For Europa-Parlamentet er 2024 dels det første valgår i en ny politisk og økonomisk situation for EU, og dels et år, hvor politikområderne er tungere end nogensinde. Dermed er parlamentets indflydelse på de store emner i spørgsmålet om EU’s udvikling på længere sigt blevet helt centralt, hvilket igen betyder at årets valg til Europa-Parlamentet og sammensætningen af parlamentet på mange måder er vigtigere end nogensinde. I dette tema beskriver vi, forklarer og får holdninger til parlamentets store dagsordener og diskussioner, herunder danske medlemmers perspektiver – og vi gør det allerede her i årets første uger for i god tid at klæde alle på til parlamentets tunge arbejds- og valgår. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Foto: /Philippe Stirnweiss/ © European Union 2023 – Source : EP/
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Et meget blandet Europa-Parlament vil gøre kommissionsproces mere politisk
Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Et mere uforudsigeligt Europa-Parlament tegner sig i horisonten
I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
Europa-Parlamentet Wrapped: Hvad har din folkevalgte lavet i 2023?
Hvad er de vigtigste dagsordener og diskussioner de næste 12 skelsættende måneder, der blandt andet byder på et valg til Europa-Parlamentet, før Danmark sætter sig for enden af forhandlingsbordet og overtager EU-formandskabet i begyndelsen af 2025? Med fortsat stor usikkerhed om udfaldet af det amerikanske valg til efteråret bliver 2024 året, hvor EU, herunder Europa-Parlamentet, for alvor skal stå til ansvar for Europas egen forsyningsmæssige, infrastrukturelle og ikke mindst militære sikkerhed. Og hvordan går det i øvrigt med klimaindsatsen; har vi glemt naturens ødelæggelser, mens vi har snakket om krigens ditto? Hvad var Europa-Parlamentets rolle i ovenstående? Og hvad har din folkevalgte i EU egentlig lavet i 2023? Analyse af Michael Winther.
Geopolitik og sikkerhedspolitik har bredt sig til stort set alle politikområder efter angrebet på Ukraine
Informationskrig, cyberkrig og store geopolitiske og sikkerhedspolitiske diskussioner. Det har været virkeligheden for EU-parlamentarikerne siden Ruslands angreb på Ukraine for snart to år siden. 2024 bliver året, hvor tryghed og sikkerhed er nøgleordene, siger EU-parlamentariker Morten Løkkegaard. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Europa-Parlamentet i nøglerolle i kriminalisering af miljøskader, der kan sammenlignes med “økomord”
Et nyt EU-direktiv om strafferetlig beskyttelse af naturen bliver formelt vedtaget af Europa-Parlamentet her i årets begyndelse. Det er kulminationen på Europa-Parlamentets initiativ og lederskab i de efterfølgende forhandlinger med Kommissionen og Rådet, mener NGO'er. Den nye lovtekst er den første på europæisk plan, der anerkender masseødelæggelse af naturen som kriminelt i sig selv, og vil få stor betydning for miljøsbeskyttelsen. Aftalen er endnu et tegn på, at Europa-Parlamentet i stigende grad tager de helt store, fremtidsorienterede emner op. Baggrund af Mette Mølgaard.
EU-politiker: Parlamentet er den grønne EU-institution, men kæmper med nationale dagsordener og selve implementeringen
I Europa-Parlamentet bestræber politikerne sig på at lave ambitiøs og progressiv klimapolitik, siger SF-medlem Kira Marie Peter-Hansen, som er en del af gruppen De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Udfordringerne ligger i medlemsstaternes mere snævre nationale dagsordener – og i selve implementeringen af EU’s klimapolitik. Interview af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Europa-Parlamentet i en brydningstid
Selvom parlamentet i dag er mere magtfuldt end nogensinde rent formelt, med stor indflydelse på bl.a. lovgivning vedrørende den grønne omstilling og det digitale område, så har de sidste års kriser forskubbet en de facto magt mod Det Europæiske Råd. Behovet for et handlekraftigt EU ser ud til udskyde spørgsmålet om en yderligere parlamentarisering af EU og favorisere det institutionelle status quo. Men tag ikke fejl. Dit kryds her til sommer er stadigvæk afgørende for EU's politik i de kommende fem år. Her bliver klima- og industripolitikken nemlig den helt store dagsorden for det tilkommende EU-Parlament. Baggrund af Emma J. B. Sunesen.
Europa-Parlamentet har udviklet sig fra rådgiver til politisk aktør
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini