Årets Sakharov-pris sender et signal til Rusland og er et opråb til europæiske ledere  

2018-12-17T08:57:52+00:00 mandag, 17. december, 2018|

Europa-Parlamentets årlige tankefrihedspris gik i år til ukrainske Oleg Sentsov, som modtog den in absentia. Han er fængslet for sin fredelig modstand mod Ruslands annektering af Krim-halvøen. Europa-Parlamentet kræver filminstruktøren løsladt og løfter med prisen en pegefinger mod Rusland, men også mod europæiske ledere, der ikke har leveret noget modsvar til Rusland.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

Salen var næsten fuld på grund af et stort fremmøde blandt medlemmerne af Europa-Parlamentet, journalister og gæster. Europa-Parlamentets formand, Antonio Tajani, rejste sig op for at tale, men alle øjne og tanker syntes at være rettet andet sted. Nemlig mod den tomme stol, der stod i midten i salen.

”Oleg Sentsov har ydet en fredelig protest og en udholdende kamp for retsstaten og menneskerettigheder. Sentsov har udvist et stort mod i kampen for at befri politiske fanger i Rusland,” sagde Antonio Tajani under overrækkelsesceremonien onsdag den 12. december.

”Vi forlanger, at han straks bliver løsladt.”

Klapsalver brød ud i salen. Men ikke desto mindre forblev stolen fortsat tom. Den tomme stol skulle have været fyldt ud af Oleg Sentsov selv, men i stedet sidder han fængslet i Rusland.

Stolen, hvor Oleg Sentsov skulle have siddet, stod tom ved uddelingen af Sakharov-prisen. – Foto: EP/Michel Christen

Oleg Sentsov blev arresteret på Krim-halvøen i 2014, efter at området blev annekteret af Rusland. Den ukrainske filminstruktør blev anklaget for at planlægge terrorisme, og efter en kort retssag i 2015 blev han idømt 20 års fængsel.  Nu sidder han fængslet i Labytnangi i det nordlige Rusland mere end 1.000 kilometer fra Moskva.

”De forsøger at gemme ham af vejen,” sagde Oleg Sentsovs kusine Natalya Kaplan, der var i Strasbourg for at modtage prisen på hans vegne.

Men selvom Rusland har gjort sit bedste for at gemme Oleg Sentsov, er han så langt fra glemt.

Tvunget ud af sultestrejke
Oleg Sentsov er en ukrainsk filminstruktør, der debuterede i 2011 med filmen ”Gamer”, der blev vel modtaget på flere internationale filmfestivaler. Men opmærksomheden omkring ham skyldes ikke hans filminstruktioner.

Oleg Sentsov – Foto: EP/AP

På Krim-halvøen protesterede Oleg Sentsov i 2014 sammen med andre ukrainere over den ulovlige annektering. Oleg Sentsov er en højlydt kritiker af Ruslands angreb. Da han blev anholdt af den russiske efterretningstjeneste, FSB, blev han anklaget for at planlægge terrorisme. Han blev bragt til Rusland til en retssag, der af flere blevet kaldt et teaterstykke. Undervejs blev Oleg Sentsov tilmed erklæret som russisk statsborger for, at myndighederne kunne anklage ham i Rusland, mens de forsøgte at tvinge ham til at indrømme terrorplanlægning med vold. Oleg Sentsov afviste alle anklager. Da han modtog sin dom på 20 års fængsel, nynnede han Ukraines nationalmelodi i trods.

”Alle vores argumenter og fakta var ubrugelige i Rusland. Oleg sagde, at jeg ligeså godt kunne bruge min tid på noget produktivt andet sted,” fortalte Oleg Sentsovs advokat Dmitriy Dinze, der ligeledes var i Strasbourg til ceremonien.

