Denne jul kan Europa få nye vigtige venner i verden – eller smide det hele på gulvet

Bliver det langt om længe tid til den julegave, som EU og Sydamerika har ventet på i mere end 25 år? Eller får modstanderne held til endnu engang at stikke en kæp i hjulet på handelsaftalen mellem EU og de såkaldte Mercosur-lande: Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay.

Analyse af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Om få dage finder vi ud af, om EU og Sydamerika får en historisk stor julegave i år. Fire dage før juleaften flyver Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen nemlig efter planen til Sydamerika for at underskrive handelsaftalen mellem EU og de såkaldte Mercosur-lande: Brasilien, Argentina, Uruguay og Paraguay. Men i sidste øjeblik er et bondeoprør undervejs, som forsøger at obstruere aftalen. Særligt franske politikere og landmænd står nu klar med både fakler og høtyve. Det vil være en katastrofe for EU, hvis kontinentets protektionister får held med at smide en afgørende handelsaftale på møddingen i sidste øjeblik. Det er der flere vigtige årsager til.

Først og fremmest repræsenterer handelsaftalen en årelang drøm om at binde Europa og Sydamerika tættere sammen. Handelsaftalen har været undervejs siden 1999. Altså dengang hvor Lance Armstrong vandt sit første Tour de France, Boris Jeltsin var præsident i Rusland og Poul Nyrup Rasmussen som dansk statsminister tog til rådsmøder i Bruxelles. Samspillet mellem Europa og Sydamerika er ikke blevet mindre strategisk vigtigt i mellemtiden. Kina forsøger nu med al magt at handle sig til nye strategiske alliancer på verdensscenen. Under Donald Trump er USA i bedste fald utilregnelig. Det stiller Europa et svært sted. Mens handelsaftalen med Mercosur-landene var en håbefuld drøm i 1999, er aftalen en bydende geostrategisk nødvendighed her i 2025. Én ting er en tættere politisk alliance med Brasilien, Argentina og de øvrige Mercosur-lande. Noget andet er eksempelvis de vigtige råstoffer, som Sydamerika kan tilbyde Europas industri. Kigger man rundt på verdenskortet, mangler Europa i stigende grad gode venner. Det kommer med en farlig pris, hvis vi vender Sydamerika ryggen. Kineserne vil nok gnide sig i hænderne i så fald, så aftalen er strategisk meget vigtig.

For det andet er der gode europæiske arbejdspladser på spil. Aftalen kan åbne et marked på mere end kvart milliard sydamerikanere. Det er godt nyt for ikke mindst danske virksomheder, som leder efter nye markedsåbninger i en geopolitisk udfordrende tid. Der er i dag betydelige toldsatser på alt fra motorkøretøjer og maskiner til medicin. Særligt den hostende og hakkende tyske industrimotor står til at få en tiltrængt og nødvendig opgradering med aftalen, som gør det nemmere at sende tyske kvalitetsbiler over Atlanten. I en tumultarisk verden, hvor Europa kigger efter sikre og stabile handelspartnere, er Mercosur-aftalen en kærkommen mulighed, hvorfor aftalen også nyder bred og varm opbakning i dansk erhvervsliv.

For det tredje kan aftalen bidrage positivt til den grønne omstilling på både den sydlige og nordlige halvkugle. Aftalen gør det nemmere at sende danske vindmøller og grøn energiteknologi til Sydamerika. Samtidig forpligter aftalen landene i Sydamerika på en række grønne konventioner – herunder ikke mindst Paris-aftalen. Også i Sydamerika har vi desværre fra tid til anden set politiske ledere, der har betvivlet den grønne omstilling. Så her kan en handelsaftale bidrage til at holde kontinentet på en nødvendig grøn kurs i fremtiden, uanset hvem der indtager regeringskontorerne.

Trods de mange gevinster ved aftalen vejer særhensynet til landmændene, ikke mindst de franske, tungt. Den 11. december kunne det europæiske medie Politico afsløre, at Frankrig i sidste øjeblik forsøger at lave en knætackling på handelsaftalen. For år tilbage gemte Frankrig sin modstand bag ved et argument om, at aftalen ikke var grøn nok. Nu er franskmændene imidlertid relativt åbne om, at modstanden handler om landbrugsinteresser. ”France is a big agricultural power, we defend our agricultural interests very firmly in these negotiations”, som det lyder fra det franske udenrigsministerium til Politico. Er du i tvivl om den franske modstands volumen, så prøv at gå på det sociale medie X og søg på ”Mercosur”. Nærmest hvert minut skriver vrede franskmænd om aftalen for at presse præsident Emmanuel Macron. Læg dertil, at Europas landmænd har indkaldt til stordemonstration i Bruxelles den 18. december. Europa-Parlamentet har på samme måde skabt virak og krævet særlige foranstaltninger hen mod slutspurten af processen. Modstanden bliver altså intensiveret her til sidst, hvor protektionister fra nær og fjern forener sig.

Med godt en uge til Ursula von der Leyens underskriftceremoni i Sydamerika holder hele Europa altså vejret. Bliver det langt om længe tid til den julegave, som Europa og Sydamerika har ventet på i mere end 25 år? Får modstanderne held til endnu engang at stikke en kæp i hjulet på aftalen, er det meget dårlige nyheder for både EU-toppen og for Danmark.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal og forfatter til flere bøger om EU.