Et nyt EU-direktiv om strafferetlig beskyttelse af naturen bliver formelt vedtaget af Europa-Parlamentet her i årets begyndelse. Det er kulminationen på Europa-Parlamentets initiativ og lederskab i de efterfølgende forhandlinger med Kommissionen og Rådet, mener NGO’er. Den nye lovtekst er den første på europæisk plan, der anerkender masseødelæggelse af naturen som kriminelt i sig selv, og vil få stor betydning for miljøsbeskyttelsen. Aftalen er endnu et tegn på, at Europa-Parlamentet i stigende grad tager de helt store, fremtidsorienterede emner op.

Baggrund af Mette Mølgaard

TEMA: EUROPA-PARLAMENTETS TUNGE ARBEJDS- OG VALGÅR | “Det er en stor sejr. Teksten, vi nu har vedtaget, åbner en helt ny epoke for miljøretssager i Europa.”

Sådan siger den franske europaparlamentariker Marie Toussaint (De Grønne), som spillede en central rolle i forhandlingerne, der har ført til, at EU efter længere tids diskussion har besluttet at introducere en ny lovovertrædelse, der har til formål at straffe de alvorligste forbrydelser mod miljøet.

“I en europæisk politisk kontekst er den et støttepunkt for alle, der forsvarer miljøet i retten og bekæmper straffriheden for kriminelle virksomheder, som alt for ofte tilsidesætter lovene og hver dag arbejder på at nedbryde demokratiet omkring miljøet i Europa,” uddyber Marie Toussaint.

Hun taler om direktivet om strafferetlig beskyttelse af naturen, som fremover vil adressere alvorlige ødelæggelser af økosystemer – blandt andet olieudslip, lækager af kemikalier, for eksempel evighedskemikalierne PFAS, ulovlig skovhugst og introduktion af invasive arter. Direktivet vedtages formelt af Europa-Parlamentet her i begyndelsen af 2024.

“Jeg er utrolig glad for, at vi har fået aftalen på plads,” siger den danske EP’er Kira Marie Peter-Hansen, der er kollega til Marie Toussaint i gruppen De Grønne/Europæiske Frie Alliance.

“Det er vigtigt, at vores europæiske straffelov også dækker miljøforbrydelser, så vi bedre kan håndhæve vores lovgivning og sanktionere og straffe dem, der bryder den. Irreversibel skade på vores miljø er alvorligt, og det skal vores lovgivning selvfølgelig afspejle.”

Kan sammenlignes med økomord
EU bliver det første internationale organ, der kriminaliserer omfattende miljøskader, som kan sammenlignes med “økomord”.

For selvom den nye lovtekst ikke bruger betegnelsen “ecocide”, er det meget tæt på den definition af handlinger begået, velvidende at de kan forårsage alvorlig – udbredt og langvarig – skade på miljøet, som 12 advokater verden over præsenterede i 2021 på vegne af organisationen Stop Ecocide International:

“ecocide” means unlawful or wanton acts committed with knowledge that there is a substantial likelihood of severe and either widespread or long-term damage to the environment being caused by those acts.

Stop Ecocide International kæmper for at gøre økomord til den femte internationale forbrydelse ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) i Haag.

Det skal ske for at undgå alvorlig ødelæggelse af naturen, som blandt andet miljøskandalen uden for byen Lago Agrio i den ecuadorianske del af Amazonas. Siden 1960’erne udvandt det amerikanske olieselskab Texaco (i dag Chevron) olie i regnskoven. Men da selskabet forlod regnskoven i 1990’erne, efterlod det olieaffaldet i åbne bassiner, hvorfra det sivede ned i undergrunden og forurenede området. Eksperter kalder katastrofen for “Amazonas’ Tjernobyl” og et eksempel på ecocide.

I dag kæmper organisationen UDAPT stadig for retfærdighed på vegne af de lokale i området. Faktisk vandt de i 2011 en historisk retssag mod Chevron, der blev dømt til at betale 9,5 milliarder dollars i erstatning, men de er aldrig blevet betalt.

UDAPT arrangerer i dag såkaldte “Toxic Tours” rundt i området, hvor olien stadig sætter sit aftryk. Der skal ikke mere til end en spade ned i jorden for at se, at der ligger sort, tyk olie lige under overfladen. Olie, der fortsat forurener jord og vandløb, der løber ud i de større floder, som de lokale er så afhængige af.

Men det er bare ét eksempel på økomord.

