Et nyt studie finansieret af Nordisk Ministerråd viser, at øgede globale handelsspændinger påvirker de nordiske lande på forskellige måder. Samtidig viser der sig en fælles sårbarhed: Afhængigheden af import fra lande uden for Norden, hvilket understreger behovet for at koordinere, hedder det i et nyhedsbrev fra Nordisk Ministerråd. Ifølge dette peger studiet på, at et mere integreret nordisk marked kan styrke modstandskraften over for ydre påvirkninger og samtidig øge regionens samlede økonomiske kapacitet.

Den globale økonomi præges i stadig stigende grad af geopolitiske spændinger, øget protektionisme og mindsket afhængighed af import. For de små og åbne nordiske økonomier, hvor international handel er et centralt element, indebærer dette en række nye risici. Samtlige nordiske lande er utroligt afhængige af import fra Europa, men de største sårbarheder er knyttet til lande uden for kontinentet, primært Kina og USA.

Det fremgår ifølge et nyhedsbrev fra Nordisk Ministerråd af studiet The Value Chains of Nordics – Tracking Resilience and Vulnerabilities, som er gennemført af ETLA Economic Research, Danmarks Statistik og de øvrige nordiske statistikmyndigheder med finansiering fra Nordisk Ministerråd.

Afhængigheder og sårbarheder
Ifølge nyhedsbrevet og rapporten består halvdelen af de nordiske landes vareimport af materialer såsom råvarer og komponenter, der bruges til produktion af andre varer. Andelen er højest i Finland (57 %) og lavest i Danmark og Island (42 %). Den primære kilde til materialer for samtlige nordiske lande er andre europæiske lande efterfulgt af tæt handel internt i Norden.

Studiet viser også, at Norge og Danmark er mest sårbare over for handelsforstyrrelser, mens Sverige og Island er bedre rustet til at håndtere forstyrrelser. Danmark og Sveriges kritiske import kommer primært fra USA, mens Finland og Island hovedsageligt er afhængige af Kina. Norges sårbarheder er spredt over et bredt geografisk område.

Store virksomheder med 250 ansatte eller flere står for størstedelen af importen og eksporten i Norden. I Finland og Sverige er deres rolle særligt fremtrædende, mens mindre virksomheder har større betydning i Island og Norge.

Råvarer, som er afgørende for den grønne og digitale omstilling, har en tydelig geografisk koncentration og er i høj grad afhængig af leverandører uden for Europa. Finland og Norge er de lande, der er mest afhængige af disse råvarer.

Afslutningsvis pointerer studiet, at afhængigheden af import fra lande uden for Norden er en fælles udfordring, som kan modvirkes gennem øget koordinering. Et mere integreret nordisk marked kan fungere som buffer mod eksterne forstyrrelser og øge regionens økonomiske styrke.

Centrale pointer i studiet

  • Størstedelen af de nordiske materialer importeres fra Europa eller andre nordiske lande.
  • De mest sårbare produkter kommer fra lande uden for Europa. Danmark og Sverige er afhængige af USA, mens Finland og Island er afhængige af Kina.
  • Norge og Danmark er mest sårbare over for handelsforstyrrelser, mens Sverige og Island er mere modstandsdygtige.
  • Råvarer, som er afgørende for den grønne og digitale omstilling, har en tydelig geografisk koncentration og er i høj grad afhængige af leverandører uden for Europa.
  • Store virksomheder dominerer, når det gælder import og eksport i Norden, især i Finland og Sverige.
  • Afhængigheden af import fra lande uden for Norden er en fælles udfordring, som kræver koordinerede indsatser.
  • Et mere integreret nordisk marked kan øge modstandskraften over for påvirkninger fra omverdenen samt regionens samles økonomiske styrke.

Hele studiet The Value Chains of Nordics – Tracking Resilience and Vulnerabilities kan læses her.

Billede i artiklens top: /Flickr/News Øresund/Johan Wesmann/