Europa er klemt mellem Kina og Silicon Valley

Europa trænger til en helt ny generation af politiske ledere og erhvervsfolk for at komme ud af politisk passivitet og manglende dynamik i erhvervslivet

Analyse af Hugo Gaarden

Europa er ikke på vej mod afgrunden, men politisk passivitet og mangel på dynamik i erhvervslivet betyder, at Europa fortsat er i en meget lille og klemt position mellem Kina og Silicon Valley – mellem en supermagt og en gruppe digitale giganter.

Tyskland og Frankrig forsøger at skabe en europæisk digital uafhængighed – illustreret ved et aktuelt topmøde om emnet i Berlin – men begge lande samt Storbritannien er udsat for stærkt voksende utilfredshed. Regeringerne løser ikke de velkendte problemer som stigende priser og boligudgifter, og der pumpes ikke tilstrækkelige offentlige og private midler ind i nye industrier og erhverv, der kan skabe vækst. De tager ikke ved lære af Zohrans Mamdanis valgsejr i New York med sloganet: Betalbart (affordability). Dagligdagen skal være til at betale for enhver.

Virksomhederne taber kapløbet om grøn energi til kineserne, fordi de har sovet i timen, og de amerikanske digitale selskaber dominerer digitaliseringen i Europa, fordi virksomheder og regeringer har ladet stå til. EU-kommissionens helt store satsning på grøn energi rulles tilbage, fordi krigen i Ukraine dræner Europas økonomi. Europa får svært ved at hindre Ukraines økonomiske kollaps. Hvis EU ”konfiskerer” den fastfrosne russiske formue i EU på 140 milliarder euro, kan det give bagslag på det internationale kapitalmarked, netop mens EU forsøger at skabe et effektivt, fælles kapitalmarked.

Europa investerer enormt i forsvaret, men det giver hverken vækst eller arbejdspladser, der kan kompensere for jobtab i bilindustrien, og der investeres i høj grad forkert, nemlig i tunge våben og ikke i den nutidige elektroniske krigsførelse.

Europa har endnu ikke udviklet egne våben, der kan standse de russiske raket- og droneangreb mod Ukraines civilbefolkning. Tyskland og Frankrig strides om at udvikle et jagerfly, der skal reducere Europas afhængighed af USA.

Europa har ikke et rumprojekt eller et rumforsvar, der sikrer et uafhængigt kommunikationssystem. En irlænder, Deelan Ganley, har med sit firma Rivada Networks forsøgt at få Europa til at lave et uafhængigt rum-netværk á la Starlink, som Elon Musk ejer. Men han har fået nej: ”I Europa mangler der forestillingsevne og risikovillighed,” siger han til den tyske ugeavis Die Zeit. Den klage kommer fra alle, der vil skabe digitale firmaer.

De syv største amerikanske teknologiselskaber dominerer den digitale verden og kunstig intelligens. Præsident Donald Trump viste fornyligt, hvad dominansen betyder. Han tvang Microsoft til at fjerne Word-licensen for chefanklageren ved Den internationale straffedomstol, ICC, i Haag, Karim Khan. Det var en hævn mod Khans arrestordre mod Israels ministerpræsident, Benjamin Netanyahu, der anklages for krigsforbrydelser.

Microsoft tilbød straks at lave ”uafhængige løsninger” for europæiske institutioner. Amazon og Google har lavet tilsvarende tilbud. Men hvordan giver det europæisk uafhængighed? Europa bliver heller ikke uafhængig, når de amerikanske giganter investerer i datacentre i Europa sammen med europæiske selskaber. Selskaberne i Silicon Valley er blevet en magtfaktor som en stat.

Den tidligere formand for centralbanken ECB, Mario Draghi, siger gang på gang, at europæerne må skabe et ægte fællesskab med en fælles finanssektor med ensartede regler i hele EU for at kunne løfte alle investeringsopgaver, ligesom han vil bekæmpe de administrative byrder for erhvervslivet. Men næsten intet sker. Kapitalen er der, men virksomhederne finansierer sig hellere i USA. Europa må integreres langt mere, end de nuværende politikere ønsker.