Forureneren betaler
Ifølge MEP’er Karen Melchior (billedet i artiklens top), der sidder i Retsudvalget for den liberale Renew-gruppe, der også har været med til at arbejde med forslaget, der blev vedtaget efter flere måneders forhandlinger mellem Parlamentet, Kommissionen og Rådet, er det et vigtigt stykke lovgivning.

“Naturen er et fælles gode, som vi skal være fælles om at beskytte. Det skal ikke være de facto straffrit at ødelægge naturen, og derfor er det vigtigt, at vi har fået vedtaget naturødelæggelse som en del af den europæiske straffelovgivning,” siger Karen Melchior.

Hun fortæller, at den nye EU-lovgivning følger princippet om, at “forureneren betaler”.

“Der introduceres en særlig alvorlig naturødelæggelses-forbrydelse, hvilket er det, der kommer tættest på “ecocide”, der også nævnes i “recitals” (opremsningerne, red.) i lovforslaget. Jeg er usikker på, om Danmark vil blive dækket på grund af retsforbeholdet, men vi vil formentligt stadig samarbejde med de europæiske myndigheder  og de andre medlemslande,” tilføjer Karen Melchior.

Fængsel op til 10 år
Det nye direktiv om miljøkriminalitet bliver formelt vedtaget af Europa-Parlamentet engang i starten af 2024, hvorefter medlemslandene har to år til at implementere det i national lovgivning.

Derefter kan virksomheder risikere bøder på op til fem procent af deres omsætning – eller faste bøder på op til 40 millioner EUR per lovovertrædelse. Og enkeltpersoner, som for eksempel virksomhedsrepræsentanter, der begår miljøforbrydelser, risikerer en fængselsstraf på op til 10 år.

Men det er kun, når miljøforbrydelserne finder sted inden for EU’s grænser, at det nye direktiv gælder. EU-parlamentarikerne var nemlig ikke enige om også at vedtage lovovertrædelser uden for EU’s grænser på vegne af EU-virksomheder. Det kan de enkelte medlemslande dog selv vælge at gøre.

EU får ros
Det er første gang, at en lovtekst på europæisk plan anerkender masseødelæggelse af naturen som kriminelt i sig selv.

Og det får ros fra blandt andre Jojo Mehta, der er medstifter og administrerende direktør for Stop Ecocide International. Hun mener, at det nye miljødirektiv viser, at Europa-Parlamentet i stigende grad tager de helt store, fremtidsorienterede emner op – i det her tilfælde en styrkelse af miljøbeskyttelsen gennem straffelovgivningen i hele EU.

“EU-Parlamentet viste ægte lederskab ved at foreslå en stærk tekst tilbage i marts, og forhandlinger med Kommissionen og Rådet har nu resulteret i et direktiv, som reelt vil hjælpe medlemslandene med at håndhæve beskyttelsen af miljøet langt mere effektivt,” siger Jojo Mehta.

“Det fortjener stor ros, og med det hastigt voksende momentum for ecocide-lovgivning vil de europæiske lande ikke vente længe med at engagere sig dybere i emnet i deres egne jurisdiktioner,” tilføjer hun.

Ifølge Marie Toussaint eksploderer miljøkriminaliteten rundt omkring i verden – den anses nu for at være lige så lukrativ som narkotikahandel – og derfor er den nye aftale også helt afgørende.

“Med denne aftale vedtager EU én af de mest ambitiøse lovgivninger i verden. Og vi vil fortsætte med at kæmpe for, at den levende verden ikke længere bliver ødelagt i profittens navn,” siger hun.

“Nu er det vigtigt, at EU-medlemsstaterne fremsætter forslag om at medtage økomord som en selvstændig forbrydelse i Rom-statutten, der ligger til grund for Den Internationale Straffedomstol.”

Hvis det sker, bliver økomord den femte internationale forbrydelse ved ICC. De øvrige fire forbrydelser er alle rettet mod mennesker: Folkedrab, krigsforbrydelser, forbrydelser mod menneskeheden og aggressionsforbrydelser. Det er dog ikke ligetil at tilføje en ny forbrydelse under Rom-statutten, det kræver nemlig, at to tredjedele af medlemsstaterne skriver under.

Mette Mølgaard er uddannet journalist og cand.soc. i Development & International Relations. Hun er freelancejournalist og skriver om europæisk politik og kultur med særligt fokus på klima og miljø..

Billede i artiklens top: /Alexis Haulot/ © European Union 2023 – Source : EP

Læs hele temaet “Europa-Parlamentets tunge arbejds- og valgår”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.