USA vil “tage” Grønland: Derfor er sagen en diplomatisk ekstrem

Den amerikanske præsidents krav om kontrol over Grønland er en diplomatisk ekstrem, som bryder med international ret, internationale aftaler og Rigsfællesskabets grundlov, konkluderer et nyt studie fra Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

Da Donald Trump sidste år ved indgangen til sin anden præsidentperiode forstærkede kravet om at få Gronland, som han oprindeligt stillede i 2019, skabte han en udenrigspolitisk krise, der sætter spørgsmålstegn ved både suverænitet og forfatningsprincipper. En virkelighed, som har fået ny næring i denne uge, hvor USA’s præsident igen har ytret, at Danmarks nære allierede på den anden side af Atlanten må have Grønland.

Nu forklarer ny forskning, hvorfor sagen ikke bare er opsigtsvækkende, men en såkaldt diplomatisk ekstrem.

”En diplomatisk ekstrem er en offentlig diplomatisk handling, der er så vidtgående, at den udfordrer grundlæggende juridiske og politiske spilleregler. Desuden udruller den sig på de sociale medier, så den er synlig og inden for enhvers rækkevidde,” siger Mette Marie Stæhr Harder, adjunkt ved Det Juridiske Fakultet, i en pressemeddelelse.

Sammen med professor Helle Krunke står hun bag studiet, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Constitutional Studies.

“De amerikanske krav respekterer hverken den danske grundlov eller international ret og aftaler. Det er en retorik, der bryder med hele idéen om forfatningsmæssig og internationalretlig orden – en diplomatisk ekstrem,” konstaterer Helle Krunke i pressemeddelelsen.

Sikkerhed, frygt og sociale medier
De to forskere fremhæver, at selvom Grønland ifølge internationale aftaler og grundloven er en del af det danske rige, bliver der fra amerikansk side sået tvivl om Danmarks myndighed i sagen og fremsat udefinerbare trusler.

“Når man ser på de eksisterende aftaler, er argumentet om, at USA ‘behøver’ kontrol over Grønland af hensyn til landets nationale sikkerhed, helt uholdbart,” understreger Helle Krunke.

Studiet kortlægger også, hvordan danske og grønlandske politikere indtil videre har ytret sig i sagen. Forskerne har analyseret grønlandske og danske ministres opslag på sociale medier. Begge sider har fremstillet situationen som en trussel – men med forskellige vinkler.

“Danske ledere har talt om en trussel mod rigsfællesskabet og internationale normer, mens grønlandske ledere har fokuseret på frygten for intern splittelse,” forklarer Mette Marie Stæhr Harder.

På sociale medier har tonen været dramatisk: “Vi er ikke til salg,” skrev Grønlands daværende premierminister Múte B. Egede sidste vinter, mens statsminister Mette Frederiksen talte om “en ny, farlig æra”. Befolkningen fulgte trop: En meningsmåling viste, at 85 % af grønlænderne afviste enhver idé om at blive en del af USA..

Studiet hedder ‘Diplomatic Extremes and Constitutionalism: The Case of the American President’s Threats against Greenland and Denmark’. Læs det her (studiet starter på tidsskriftets side 347).

Sagen og studiet kort fortalt

Hvad sker der? I vinteren 2024-2025 erklærede præsident Trump igen, at USA skulle kontrollere Grønland – og han ville ikke afvise militær magt som en mulighed.
Hvorfor er det ekstremt? Udtalelserne brød med det danske riges grundlov og international ret og aftaler, herunder NATO-samarbejdet. Desuden var udtalelsen tilgængelig for enhver – via sociale medier blev den bragt ind i både grønlændernes og danskernes private sfære.
Hvordan har Danmark og Grønland reageret? Begge regeringer har fremstillet situationen som en trussel, men med forskellige fokusområder.
Har Grønland forsøgt at få mere udenrigspolitisk magt? Nej – trods en historisk udvikling, hvor Grønland kontinuerligt har søgt at udvide sin udenrigspolitiske rolle, når chancen har budt sig, har Grønland i denne sag holdt sig til den eksisterende kompetencefordeling.
Hvad er konklusionen? At diplomatiske ekstremer kan udfordre forfatningsprincipper, men ikke nødvendigvis ændrer den udenrigspolitiske magtbalance mellem lande i Rigsfællesskabet.