TEMA: Europa i undtagelsestilstand2020-03-20T20:51:04+01:00

TEMA: Europa i undtagelsestilstand

Corona-virussens indtog i Europa har fået regering efter regering til at reagere med drastiske tiltag, og i flere lande er der officielt erklæret undtagelsestilstand for at værne om borgernes sikkerhed – men også økonomien. Næsten alle europæerne oplever nu restriktioner i hverdagen, og mange er usikre på fremtiden. I dette tema ser vi på konsekvenserne af et Europa i undtagelsestilstand: for indbyggerne, deres frihedsrettigheder, regeringerne, EU og for de europæiske samfund og fremtiden. Temaet opdateres løbende.

Foto: Alberto Pizzoli/AFP/Ritzau Scanpix/

Coronaens blitz over Britannien

Som andre lande er Storbritannien hårdt ramt af den enorme sundheds- og samfundskrise. Brexit er forsvundet fra dagsordenen, og alt handler om Covid-19. I Storbritannien har krisen desuden fået en ekstra uhyggelig dimension i premierminister Boris Johnsons indlæggelse. Baggrund af Christian Weber.

fredag, 10. april, 2020|

Lederløst land midt i en krisetid

Storbritannien premierminister Boris Johnson er indlagt med coronavirus, og nu spørger nogle briter sig selv, om der overhovedet er styr på situationen. Reportage af Anne Sofie Feld.

torsdag, 9. april, 2020|

Corona på catalansk

Det har lange udsigter med at blive lukket ud af vores hjemmefængsler i Spanien. Men antallet af smittede og døde er begyndt at falde. Imens dør der flere, end der behøvede, på plejehjem i Catalonien. Det skyldes korruption. Klumme af Sara Høyrup.

mandag, 6. april, 2020|

Total nedlukning må ophæves graduelt

Chokerende analyser dokumenterer, at den politiske ledelse i europæiske lande og USA har grebet indsatsen mod coronavirussen forkert an og dermed forårsaget tusinder af døde. Det lægger allerede nu pres på regeringerne for at ophæve nedlukningen af økonomien skridtvis og dele befolkningen op i risikogrupper, så f.eks. alle over 70 isoleres. Analyse af Hugo Gaarden.

torsdag, 2. april, 2020|

Den svenske undtagelse i Europas corona-krise

I Sverige fortsætter livet som normalt, næsten helt ubegrænset - og uden, at man kan fornemme umiddelbare ændringer ved den svenske strategi. Tiden må vise, om det er et risikabelt spil eller en genistreg. Analyse af Amélie Reichmuth.

onsdag, 1. april, 2020|

Nord og syd tørner sammen

Corona-krisen giver anledning til ekkoer fra fordums finanskrise og Grækenlands nærdødsoplevelse som medlem af Eurozonen. Forleden stod Portugal og Holland i front, da EU nok engang var delt i to lejre. Det er de velnærede velfærdssamfund mod de vakkelvorne solskinslande. Hvad handler det om? Baggrund af Sara Høyrup.

mandag, 30. marts, 2020|

Fra kindkys til corona-krig

I morges var jeg 1,1 kilometer væk hjemmefra, havde overtrådt loven og tænkte, at nu måtte jeg hellere gå hjem igen. Dyveke Vestergaard Johansen har skrevet en klumme om livet under coronakrisen i Frankrig.

torsdag, 26. marts, 2020|

Norden er den nye taber i Italien

Corona-krisen har bogstavelig talt vendt op og ned på Italien: Det underprivilegerede syd er lige nu heldigere stillet end nord, hvor virussen hærger. Den – norditalienske – højreleder Matteo Salvini har da også vendt skytset væk fra Syditalien og mod EU. Analyse af Alberte Bové Rud.

onsdag, 25. marts, 2020|

Flygtninge, migration og frygt i virussens tid

I takt med spredningen af COVID-19 breder forestillinger sig om, at det er migranter, flygtninge og andre fremmede, der bringer virus til vores lande. Det er ikke en ny tendens – men konsekvenserne kan være fatale. Kommentar af Ninna Nyberg Sørensen

tirsdag, 24. marts, 2020|

Spanien i stå til efter påske

Spaniens statsminister meddelte søndag, at nedlukningen af landet forventes forlænget til 12. april. Bilgiganten SEAT har sendt sine arbejdere hjem, men arbejder med frivillige kræfter på at omstille produktionen til at levere beskyttelsesmasker og respiratorer. Reportage af Sara Høyrup.

mandag, 23. marts, 2020|

Desinformation spreder sig med coronavirussen

Det er nemt at få smuglet desinformation ind i nyhedsstrømmen om coronapandemien. Desinformationen kan for eksempel have til formål at sværte andre lande til, at underminere støtten til politiske systemer eller at skabe kaos og destabilisere hele samfund, skriver seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen i en kommentar.