Der mangler en effektiv beslutningsinstans, enten i form af en stærkere kommission eller et stærkere ministerråd med flertalsafstemninger. Det illustrerer det langstrakte bøvl om at konfiskere de russiske centralbankpenge. I stedet for er der optræk til magtkamp internt i kommissionen og mellem kommissionen og medlemslandene.

Det kræver formentlig en helt ny generation af politiske og erhvervsmæssige ledere, der kan omstille Europa til en ny global verden, hvor der ikke er én dominerende spiller, men fem-seks store, og som tænker i samspil og ikke i dominans. I den øvrige verden ses den tendens, nemlig i Sydøstasien, i Golflandene, i dele af Afrika og Sydamerika. Landene søger en balance mellem Kina og USA. De vil ikke høre til i én lejr.

Europa kan gøre det samme ved at droppe følgagtigheden over for Donald Trumps USA og sige nej til at deltage i en økonomisk krig mod Kina. Den tyske finansminister og vicekansler, Lars Klingbeil, er i disse dage i Kina for at forbedre et anspændt forhold mellem Tyskland og Kina. Inden afrejsen sagde han: ”Vi skal ikke tale om Kina, men med Kina. Mange af verdens problemer kan kun løses med Kina.” Men EU-kommissionen og flere EU-lande er stadig vagtsomme over for Kina.

Kina dominerer i dag den globale produktion af el-biler og solpaneler. Ifølge prognoser vil sol- og vindenergi overgå alle andre energi-former om kun 10 år og tilsammen udgøre 80 pct. af den samlede energiproduktion. Til den tid vil Europas producenter ligge ned, hvis de ikke formår at rejse sig. Så vil Kina dominere den grønne energi og måske kunstig intelligens.

Mange betragter det som en trussel, men det er et historisk systemskifte, der tilmed kan løse mange af klodens problemer. Hvorfor ikke lade Kina stå for den grønne energi, når europæerne kom for sent ud af starthullerne?

Til gengæld kan Europa satse ALT på at komme med i kapløbet om kunstig intelligens (KI), der nok rummer irrationelle risici, som Google siger, men som vil ændre samfundene og dagligdagen gennemgribende. En af pionererne i kunstig intelligens, Geoffrey Hinton, siger til Financial Times, at der er enorme risici ved KI, men KI kan også skabe mere humane levevilkår og kan dermed styrke velfærden og den offentlige sektor, men forudsat, at det sker ved en kløgtig og stram kontrol.

”Hvis vi overlader udviklingen til verdens digitale imperier, bliver europæerne til nogle nyttige idioter,” skriver den tidligere EU-kommissær Thierry Breton i avisen the Guardian i forbindelse med det digitale topmøde i Berlin.

Formanden for de tyske vismænd, professor Monika Schnitzer, siger, at alle forlader sig for meget på alt det eksisterende.

”Vi må blive bedre til at udvikle noget nyt og skabe mere innovation,” siger hun.

Europa står over for en gennemgribende forandring, og uligheden i samfundet må reduceres, så alle kan inddrages mere aktivt i økonomien, mener hun. Selv børn fra 6 år skal spare op til pensionen, i starten med statsstøtte, for at få kapital nok i fremtiden, mener de tyske vismænd.

Europa står i stampe, men det bobler med ideer til en historisk forandring. Problemet er, om der er politisk og folkelig vilje til at realisere ideerne. Alt drejer sig om penge – om at kanalisere enorme ressourcer de rette steder hen. Det viser både Kina og Silicon Valley-selskaberne.

Hugo Gaarden er journalist med stor erfaring i erhvervs- og udenrigspolitik. Han har tidligere bl.a. arbejdet på Berlingske og Børsen.