Det vigtigste for os i Europa bliver ikke, hvem der vinder VM i fodbold. Det bliver, at vi får bolden i mål, så vi i fremtiden har stærkere bånd til Sydamerika, Indien og Australien – og gerne også andre gode, globale venner. 

Af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal og forfatter til blandt andet bogen: ”Fodbold er politik: 100 års samspil mellem politik og fodbold”

Analysen er velkendt: Verden er præget af krige, konflikter og kaos. USA, Kina og Rusland sætter spørgsmålstegn ved fælles spilleregler – og Europa kan ikke nøjes med at stå på sidelinjen. Som sagt kender vi desværre alt for godt analysen. Denne sommer får vi så et meget konkret billede af “verden mod Europa”. Det sker nemlig, når fodbold-VM i Nordamerika bliver fløjtet i gang – med Donald Trumps USA som omdrejningspunkt. Danmark er desværre ikke kvalificeret. Tjekkiet besejrede os jo i straffekonkurrencen en sen og skæbnesvanger forårsaften i Prag. Nu er det op til resten af Europa at hive VM-trofæet hjem til Europa.

På grønsværen må man gerne være rivaler i 90 minutter. Sådan er fodbold. Men uden for kridtstregerne er pointen den modsatte: Europa har mere end nogensinde brug for nye venner i verden – og de fleste af dem finder vi gennem bindende handelsaftaler. Det er EU’s måske vigtigste opgave lige nu. Vi er mange, der har kæmpet en sej kamp det seneste årti for at overbevise vores europæiske kollegaer om værdien af nye handelsaftaler med gode venner i verden. Nu vejrer vi tilhængere af frihandel morgenluft – også selvom særligt Europas landmænd og protektionister som altid står med fakler og høtyve.

Her skete noget interessant tidligere på måneden. For den 1. maj i Bruxelles var ikke bare en sædvanlig 1. maj. Her trådte EU’s handelsaftale med de såkaldte Mercosur-lande i Sydamerika nemlig midlertidigt i kraft. Aftalen er en kæmpe gevinst for virksomheder, medarbejdere og forbrugere i Europa. Nu bliver vi endelig bundet tættere sammen med Brasilien, Argentina, Paraguay og Uruguay. Nok er alle disse fire lande kvalificeret til VM og skal konkurrere mod Europa på fodboldbanen. Argentina med Messi, Brasilien med Raphinha og Uruguay med Federico Valverde. Det lever vi med. For i handelspolitikken kan vi nu svejse et stærkt samarbejde mellem Europa og Sydamerika sammen, som er helt vitalt. Hvis altså vi vil. Hvis Europa-Parlamentet vil.

Danske og europæiske virksomheder får adgang til et kolossalt marked på flere hundrede millioner forbrugere til at købe europæisk medicin, vindmøller, biler og maskiner. Vi kan desuden hjælpe Sydamerika med deres helt nødvendige grønne omstilling via danske og europæiske grønne fyrtårne. Endelig kan Danmark og Europa styrke vores forsyningssikkerhed i en usikker verden, fordi landene i Sydamerika sidder med nøglen til kritiske råstoffer.

Slår vi i stedet bare hånden af Sydamerika, står blandt andre Kina på spring. Kineserne kan godt se fidusen i at splitte os og opbygge egne forsyningslinjer til vigtige sydamerikanske samarbejdspartnere. Derfor er det så afgørende, at Europa-Parlamentet – og de nødvendige juridiske processer – får ryddet de sidste sten af vejen. Så det stærke handelssamarbejde mellem Europa og Sydamerika ikke bare er midlertidigt, men permanent.

Vender vi tilbage til grønsværen og globussen, har Danmark jo i fodboldens verden dårlige erfaringer med Australien. Det australske landshold slog som bekendt Kasper Hjulmands drenge ud ved seneste VM i Qatar i 2022. Imidlertid er Australien endnu et land, som EU har forhandlet en handelsaftale med. Den aftale skal populært sagt også bare sparkes i mål. Det samme gælder aftalen med Indien. Selvom Indien ikke er kvalificeret til VM i fodbold, udgør inderne nu verdens folkerigeste nation.

Her står Europas lande og Europa-Parlamentet nu ved en afgørende skillevej. Som var det en fodboldkamp på vej ind i de døende minutter. Med den globale, geopolitiske usikkerhed, er der kun én vej frem for Europa. Og det er at binde os tættere sammen med gode venner i verden. Vi går ind i en sommer, hvor Europas befolkninger vil håbe på netop deres eget landshold ved VM-slutrunden i Donald Trumps USA. Men som fodboldtilhænger tør jeg godt sige det åbenlyse. Det vigtigste for os i Europa bliver ikke, hvem der vinder VM i fodbold. Det bliver, at vi får bolden i mål, så vi i fremtiden har stærkere bånd til Sydamerika, Indien og Australien – og gerne også andre gode, globale venner.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal og forfatter til blandt andet bogen:”Fodbold er politik: 100 års samspil mellem politik og fodbold”

Billede i artiklens top: European Parliament.