Det rører sig i Europa for at få aktiv modstand mod Putin

Trumps katastrofale 28-punkts-plan for Ukraine bliver blødt op, men planen har ført til krav om mere modstand mod Putin, også ved at sende soldater til Ukraine. Det kan føre til en fundamental ny udvikling i krigen trods de aktuelle forhandlinger. Følger Danmark med?

Analyse af Hugo Gaarden

Europas passivitet og følgagtighed over for Trump og Putin har nået en grænse med præsident Donald Trumps såkaldte fredsplan på 28 punkter. Den var et chok for europæerne. Nu er der seriøse røster, som lægger op til mere aktiv modstand mod Vladimir Putin i en erkendelse af, at Trump ikke vil sikre Ukraines selvstændighed og sikkerheden i Europa, selv ikke hvis planen bliver opblødt. Forholdet mellem Europa og USA er ved at krakelere.

En af de stærkeste USA-tilhængere i Tyskland, Norbert Röttgen, der er CDU’er og et indflydelsesrigt medlem af Forbundsdagens udenrigsudvalg, har taget skarp afstand fra Trump-planen og dermed USA.

”Vi kan ikke regne med USA, og det er nyt siden Anden Verdenskrig. Det er nu blevet den nye verden, vi lever i,” sagde han for få dage siden.

I en tv-debat i sidste uge sagde han, at USA ”er vendt 180 grader og står på Ruslands side, og at det fører til, at Tyskland må lave en ny udenrigspolitik.” Han appellerer til, at den russiske centralbankformue på 140 milliarder euro, der er indefrosset i Belgien, skal bruges på en virkningsfuld måde til gavn for Ukraine.

Brugen af formuen har været et omstridt emne i Europa, og det mest sandsynlige er, at pengene bruges som sikkerhed for lån til Ukraine.

Financial Times skrev i en leder mandag, at EU hidtil har været paralyseret af sin egen frygt, men da ”Trump altid står på Ruslands side er tiden kommet, hvor de indefrosne midler må bruges aktiv for at hjælpe Ukraine.”

Pengene er indefrosset i centret for betalingsformidling Euroclear i Belgien, og Belgien har været bange for at bruge midlerne, også som sikkerhed, af frygt for russiske og internationale reaktioner. Men Financial Times mener, at tiden nu er inde til handling fra EU’s side, ikke blot for at hjælpe Ukraine, men også for at sikre Europas fremtid. Derfor bør pengene placeres i at andet EU-land, mener FT.

Hidtil har EU og de øvrige lande i Koalitionen af Villige afvist at sende egne soldater til Ukraine – inden en våbenhvile – selv om Frankrig ønsker det. Især Tyskland er imod. Men nu begynder tyske politikere at tale om at sende soldater afsted, formentlig for at deltage i forsvaret af de ukrainske byer og energianlæg, der konstant angribes af russiske raketter og droner. Et udvidet raketforsvar kan formentlig kun finde sted med udsendte soldater.

Overvejelserne sker under indtryk af, at Putin fortsætter angrebene på civile mål, og at han opbygger et gigantisk raketarsenal. USA-korrespondenten for tv-stationen ZDF, Elmar Thevessen, rapporterer, at Rusland måske kan foretage et såkaldt ”halshugningsslag” mod Ukraines politiske og militære ledelsesstruktur. Putin har altid sagt, at Ukraines ledelse med Volodimir Zelenskyj er ulovlig.

Det er udsigten til en russisk optrapning af krigen og Trumps Putin-venlige forhandlingspolitik, der får europæiske beslutningstagere til at overveje en mere aktiv indtræden i krigen – selvom Tyskland officielt siger nej til det. Det rejser selvsagt spørgsmålet, om Danmark vil gå med i en fundamental ny kurs mod Putin.

For få dage siden sagde tidligere statsminister og NATO- generalsekretær Anders Fogh Rasmussen med slet skjult ironi, at Koalitionen af Villige ”er blevet til en koalition af afventende.” Men den afventende holdning synger øjensynlig på sidste vers – i hvert fald hvis Tyskland ænder kurs.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.