Europa øjner geopolitisk gevinst i Indien

EU-toppen har indgået en afgørende handelsaftale med Indien – en aftale, der kaldes “Alle handelsaftalers moder”. Det kan blive en geopolitisk gevinst for Europa efter et 2026, som er startet ganske problematisk for vores kontinent.

Analyse af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

Her til morgen den 27. januar har Europa måske fået en tiltrængt geopolitisk sejr. Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen er nemlig sammen med EU-toppen hoppet på flyet mod sydøst til Indien. Her har EU-toppen indgået en afgørende handelsaftale med det enorme land, hvorfor aftalen også kaldes ”Alle handelsaftalers moder”. Indien er, ifølge flere opgørelser, nu verdens folkerigeste land. Et stærkt partnerskab mellem EU og Indien kan altså samle næsten to milliarder mennesker i et gigantisk handelsfællesskab. Det kan blive en geopolitisk gevinst for Europa efter et 2026, som er startet ganske problematisk for vores kontinent. Året startede med kampen om Grønland. Siden kom toldslagsmålet med USA. Senest har et spinkelt flertal i Europa-Parlamentet sparket den ellers vitale handelsaftale med Mercosur-landene i Sydamerika til hjørne ved EU-domstolen. Derfor har Europa måske mere end nogensinde brug for at finde alliancepartnere i en usikker verden. Indien er en helt oplagt samarbejdspartner af flere årsager – ikke mindst set med danske briller. Det bliver dog ikke nødvendigvis en let omgang at komme i mål.

Først og fremmest er Indien en potentielt vigtig medspiller for Europa. Indien har i dag tætte (nogle vil sige lidt for tætte) bånd til Rusland, som Indien har samarbejdet med i årtier om blandt andet energi og forsvarsudstyr. Samtidig er Indien udfordret af amerikanske toldsatser og dermed et usikkert forhold til USA. Læg dertil alle de regionale konflikter i Indiens nærområde, som har skabt spændinger i årtier. Hvis ikke Europa åbner døren for mere handel og samarbejde med Indien, er det altså en åben spillebane for nogle af de lande, vi ikke nødvendigvis deler værdier med. I en verden, hvor Kina, USA og Rusland på hver deres måde fører stormagtspolitik, er det på høje tid, at Europa finder gode venner i verden til gavn for vores langsigtede resiliens og sikkerhed. Inden er i sikkerhedspolitisk forstand helt oplagt at kigge i retning af for os europæere.

Indien er tillige en ideel samarbejdspartner, når det gælder grøn omstilling. Skiftende danske regeringer har etableret og udviklet et grønt strategisk partnerskab med Indien. Det er en fordel for Indien, at landet kan få hjælp til den helt nødvendige grønne omstilling, når det gælder klima og miljø. Det er imidlertid også en stor fordel for Danmark. Vi har jo mange dygtige virksomheder og medarbejdere i industrien, som bygger vindmøller, udvikler grøn energiteknologi og finder miljøeffektive løsninger på globale problemer. Her har Danmark en stor interesse i, at Europa ikke slår en fremstrakt indisk hånd væk. Tværtimod er der gode, grønne arbejdspladser i Produktionsdanmark på spil, når det gælder samarbejdet med Indien, hvis middelklasse desuden vokser med raketfart i disse år.

Forsvar og sikkerhed bliver også en vigtig europæisk dagsorden i forhold til Indien. I dag kommer godt en tredjedel af Indiens militære isenkram fra Rusland, selvom tallene naturligvis er behæftet med usikkerhed. Derfor skal man naturligvis lægge mærke til, at EU’s ”udenrigsminister” Kaja Kallas deltager på møderne i Indien, hvor Europa naturligvis også har offensive interesser på vegne af europæisk forsvarsindustri. Her kan Europa slå to fluer med ét smæk ved at styrke eksporten af europæisk militært isenkram til Indien. Det kan dels sikre nye, gode arbejdspladser i europæisk forsvarsindustri, dels mindske Indiens historiske afhængighed af Rusland. Selvom den danske forsvarsindustri i europæisk skala er forholdsvis lille, har vi en strategisk interesse i, at Europa kan stå stærkere forsvarsindustrielt i en usikker verden. Det kan som et ekstra plus være med til at give lidt tiltrængt benzin til Europas hakkende industrimotor. Selvom Danmark klarer sig godt, og beskæftigelsen er steget 23 måneder i træk herhjemme, har vi al mulig grund til at heppe på, at vores europæiske kollegaer kommer op i gear. Når Tyskland, Italien og Frankrig ser industripolitiske muligheder, så kan det på længere sigt også smitte positivt af på Danmark.

Selvom det på mange måder ligger lige til højrebenet at binde Europa og Indien tættere sammen, er der naturligvis forhindringer. For selvom Ursula von der Leyen og hendes team nu er enige med deres indiske kollegaer, venter der som altid slagsmål internt mellem EU’s medlemslande og internt mellem grupperne i Europa-Parlamentet. Skrækeksemplet er handelsaftalen med Mercosur-landene i Sydamerika. Den har været mere end et kvart århundrede undervejs (siden 1999) og er blevet obstrueret af utallige omgange. Først kunne EU’s medlemslande ikke blive enige. Da de endelig blev enige her i januar, væltede et lille flertal i Europa-Parlamentet aftalen omkuld midlertidigt ved at sende den forbi EU-domstolen i en teknisk manøvre. Nu er vejen til målstregen blevet væsentlig længere.

Netop Mercosur-aftalen har europæiske landmænd været indædte modstandere af. De har brændt halmballer af på deres utallige demonstrationer i Bruxelles og Strasbourg og protesteret mod at få mere konkurrence. Indien-aftalen er nok noget lettere at få bønderne til at sluge, fordi konkurrencen på landbrugsprodukter ikke er helt så intens, og fordi Indien producerer andre afgrøder end sydeuropæerne. Ligesom landbrug i et vist omfang bliver undtaget. Men kun en tåbe undervurderer de mange protektionister, som findes på de europæiske yderfløje. Nu er ”karma” jo oprindelig et indisk-hinduistisk ord, men i oversat, vestlig forstand er der al mulig grund til at sende god karma i retning af New Delhi i Indien. Ugens forhandlinger kan blive en tiltrængt geopolitisk gevinst for Europa, hvis vores håndslag med Indien på mere samarbejde og handel bliver ført ud i livet. Det er det eneste rigtige svar i den nuværende geopolitiske situation.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal og forfatter til flere bøger om EU.