Nationale ledere og koordinerede demonstrationer i 78 byer krævede Oleg Sentsov befriet, men lige lidt hjalp det. I foråret i år gik Oleg Sentsov i sultestrejke for at få andre ukrainske fanger løsladt, der ifølge Natalya Kaplan er fængslet, blot ”fordi de er ukrainere.”

Sultestrejken udløste endnu flere demonstrationer og bekymrede miner fra omverdenen, men strejken udløste ingen løsladelser af de godt 70 politiske fanger fra Ukraine. Efter 145 dage blev Oleg Sentsov tvunget ud af sin sultestrejke, da han truet med tvangsfodring.

”Det betyder ikke, at Oleg har tabt. Tværtimod. Nu taler alle om fangerne,” sagde Natalya Kaplan.

Parlamentet råber op
Det var to medlemmer af den konservative EPP-gruppe i parlamentet, der oprindeligt foreslog Oleg Sentsov som gruppens kandidat for Sakharov-prisen. For den tidligere udenrigsminister for Slovakiet og nuværende parlamentsmedlem Eduard Kukan,var det et oplagt valg.

”Oleg Sentsov er en fortjent vinder af prisen, fordi han kæmper for menneskerettigheder og for ytringsfrihed. Jeg kan selv se, hvordan hans kamp har samlet folk i mit eget hjemland og andre lande,” fortæller Eduard Kukan.

Hans kollega fra EPP, tyske Michael Gahler, nominerede ligeledes Oleg Sentsov til prisen. Han er heller ikke i tvivl om, at Oleg Sentsov er den rette vinder af prisen, som kan være med til at fremme hans sag.

”Sakharov-prisen skaber igen opmærksomhed om hans sag,” fortæller Michael Gahler.

Han mener, at man skal forsøge med nye initiativer for at lægge pres på Rusland.

”Prisoverrækkelsen er ikke enden på denne historie. Vi skal fortsætte med at lægge pres på Rusland, men også europæiske ledere. Løsladelsen af Oleg Sentsov bør altid være blandt talepunkterne, når der er møder med Rusland. Og ikke kun, når det er statslederne, der mødes,” mener Michael Gahler.

Emmanuel Macron og Angela Merkel har begge efter sigende bragt Oleg Sentsov op i samtaler med Vladimir Putin. Dette har endnu ikke givet resultater. Det kan skyldes økonomiske overvejelser, hvor Angela Merkel fortsat støtter op om Nord Stream 2-gasledningen.

”Der er en konstant konflikt mellem vores tro på menneskerettigheder og vores økonomiske interesser. Selvom vi altid siger, at menneskerettighederne skal være reflekteret i vores internationale aftaler, er det ikke altid sådan. Nogle gange synes folk, at økonomiske interesser og deres eget folk er vigtigere end menneskerettigheder,” fortæller Eduard Kukan.

”Det er ikke sandt, når vi siger, at menneskerettighederne er centrale i vores aftaler. Vi bør gøre, som vi selv prædiker,” opfordrer han.

Rusland fortsætter aggressioner
For tiden har man dog i de europæiske hovedstæder andet at se til end Oleg Sentsov. I Tyskland kæmper Angela Merkel med at føre CDU gennem en vælgerflugt og sikre paritets fremtid. I Frankrig kæmper Emmanuel Macron mod voldelige demonstrationer i hjertet i Paris og terrorangreb i netop Strasbourg. I Storbritannien har Theresa May travlt med at holde landet og sit eget parti nogenlunde samlet. USA virker fortsat fortabt i sin egen splittelse i Trump-land.

Det har givet Rusland er tiltrængt pause, hvor Putin selv har haft sine udfordringer med en upopulær pensionsreform. I mellemtiden har Rusland formået at bygge en bro, der forbinder Rusland til Krim-halvøen over Kertj-strædet. Den nye bro er dog mere end blot et stykke infrastruktur.

