Finlands og Sveriges beslutninger om at søge NATO-medlemskab sker på baggrund af et historisk stemningsskift i befolkningerne såvel som blandt de politiske beslutningstagere. Et medlemskab af NATO vil give nye muligheder for et intensiveret nordisk samarbejde. Policy brief af Jakob Linnet Schmidt og Mikkel Runge Olesen, forskere på DIIS.
Putin har fået et forsmædeligt nederlag militært og strategisk. NATO styrkes med Finland og Sverige, men får det NATO til at rykke mod Østasien, hvor USA forsøger at finde allierede i en begrænsning af Kinas opstigning? Det kan i så fald ende i global konflikt, der bliver lagt værre end den nuværende. Analyse af Hugo Gaarden.
Hvad er Europa? Et sted? Et kontinent? Eller en idé? Og hvis en idé, hvilken type idé? Med andre ord: Kan Europa separeres fra universel humanisme? Universel samhørighed er utvivlsomt en pragtfuld idé, men i praksis viser den sig ofte at være for meget. Og et sted i EU's periferi virker humanistiske idealer til at være fromme bønner, der ikke bliver besvaret af nogen højere magter, skriver den prisvindende hollandske forfatter Arnon Grunberg i dette essay.
Tesla-ejerens overtagelse af Twitter gør grin med kapitalismen og demokratiet. Der mangler bedre regler for nutidens digitaliserede samfund. EU tager de rigtige skridt. Analyse af Hugo Gaarden.
Krigen i Ukraine påvirker mange facetter af livet i nabolandene Moldova og Rumænien. Hundredetusinder af flygtninge er ankommet til de to lande, og det politiske spil er ikke blevet mindre kompliceret efter Ruslands invasion af Ukraine. Hvis Rusland når helt frem til Donaus udløb i Sortehavet (Kilia kanalen) vil det have være mærkbare konskvenser for hele regionen. Analyse af Kjeld Erbs.
I de første år var EU’s samarbejde på forsvarsområdet meget begrænset, og det danske forbehold havde derfor begrænset betydning. I dag er forbeholdets konsekvenser langt mere vidtrækkende, fordi et anderledes europæisk trusselsbillede har ført til et udvidet sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde i EU. Analyse af Christine Nissen.
Findes der noget europæisk, som al diversitet til trods binder landene i verdensdelen Europa sammen? Og hvordan er dette ”europæiske” i givet fald opstået og har udviklet sig gennem tiden? I bogen "Rejsen mod Europa" indkredser og undersøger historikeren Jakob Danneskiold-Samsøe disse spørgsmål. Vi bringer et uddrag.
Den ventede russiske stor-offensiv er øjensynlig begyndt, men atomvåben og Tysklands rolle i krigen kan blive lige så afgørende for den efterfølgende europæiske sikkerhedsorden. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa står i en selvskabt 9. april-passivitet. Sanktionerne standser ikke Putins statsterror. Europa må af egen kraft udarbejde en strategi, der skal standse Putins krig, og Europa undgår ikke direkte angreb på de russiske styrker, der terroriserer Ukraines byer. Kommentar af Hugo Gaarden.
Vesten kommer til at acceptere et neutralt Ukraine. Putins krig minder mere om stats-terrorisme end krig, og det kræver en helt anden vestlig reaktion end den nuværende. Krigen er europæisk, og derfor bør Europa bidrage energisk til en forhandlingsløsning. Analyse af Hugo Gaarden.