Højrefløjen griber ud efter magten på den iberiske halvø

For nyligt vandt den konservative partisammenslutning Alianza Democratica valget i Portugal. Alianza Democratica fik klart flest stemmer, og kan ved at række ud til højrepopulisterne fra Chega danne flertal. Dermed strammes højrefløjens greb om magten i Portugal, og med dét indvarsles en ny periode i portugisisk politik. Spørgsmålet er, om der også er et større politisk skifte på vej i nabolandet Spanien?

Analyse af Frederik Kirst Müntzberg

I årene efter finanskrisen begyndte det politiske pendul langsomt at svinge mod venstre på den iberiske halvø. Utilfredsheden med det politiske system blev omsat til massedemonstrationer og folkebevægelser og siden til stemmer på venstrefløjspartierne.

I Portugal regerede socialistpartiet uafbrudt i 9 år – først sammen med partier fra den øvrige venstrefløj og siden i egen kraft. I Spanien har socialistpartiet regeret siden 2018 først med Podemos og derefter med Sumar, som begge er partier fra den yderste parlamentariske venstrefløj.

Imens højrefløjen har sat sig på magten i det meste af Europa, har venstrefløjen stået forholdsvis stærkt i både Spanien og Portugal. Hidtil har man stået imod den højrepopulistiske bølge, som er skyllet ind over de europæiske kyster.

Men det ser nu ud til at pendulet er begyndt at svinge den anden vej. I Portugal, hvor den politiske udvikling ofte foregribes i forhold til Spanien, er opbakningen til den alternative venstrefløj efterhånden imploderet, og socialistpartiet har været i kraftig tilbagegang siden den socialistiske regering sidste år blev tvunget til at udskrive valg som følge af en stor korruptionsskandale.

Portugal rykker længere mod højre
Siden valget i 2024 har Alianza Democratica og dets leder Luis Montenegro (billedet i artiklens top) ledet en mindretalsregering, og med den nylige valgsejr styrker de konservative deres parlamentariske grundlag yderligere. Alt tyder på, at Luis Montenegro fortsat vil stille sig i spidsen for en mindretalsregering. Denne gang må man dog forvente et tættere samarbejde med Chega, som kan sikre regeringen et stabilt flertal.

Det højrepopulistiske og indvandrerfjendske parti Chega blev nemlig en af valgets helt store vindere, og er på få år gået fra at være et parti på kanten af portugisisk politik til nu at være lige så store som socialistpartiet. Det portugisiske parlament rykker, samlet set, længere mod højre, og det er således den mest højreorienterede sammensætning af parlamentet siden diktaturets fald i ‘74.

Utilfredsheden får et nyt udtryk
Chega som på portugisisk betyder “nok”, minder på mange måder om mange andre af de europæiske partier på den yderste højrefløj. De er ledet af den karismatiske André Ventura, som er god til at kommunikere direkte til sin vælgerbase særligt på sociale medier – og med deres kritik af det politiske establishment, deres udfald mod indvandrere og Portugals roma-befolkning og deres budskaber om at ville redde Portugal, trækker de ideologiske tråde til de mange højrefløjspartier, som de seneste år er buldret ind i de vestlige parlamenter.

Chega nyder godt af den utilfredshed og mistro som mange portugisere har til det politiske system. Mistilliden er udtryk for en frustration, som siden finanskrisen i 2008, har ligget og ulmet under overfladen. Tidligere kom utilfredsheden til udtryk ved massedemonstrationer og stemmer på protestpartier på venstrefløjen, men i dag er det den yderste højrefløj, som nyder godt af leden til det politiske system. Det er nogle af de samme mekanismer, som også har sikret det højreekstreme parti Vox en stærk vælgerbase i Spanien.

Højrepopulismen i Spanien vokser sig stærk
I Spanien er billedet stadig mere mudret, men de højreekstreme partier er overordnet set på vej frem, og Vox har efterhånden manifesteret sig som en politisk magtfaktor. De konservative har da også anerkendt deres styrke ved at samarbejde med dem i flere regionale regeringer, og ifølge de mest aktuelle meningsmålinger ville Vox blive det tredjestørste parti ved et spansk valg.

Derudover brød yderligere to højreekstreme partier igennem på den politiske scene i Spanien sidste år. Ved det catalanske parlamentsvalg fik det catalansk-nationalistiske Alianca Catalunya to mandater, hvilket er opsigtsvækkende i Catalonien, som er en region, som hidtil har været forskånet for højreekstreme partier. Efterfølgende fik protestpartiet, med det meget passende navn, Se Acabó La Fiesta (festen er slut) et overraskende godt valgresultat ved Europaparlamentsvalget.

Det er særligt de yngre generationer, som stemmer på de højreekstreme partier. Partierne er formidable til at udnytte nyhedsstrømmene på de sociale medier til at få deres budskaber ud, og de nyder godt af den fragmentering og prekarisering, som er fremherskende i det spanske samfund.

Kan det spanske socialistparti holde stand?
På trods af at den spanske økonomi egentlig har klaret sig rigtig godt under Pedro Sanchez ledelse, har mange spaniere fortsat svært ved at få enderne til at mødes sidst på måneden. Det skyldes særligt de stigende boligomkostninger, som gør Spanien til et af de dyreste lande at bo i i Europa, hvis man tager højde for den gennemsnittelige indkomst.

Generelt er der en stærk følelse af, at almindelige menneskers problemer ikke bliver taget alvorligt af politikerne, og at det politiske system ikke er i stand til at tage vare på borgerne. Situationer som oversvømmelserne i Valencia eller den store strømafbrydelse sidste måned har været med til at forstærke denne fortælling. Det bliver derfor afgørende, at den spanske regering får gjort noget ved den meget kritiske boligsituation, og får vedtaget reformer, som kan forbedre hverdagen for den almindelige spanier.

Det bliver bestemt ikke nemt for Pedro Sanchez, som hele tiden må kæmpe for at sikre sig politisk opbakning fra regeringens brogede skare af støttepartier. Med sit smalle parlamentariske grundlag balancerer Sanchez regering hele tiden på en knivsæg, og højrefløjen ligger konstant på lur for at udnytte eventuel splid mellem regeringen og dens støtter. Presset på regeringen har været konstant og vedvarende.

Det kommende valg
Indtil videre har den overlevet, men venstrefløjen er dybt splittet, og partierne til venstre for socialistpartiet befinder sig i akut krise grundet interne stridigheder og personpolitiske skandaler. Det eroderer grundlaget for en socialistisk regering, og det konservative Partido Popular ville ifølge meningsmålingerne kunne sikre sig et stabilt flertal med støtte fra Vox ved næste valg.

Om 2 år skal spanierne igen til parlamentsvalg, hvis Sanchez regering da holder så længe. Højrefløjen er ved at samle sig, og vil i den kommende tid kun skrue op for retorikken. Pedro Sanchez har tidligere forsvaret sig mesterligt mod højrefløjens angreb, og har efterhånden iscenesat sig selv som modgiften til højrepopulismen. Som den mest populære af partilederne er det bestemt heller ikke umuligt, at han endnu engang kan slå højrefløjen tilbage. Socialistpartiet har stadig stor folkelig opbakning, og har da også fået sine politiske sejre, men det kræver, at den spanske venstrefløj får samlet sig igen.

Frederik Kirst Müntzberg har en kandidatgrad i filosofi og økonomi fra Copenhagen Business School med speciale i virksomhedens idéhistorie. Han skriver om og interesserer sig for politiske og sociale bevægelser i Europa.