I efteråret blev der lavet en romantisk, patriotisk propaganda-komedie om tilblivelsen af broen, der forbinder Rusland til et – i filmen – idyllisk og solskinnede Krim. Europas nu længste bro har kostet i omegnen af 25 milliarder kroner. Det var dog så langt fra de varme og hjertelige fortællinger, som filmen havde lovet, der for nyligt blev bragt i verdens medier.

I stedet blev to ukrainske skibe angrebet og beslaglagt af Rusland med flere tilskadekomne. I en årrække har Det Azovske Hav været delt mellem Rusland og Ukraine, men noget kan tyde på, at med broen har Rusland erklæret havet deres. Øget russisk kontrol over Det Azovske Hav gør det endnu sværere for ukrainske havnebyer at komme af med deres handel, såsom byen Maripul, der ligger nær den uroplagede Donbass region, hvilket kan skabe endnu flere uroligheder.

Igen, ligesom ved Oleg Sentsov, har de europæiske ledere haft svært ved at komme op med en passende grimasse. Donald Trump syntes ikke om, hvad der sker i området, siger han, og han har efterfølgende aflyst et møde med Putin under G20 topmødet i Argentina – dog uden at eksplicit at sætte lighedstegn mellem disse to begivenheder. Angela Merkel har opfordret Putin til at løslade de tilbageholdte sejlere, men selvom Ukraines ambassadør har bedt Merkel om at sætte Putin på plads med nye sanktioner, har Tyskland valgt at gå diplomatisk til værks med tilbud om forhandlinger mellem de to parter.

#LetSentsovGetSakharov
Imens sidder Oleg Sentsov fortsat fængslet. I sidste uge tweetede den østrigske EU-kommissær Johannes Hahn en ny opfordring til Rusland og Putin om at løslade Oleg Senstov, så han kunne modtage Sakharov-prisen med beskeden #LetSentsovGetSakharov. Beskeden havde ikke overraskende ingen effekt.

Men hvis det ikke havde været for Sakharov-prisen og den fortsatte opmærksomhed, ville Oleg Senstov være gemt væk og tortureret, fortæller hans kusine Nataly Kaplan. Nu slipper han for tortur.

Hele retssagen er blevet dokumenteret af Askold Kurov, der under pressebriefingen sad med sit kamera og filmede nyt materiale. Filmen ”The Trial: The State of Russia vs Oleg Sentsov” blev vist i parlamentet efter prisoverrækkelsen. Hele sagen viser, at Rusland er i kontrol, mener Askold Kurov.

”De lod mig filme det hele. Men jeg og alle dem, der var med i filmen, blev skygget, og telefoner blev aflyttet. Filmen er efterfølgende blev vist i Rusland, og filmen er ikke forbudt. Hvorfor lader de os vise retssagen? Fordi de vil vise, at de er i stand til at gøre hvad som helst, og at de kan sende dig 20 år i fængsel, hvis de vil,” siger Askold Kurov.

Så selvom Europa-Parlamentet igen kræver Oleg Sentsov løsladt, ender ceremonien som den startede – med en tom stol i midten af salen. Nu bare med Sakharov-prisen i stolen i stedet for Oleg Sentsov.

Fakta: Sakharov-prisen

Europa-Parlamentet støtter menneskerettighederne via den årlige uddeling af Sakharov-prisen for tankefrihed. Den blev indstiftet i 1988. Prisen gives til personer, som har ydet et ekstraordinært bidrag til kampen for menneskerettighederne hvor som helst i verden, hvorved der gøres opmærksom på menneskerettighedskrænkelser, samtidig med at der ydes støtte til prismodtagerne og deres mærkesager.

Prisen er opkaldt efter den russiske videnskabsmand Andrei Sakharov, der gennem sin kamp for menneskerettigheder vandt Nobels fredspris i 1975.

Tidligere vindere: Nelson Mandela 1988, Kofi Annan 2003, Hu Jia 2008, Malala Yousafzai 2013, Den Demokratiske Opposition i Venezuela 2017.

Kilde: Europa Parlamentet

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: Christian Creutz


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon