Statsminister Mette Frederiksen får torsdag besøg af svenske, finske og norske statsministre og Grønlands Jens-Frederik Nielsen. Der er lagt op til seriøse drøftelser om forsvars- og sikkerhedspolitik, og Danmark kan på nogle punkter med fordel søge inspiration hos vores nordiske naboer.

Kommentar af Johan Moesgaard Andersen, EU-chef i Dansk Metal

På torsdag den 20. august lægger Danmarks statsminister Mette Frederiksen og hendes færøske kollega hus til sommermøde for Nordens politiske ledere på Marienborg og Høvelte Kaserne. Med besøg fra svenske, finske og norske statsministre og Grønlands Jens-Frederik Nielsen er der lagt op til seriøse drøftelser om forsvars- og sikkerhedspolitik. I skrivende stund melder DMI om chancer for både sol fra skyfri himmel, overskyet vejr, silende regn og temperaturer et sted mellem 11 og 19 grader for området omkring Marienborg. Den prognose minder, for så vidt, meget godt om udsigten, når man fra Nordens udkigstårn skuer ud over Europa og verden. Det er næsten en mere nådig opgave at være metrolog end at forudsige den internationale, sikkerhedspolitiske udvikling – og de færreste havde nok for få år siden forudset Grønlandskrisen, den massive oprustning i Norden samt Sveriges og Finlands indtræden i NATO. Men valget af forsvars- og sikkerhedspolitik som mødetema er bestemt oplagt. Faktisk kan den danske statsminister Mette Frederiksen helt oplagt lade sig inspirere af sine nordiske kollegaer på i hvert fald fire områder.

For det første når det gælder samspillet mellem forsvarspolitik og industripolitik. En rapport fra 2023 viste med al tydelighed, at for eksempel Norge og Sverige er langt bedre end Danmark til at lade forsvarspolitikken understøtte landenes hjemlige forsvarsvirksomheder. Ligesom Norges og Sveriges forsvarsindustri er langt større per indbygger end den danske. Man ser det måske mest udtalt i lande som USA og Israel, hvor man for længst har erkendt betydningen for innovation, vækst og jobskabelse af at have en stor forsvarsindustri. På den front har vi ikke været helt så strategiske i Danmark med de historiske briller. Til gengæld skal vi snart revidere den danske forsvarsindustrielle strategi. Her vil det være helt oplagt, at vi henter gode idéer fra vores nordiske broderfolk.

For det andet bør vi, i forlængelse heraf, fokusere benhårdt på vores forsvarsindustrielle styrkepositioner. Sverige bygger kampfly. Finland bygger isbrydere. Norge bygger missiler og producerer ammunition. Det er endda et groft forsimplet billede, for landene har naturligvis en langt mere mangfoldig forsvarsindustri med stærke værdikæder. Danmark har for eksempel en historisk styrkeposition på skibsbygning. Det kan tilsvarende blive vores meningsfulde bidrag til den nødvendige merkapacitet, der er brug for i Norden og Europa. Ikke mindst fordi vi jo ikke bygger for eksempel kampfly eller kampvogne, som vi må købe i udlandet. Forsvarsforligskredsen har ad flere omgange besluttet, at danske forsvarsskibe helst skal bygges i Danmark. Så forsvarspolitikken også kan være med til at skabe vækst, aktivitet og udvikling hele vejen ud til kajkanten herhjemme – ligesom den gør i vores nordiske nabolande. Det bør Mette Frederiksen huske, når der skal investeres i arktiske skibe og fregatter. De bør bygges her i Danmark. Er regeringen i tvivl om betydningen af en stærk hjemlig forsvarsproduktion, bør de kigge til vores nordiske kollegaer. De formår at svejse forsvarspolitik og industripolitik stærkt sammen. Det kan som et ekstra plus være med til at sikre en mere langsigtet opbakning til nordisk oprustning, hvis man helt fra de norske fylker til de danske kystbyer kan se forsvarspolitikken give lokale arbejdspladser.

For det tredje er vores nordiske kollegaer stærke på beredskab og samfundssikkerhed. Det danske forsvar fremhævede allerede i 2023, hvordan Finland selv i fredstid har forberedt sig på krisesituationer – belært af landets historie op gennem 1900-tallet som nabo til Rusland. KL har tilsvarende fremhævet, hvordan man i Sverige og Norge har været længere fremme end Danmark med at tænke i totalforsvar på beredskabsområdet. I sportens verden er vi vant til at se vores nordiske nabolande som konkurrenter. Men på et så vigtigt område som forsvar og beredskab bør vi snarere lære af deres gode erfaringer. Der er ingen tvivl om, at vores nordiske kollegaer tidligt har erkendt vigtigheden af beredskabspolitikken og med et stadig relativt nyt Ministerium for Samfundssikkerhed og Beredskab i Danmark er vi forhåbentlig også godt på vej.

Endelig er der for det fjerde det europæiske spor. De nordiske lande står generelt stærkt i Ukrainepolitikken, ligesom det nordisk-baltiske samarbejde i disse år er både nødvendigt og tæt. Der ligger en stor fælles opgave i at holde forsvars- og sikkerhedspolitikken højt på dagsordenen i Europa, hvor også andre emner af naturlige årsager fylder for vores europæiske kollegaer. Ligesom når det gælder frihandel, arbejdsmarkedspolitik og grøn omstilling er der meget, der smeder Norden sammen i forsvarspolitikken, hvor vi har fordel at stå sammen. For ligesom vejrudsigten på torsdag den 20. august som sagt ser noget blandet ud omkring Marienborg, er det også svært at give præcise prognoser for de globale konflikter, hvor Europa spiller en rolle i disse år. Derfor er der al mulig grund til at ønske de nordiske stats- og regeringschefer mere end bare godt vejr på torsdag.

Johan Moesgaard Andersen er EU-chef i Dansk Metal

Billede i artiklens top: Foto: /Mikkel Ahle Høgh/bladet SOLDATEN/