmodel skal politiseres. Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal.
Det amerikanske midtvejsvalg gav ikke en rød jordskredssejr til Donald Trump. Fremgangen for autokratiske ledere verden over har fået et skud for boven. Men Biden får dog vanskeligere ved at regere de næste to år. Analyse af Hugo Gaarden.
EU er på vej med tiltag mod kønsopdelte arbejdsmarkeder, kønsbaseret vold og kønsbalance i beslutningsprocesser og politik, og det vil komme til at præge den danske ligestillingsdebat i de kommende år. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
De næste ti år vil ligestillingskampen i EU blive identitetspolitisk og polariseret. Det forudser blandt andre direktøren for Kvinfo og et af SF’s medlemmer af Europa-Parlamentet. Danmark vil skulle forholde sig mere aktivt til LGBT+-personers rettigheder. De internationale konventioner er under pres, særligt fra konservative bevægelser i Østeuropa. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Den danske ligestillingskamp er langt fra slut, og vi ligger faktisk langt nede på visse barometre, når vi sammenligner os med andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, samt de nordiske lande. Baggrund af Belkisa Selmani.
Gennem økonomisk støtte, finansiering af våbenleverancer og omfattende sanktionspakker har EU først og fremmest givet et ”geoøkonomisk” svar på Ruslands militære invasion af Ukraine. Men EU’s stigende brug af geoøkonomiske magtinstrumenter kan få konskvenser på den forsvars- og sikkerhedspolitiske bane. Både EU og NATO har behov for en stærkere strategisk kobling mellem geoøkonomi og sikkerhedspolitik gennem fælles sårbarhedsanalyser og drøftelser af målsætninger,skriver Kim B. Olsen, forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) i denne analyse.