Godt to uger er gået siden det hviderussiske præsidentvalg, og protesterne fortsætter i landets gader. Mens Lukasjenko famler for at forblive på magten, begynder det internationale samfund i stigende grad at forholde sig til urolighederne. Og alt imens verden retter blikket mod Minsk, vender det hviderussiske folk blikket indad. Baggrund af Ida Sparre-Ulrich og Katrine Stevnhøj.
Hvilke film kan vinde Nordisk Råds filmpris i år? De nationale juryer har nomineret fem nordiske film, og blandt dem finder vi fire dramaer og en dokumentar samt tre tidligere nominerede filmskabere. Vinderen findes den 27. oktober.
’Filmdebüt im Ersten’ er en tilbagevendende tradition på ARD. I år er det 20 år siden, at konceptet blev præsenteret for første gang. I anledning af jubilæet er vi så heldige, at vi både kan se verdensklasseproduktioner fra Tysklands kommende filmscene og kaste et blik tilbage på nogle af de bedste filmperler fra de sidste 20 år.
Hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg fungerede i første del af 1800-tallet som en bræmme mellem de tyske forbundsstater og det danske kongerige. Branden i Hamborg i 1842 var ikke blot en katastrofe for byens indbyggere, men også for de mange, der var afhængige af byen. Vi bringer et uddrag af Poul Duedahls nye bog "Grænseland".
En af nutidens mest toneangivende samfundsforskere, Ivan Krastev, giver i sin nye bog "Hvornår er det i morgen? - pandemiens paradokser" sit bud på, hvordan pandemien kommer til at ændre fundamentale, demokratiske, økonomiske og politiske dynamikker i EU. Vi bringer et uddrag.
I dette tema fortæller danskere fra forskellige dele af samfundet i en serie interviews om deres forhold til og interesse for Europa. Nogle interviewpersoner er kendte i den brede offentlighed, andre er slet ikke, og nogle befinder sig et sted midt imellem. Vi hører om deres første rejse og begivenheder, der skabte interessen. Om deres favoritsteder og yndlingseuropæere. Om Danmark i Europa og hvilken retning, Europa skal bevæge sig. Kort sagt får vi deres personlige version af Europa. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Det skulle have været i år, at verden for alvor satte gang i den grønne omstilling – og især Danmark og den nye regering skulle være frontløbere. Men coronakrisen tager næsten al opmærksomhed. Kommentar af Hinnerk Frech og Johanne Krog Nedergård fra Den Grønne Studenterbevægelse.
For ti år siden, lige efter finanskrisen, søsatte EU ”Europa 2020-strategien”. Den skulle hjælpe EU’s medlemslande ud af økonomisk krise og fremme europæisk konkurrencedygtighed og bæredygtig vækst via et højt beskæftigelses- og produktivitetsniveau. Nu skriver vi så 2020 og står med en ny krise, Corona-krisen, samtidig med at EU skal til at lægge budget og planer frem mod 2030. I dette tema ser vi på, hvor langt EU er nået på 2020-strategiens fem centrale områder - beskæftigelse, klima, uddannelse, fattigdom og forskning? Og på, hvilke visioner, der kommer til at gælde for de kommende ti år? Temaet, som er blevet til med støtte fra Europa-Nævnet, opdateres løbende.
Lige op til påske har ARD premiere på den todelte film ’Overløberen’, som er baseret på den tyske forfatter Siegfried Lenz’ bestsellerroman ’Der Überlaufer’.
Corona-virussens indtog i Europa har fået regering efter regering til at reagere med drastiske tiltag, og i flere lande er der officielt erklæret undtagelsestilstand for at værne om borgernes sikkerhed - men også økonomien. Næsten alle europæerne oplever nu restriktioner i hverdagen, og mange er usikre på fremtiden. I dette tema ser vi på konsekvenserne af et Europa i undtagelsestilstand: for indbyggerne, deres frihedsrettigheder, regeringerne, EU og for de europæiske samfund og fremtiden. Temaet opdateres løbende.