I og med at kriminaliteten bliver mere grænseoverskridende, har Europol fået et større operativt fokus, som kræver hurtig vidensdeling mellem landene og hurtig handling. Det danske retsforbehold i EU forhindrer lige nu ikke som sådan dansk politi i at deltage, men der er en træghed i systemet, fordi Danmark ikke er fuldt med, og politiet ville gerne være det foruden.
TEMA: EU OG DEN GRÆNSEOVERSKRIDENDE KRIMINALITET | ”Der er ikke nogen som helst indikation af, at vores retsforbehold har forhindret dansk politi i de her konkrete sager. Så kan det godt være, at det ville have gjort i andre sager, men der er ingen indikation af, at det har spillet nogen som helst rolle.”
Sådan lød det fra justitsminister Peter Hummelgaard (S) over for DR sidste år i august. Hummelgaard var blevet spurgt, om det danske retsforbehold havde betydning for effektiviteten af Danmarks deltagelse i det fælleseuropæiske politisamarbejde Europol. Anledningen var sagerne om hvervning af svenske unge til at begå kriminalitet i Danmark, og hvor ministeren understregede, at det internationale politisamarbejde skal styrkes i kampen mod den grænseoverskridende organiserede kriminalitet.
I Danmark er det National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet, og her giver politidirektør Lars Boje justitsministeren delvist ret i, at politisamarbejdet med Europol fungerer rigtig godt i øjeblikket.
”Når man skal rekvirere hjælp i udlandet, vil det altid være en komplikation af en efterforskning. Man skal sende retsanmodninger og oprette fælles efterforskningshold. Men i og med at kriminaliteten bliver mere international og global, ser vi, at Europol har et større operativt fokus, og det betyder, at de er mere og mere fokuseret på at levere operativ merværdi til politiet. Der er derfor flere konkrete operative samarbejder foranstaltet af Europol, som vi kan drage nytte af – på trods af forbeholdet,” siger han i en artikel i Advokatsamfundet.
Retsforbeholdet er dermed ikke en forhindring for politiets arbejde, men:
”Operativt set, og indenfor de rammer vi har, så har vi et rigtigt godt samarbejde med de andre lande i EU. Når det er sagt, så var vi det helst foruden i politiet, da vi så ville have endnu bedre muligheder for at samarbejde og drage nytte af blandt andet Europol,” siger han i samme artikel.
Med andre ord: Godt, men det kunne være endnu bedre. Og det er ifølge David Sausdal, som er kriminolog ved Lunds Universitet, netop humlen ved det hele, skriver mediet.
Han vurderer, at en ophævelse af retsforbeholdet vil være en fordel for det strafferetlige samarbejde, og – set fra hans synspunkt – særligt med hensyn til politiets samarbejde over grænserne.
”Som jeg ser det, vil det være en fordel for Danmark at være fuldbyrdet medlem af Europol, som lige nu bliver langt mere operationel,” siger han.
Dansk politi kan i dag forespørge om hjælp fra sag til sag i det nuværende samarbejde, men der er ifølge David Sausdal brug for at rykke hurtigere, når og mens tingene sker, og et fuldbyrdet medlemskab vil give en anden reaktionsevne.
”Som det er skruet sammen nu, vil der være en vis træghed i systemet. Dansk politi har for eksempel ikke adgang til de samme teknologiske værktøjer og databaser som deres europæiske kolleger. Det gør det sværere at efterforske og bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Især når den sker i realtid. Du kan jo ikke stå og vente på svar på forespørgsler og informationer, når bilen med mistænkte er på vej over grænsen for at begå kriminalitet,” siger Sausdal til mediet.
Derudover handler det også om fremtiden – og om at være med til at beslutte og påvirke, hvordan samarbejdet skal fungere. Det kan Danmark heller ikke med retsforbeholdet.
”Det er i højeste grad i Danmarks interesse at sidde med ved bordet og være med til at bestemme. Hvis man skal se historisk på det, så er det jo også paradoksalt – hvis ikke en smule tragisk – at Danmark er udenfor det gode selskab, også fordi Danmark var med til at danne det gode selskab,” siger David Sausdal.
Men hvordan ser det ud i praksis på det danske forbindelseskontor i Europol i Haag? Vicepolitiinspektør Kasper Johansen siger til Dansk Politi, at det går godt med at samarbejde om Europols højt prioriterede områder, nemlig at bekæmpe grænseoverskridende organiseret kriminalitet indenfor narko, bander, våben, vold og penge.
Han nævner over for bladet, at kommunikation og deling af informationer er et stort fokusområde, som fylder meget i Europols arbejde. Det handler især om en forordning om ”EU interoperabilitet”, som også har betydning for dansk politi:
”Det går lidt forenklet ud på, at der skal være sikre kommunikationssystemer i det offentlige på tværs af EU-landene sammentænkes. Det er et stort projekt, som kræver en klar strategi og det er helt afgørende, at vi som lande kan styre og håndtere myndighedsdata,” siger Kasper Johansen.
Han siger dog også, at de danske forbindelsesofficerer også støder ind i begrænsninger. Han mener, at Danmark alt i alt er dårligere stillet på grund af retsforbeholdet, og at det bliver mere og mere tydeligt i takt med den digitale udvikling. Han nævner, at Danmark eksempelvis ikke er en del af fælles analyseplatforme og kontrolsystemer, f.eks. QUEST+, som bruges til at søge informationer med.
”Retsforbeholdet giver os ekstra arbejde, og vi skal strække os for at få flere informationer. I dagligdagen kan vi håndtere det, men det er noget, vi har i bevidstheden hele tiden,” fortæller Kasper Johansen til Dansk Politi.
Billede i artiklens top: /Jan-Joseph Stok/Copyright: © European Union 2013 – EP
Læs hele temaet ”EU og den grænseoverskridende kriminalitet”.
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
