Slovakiet, Ungarn og resten af EU: Hvor meget diversitet kan et politisk fællesskab holde til?

Et par af medlemslandene i EU optræder med markant anderledes værdipolitiske og sikkerhedspolitiske dagsordner end flertallet af de andre lande. Det gælder særligt Ungarn, men også Slovakiet. Hvordan sikrer man, at EU også i fremtiden kan tale med en fælles stemme – trods de dybe uenigheder? Det kommer til at handle om veto-retten og særligt, hvordan Ungarns Viktor Orban kommer til at praktisere sit ’veto-strongmandship’, siger EU-ekspert. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-02-08T06:24:01+01:00torsdag, 8. februar, 2024|

Med Trump i Det Hvide Hus vil Europa være alene hjemme med Putin

Ender Donald Trump med at vinde det amerikanske præsidentvalg og indtage Det Hvide Hus, må Europa – og EU – forberede sig på at skulle stå meget mere på egne ben og derfor også tale meget mere med én stærkere fælles stemme. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-02-05T05:25:57+01:00søndag, 4. februar, 2024|

Et meget blandet Europa-Parlament vil gøre kommissionsproces mere politisk

Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-01-14T06:31:24+01:00søndag, 14. januar, 2024|

Et mere uforudsigeligt Europa-Parlament tegner sig i horisonten

I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

2024-01-13T14:37:37+01:00lørdag, 13. januar, 2024|

Geopolitik og sikkerhedspolitik har bredt sig til stort set alle politikområder efter angrebet på Ukraine

Informationskrig, cyberkrig og store geopolitiske og sikkerhedspolitiske diskussioner. Det har været virkeligheden for EU-parlamentarikerne siden Ruslands angreb på Ukraine for snart to år siden. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene, siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-01-11T20:25:17+01:00torsdag, 11. januar, 2024|

EU-politiker: Parlamentet er den grønne EU-institution, men kæmper med nationale dagsordener og selve implementeringen

I Europa-Parlamentet bestræber politikerne sig på at lave ambitiøs og progressiv klimapolitik, siger SF-medlem Kira Marie Peter-Hansen, som er en del af gruppen De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Udfordringerne ligger i medlemsstaternes mere snævre nationale dagsordener – og i selve implementeringen af EU’s klimapolitik. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2024-01-10T10:25:16+01:00onsdag, 10. januar, 2024|

Over grænser og gennem biometrikken

En rejse internt i EU er forskellig, afhængigt af om man holder sig inden for Schengen-landene eller ej. Skal man fra Danmark via Tyskland og til ikke-Schengen-landet Bulgarien, møder man paskontrol og oplever både effektivitet og det modsatte. Simon Kratholm Ankjærgaard rapporterer.

2023-07-26T05:57:07+02:00torsdag, 13. juli, 2023|

Økonomisk krise: Statsstøtte og interventionisme er stigende i EU-landenes politik

Økonomisk set har Ukraine-krigen ikke blot betydet, at fredsdividenden, som vi i EU har nydt godt af siden Murens fald, er forsvundet. Alt tyder på at den økonomiske krise på det europæiske kontinent fører protektionisme og en sikkerhedsliggørelse og regionalisering af økonomien med sig. Flere og flere EU-lande tyer til statsstøtte, men flere analytikere advarer mod at gå for langt ned ad den vej. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

2023-02-04T06:24:54+01:00lørdag, 4. februar, 2023|

Sikkerhedspolitisk gearskifte i EU forstærket af Ukraine-krigen

EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har gennemgået et gearskifte på vej mod et mere sammenhængende europæisk projekt og et øget samarbejde med NATO. Det startede i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og er blevet forstærket af den seneste invasion i februar 2022. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.

2023-01-26T04:51:08+01:00torsdag, 26. januar, 2023|
Go to Top