Den grønne udvikling starter på tallerkenen
I en tid, hvor klimakrisen tvinger EU og dets medlemsstater til at revurdere deres miljøpolitik, er spørgsmålet om fødevaresuverænitet vendt tilbage i den offentlige debat. I Sverige er dette blevet en uventet platform for borgersinitiativet “Reformaten”, der har til formål at skabe ”et positivt fødevaresystem”. Ambitionen er at være til inspiration for resten af Europa. Interview af Amélie Reichmuth.
Europa alene i verden
Med tilbagetrækningen fra Afghanistan kan man næppe længere være i tvivl om den nye kurs i amerikansk udenrigspolitik. Fokus er flyttet og viljen til aktiv og præventiv interventionisme er forduftet. Men hvor efterlader det Europa? Kommentar af August Nilsson, udenrigsordfører for Europæisk Ungdom.
Debatter om Europas fremtid: Hvad gør vi ved migrationen?
Hvordan bør Europa forholde sig til migrationsstrømmene? Skal de standses? Eller håndteres? Måske ligefrem bydes velkommen? Hvad stiller EU op med de mange mennesker udefra, som søger beskyttelse eller muligheder i Europa? Det er blandt spørgsmålene ved tre debatter om Europas fremtid - to i Aalborg og et i København.
Den nye grønne pagt
I bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” giver Bjarke Møller et bud på, hvordan Europa kan overvinde de globale megakriser i 2020'erne og blive en grøn supermagt, der frigør sig økonomisk og militært fra USA uden at løbes over ende af Kina. Vi bringer et uddrag.
Ny kold krig i øst og europæisk suverænitet
Frankrigs reaktion på den nye forsvarsaftale mellem USA, Australien og Storbritannien vil føre til et tektonisk, geopolitisk skifte som Suez-krisen. Aftalen udtrykker et bevidst amerikansk kursskifte, der blev udtænkt i 2019, og som tager sigte på at hindre Kina i at blive stærkere end USA. Det vil uvægerligt føre til en større europæisk uafhængighed. Analyse af Hugo Gaarden.
Rumænien har fået en ny regeringkrise
Efter vedtagelsen af en mistillidsdagsorden står Rumænien midt i en politisk krise oven i en pandemi ude af kontrol, med stigende energi priser og stor utilfredshed i befolkningen. Analyse af Kjeld Erbs
Den demokratiske socialisme atter på fremmarch i eks-Jugoslavien
Særligt i Slovenien og Kroatien, men også i Bosnien og Serbien, er de socialistiske bevægelser igen begyndt at røre på sig. Hvorfor forsvandt den socialistiske venstrefløj så pludseligt fra det politiske landskab i de eks-jugoslaviske lande, og hvorfor er den nu atter på fremgang? Baggrund af Frederik Kirst Müntzberg
Scholz-regering med liberale og grønne
Godt en uge efter det tyske valg står det mere og mere klart, at socialdemokraten Olaf Scholz danner regering med de liberale FDP og De Grønne, mens unionspartierne er endt i kaos, hvor de selv rejser tvivl om, hvem deres kansler skulle være. Analyse af Hugo Gaarden.
Kløften mellem Biden og Macron vokser
Der ser ikke just godt ud med venskabet mellem USA’s præsident og Frankrigs præsident. Årsagen er først og fremmest forskellene i tilgangen til Kina. Analyse af Jesper Vogelius.
Klimaaktivister strejker for fremtidens liv
Mens EU forsøger at lovgive sig ud af klimakrisen, samler klimaaktivister sig i strejker rundt omkring i Europa for at råbe politikerne op og sætte hurtigere sejl mod en klimavenlig verden. Reportage af Malene Nørby Pedersen.
Tyskland kan få Europas mest innovative regering
Det tyske socialdemokrati, SPD, er atter blevet det største i Tyskland. Den mest sandsynlige koalition mellem SDP, De Grønne og det liberale FDP kan blive den mest klimavenlige og innovative regering i Europa med ny teknologisk og finanspolitisk dynamik. Analyse af Hugo Gaarden.
Socialdemokraterne vinder det tyske valg
Den næste tyske kansler hedder med næsten 100 procent sikkerhed Olaf Scholz, og der er sandsynlighed for, at en tre-partiregering vil omfatte SPD, De Grønne og det liberale parti, FDP. Den store taber bliver CDU og dets leder, Armin Laschet. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa må ikke snuble på springbrættet på vej ind i det digitale årti
Det være positivt, hvis Ursula von der Leyen bruger sin State of the Union-tale på onsdag på at understrege, hvor vigtigt ny teknologi er for Europa, og at vi skal være mere ambitiøse i EU. Kommentar af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal, og Astrid Bisgaard, EU-konsulent i Dansk Metal.
Ung fra Klimabevægelsen: “Klar til 55”-pakken er et for lille skridt i den rigtige retning
EU-Kommissionens nye ”Klar til 55”-pakke skal hjælpe de europæiske medlemslande med at nå det kollektive emissionsreduktionsmål i 2030. Selvom lovgivningsinitiativerne er positive, er der stor plads til ambitionsforbedring, mener Kirstine Lund Christiansen, konstitueret forperson i Klimabevægelsens bestyrelse. Interview af Mie Olsen.
Tysk ”præsidentvalg” med en stærk midte
Den tyske valgkamp er mere end nogen sinde blevet præsident-agtig, hvor det er personerne, vælgerne stemmer på, og ikke partierne. Mere end i mange år er midterpartierne blevet kernen, mens fløjene er blevet betydningsløse. Analyse af Hugo Gaarden.
Luisa Neubauer – en klimaaktivist fra det grønne Hamborg
Den tyske forfatningsdomstol har slået fast, at landets klimalov udskyder så meget CO2-reduktion til efter 2030, at det kan gå ud over unges fremtidige frihed. Derfor skal loven justeres. Kendelsen er ikke mindst en sejr for 25-årige Luisa Neubauer, der er organisator i klimabevægelsen Fridays for Future og sammen med Alexander Repenning skrevet bogen "Vom Ende der Klimakrise - Eine Geschichte unserer Zukunft". Anders Engberg tegner et portræt af den unge, tyske klimaaktivist.
Magasinet Europa er et uafhængigt online magasin om europæisk politik og kultur. Vi starter i Europa og skriver på dansk om udviklinger over hele kontinentet, dets lande og regioner. Det gør vi for at bringe resten af Europa tættere på dig, og dig tættere på resten af Europa.
Magasinet Europa udfylder en meget vigtig mission: At gøre Europa-stoffet levende og fængslende for et dansk publikum. Magasinet har i sin levetid udviklet sig i særdeles positiv retning, og har behandlet mange temaer i en fin balance mellem det væsentlige og det interessevækkende.
Tankevækkende er det, at 90 pct. af den danske lovgivning besluttes i Bruxelles, mens 90 pct. af de danske journalister mærkeligt nok stadig befinder sig på Christiansborg. Det eneste lys i mørket er Magasinet Europa, og tak for det.