I øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning i Europa-Parlamentet efter EP-valgene til juni. Det får konsekvenser for klimadagsordenen – men måske også for den rolle, som EPP, den Det Europæiske Folkepartis gruppe, kommer til at spille i fremtiden.
Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
TEMA: EUROPA-PARLAMENTETS TUNGE ARBEJDS- OG VALGÅR | Til juni går Europa til valg. Der skal vælges et nyt Europa-Parlament og i øjeblikket peger meningsmålingerne på en højredrejning.
”Vi skal naturligvis tage målingerne med et gran salt, for de er bare det; målinger og prognoser,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, der er kommunikations- og administrationschef i Tænketanken Europa.
”Men det, som målingerne peger på, er, at de populistiske højrefløjspartier vinder frem og at EPP, Det Europæiske Folkepartis Gruppe, står til at tabe lidt, mens S&D, den socialdemokratiske gruppe, står til at gå mere tilbage. Der spås fremgang til de højrenationale partier, eksempelvis AfD fra Tyskland og Marine Le Pens Ressemblement National, som er organiseret i højrefløjsgrupperingerne I&D, Gruppen Identitet og Demokrati, og ECR, gruppen for de europæiske konservative og reformister.”
EPP, som blandt medlemmerne også tæller parlamentets formand Roberta Metsola (billedet i artiklens top) og S&D har sammen udgjort en stabiliserende faktor hen over midten i Europa-Parlamentet, men med udsigt til tilbagegang for dem og fremgang for de grupper, der ligger til højre for dem, er de lige nu i gang med at positionere sig i forhold til de partier, der er på valg ude i medlemsstaterne.
”De er i gang med at fiske partier til deres grupper i Europa-Parlamentet,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. ”Og det er et tegn på at de i øjeblikket oplever en form for sårbarhed – eller i hvert fald er bekymrede for, hvad der vil ske under og efter EP-valgene i juni. Vil nogle af de nye partier gå ind i EPP? Eller vil de gå til højrefløjsgrupperingerne? De kan ligesom os se, at der er medvind til de højrepopulistiske partier i mange af medlemslandene.”
EPP og den frie rolle
Både Iben Tybjærg Schacke-Barfoed og Dorte Sindbjerg Martinsen, professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, forudser et mere uforudsigeligt Europa-Parlament efter valget – og begge er spændte på, hvordan især EPP-grupperingen vil agere, hvis prognoserne får ret og parlamentet svinger mere mod højre.
”Det handler om mulighederne for at lave flertal,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen. ”Normalt har der dannet sig et flertal med EPP og S&D, men vil der nu – hvis der kommer flere højreorienterede partier ind i parlamentet – danne sig muligheder for alternative flertal?”
Iben Tybjærg Schacke-Barfoed er enig.
”Det bliver interessant at se, hvor EPP vil orientere sig hen efter valget. Vil de stadig søge ind over midten mod Socialdemokraterne i S&D eller vil de søge en mere fri rolle? De vil nok stadig være de største – og atter pege på Ursula von der Leyen som kommissionsformand – men vil de også søge alternative flertal eller alternative parlamentariske muligheder?,” siger hun og fortsætter:
”Det ser i hvert fald ud til at parlamentet bliver noget sværere at håndtere – også for den kommende kommission. I den indeværende periode har vi set en del ændringsforslag, og der vil ikke komme færre efter valget i 2024. Det bliver sværere at blive enige.”
Klimapolitik og det grønne område kommer under pres
Hvis parlamentet svinger mod højre, kommer klimadagsordenen under pres. Det forudser både Dorte Sindbjerg Martinsen og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed.
”Klimapolitikken bliver sværere. Det grønne område får det sværere,” konstaterer Dorte Sindbjerg Martinsen.
”Vi har allerede set, at EPP har været til at rykke væk fra den grønne dagsorden,” supplerer Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. ”I spørgsmålet om naturgenopretning sprang EPP ud som kritisk overfor klimadagsordenen. Og generelt er det svært at nå en bred enighed, når det begynder at gøre ondt på de enkelte borgere eller på de enkelte, potentielt truede erhverv ude i medlemsstaterne.”
”Til gengæld vil der komme et øget fokus på migration og asyl,” forudser Dorte Sindbjerg Martinsen. ”Og der er formentlig nok nogle politikere omkring centrum-venstre i parlamentet, der er tilfredse med at den store migrationspakke allerede er blevet stemt igennem, så debatten og diskussionen ikke skal starte nu og med et potentielt mere højreorienteret parlament”.
Dorte Sindbjerg Martinsen forudser også, at et nyt og måske mere højreorienteret parlament kan få betydning for eventuelle kommende debatter om traktatændringer.
”Med højredrejningen vil vi også se en øget EU-skepticisme blive valgt ind i parlamentet,” siger hun.
Klima og migration scorer højt hos danskerne
Netop klimapolitikken og migrationspolitikken betragtes af de danske vælgere som de to vigtigste politiske temaer. Det viser en måling, som Tænketanken Europa har lavet i november 2023.
37 procent af de adspurgte mener, at klima er det vigtigste tema, mens 31 procent peger på EU’s håndtering af flygtninge og migration. På tredjepladsen kommer sikkerhed og forsvar med 24 procent.
Findeler man tallene yderligere, så er der ifølge Tænketanken Europa klare forskelle mellem det man kan kalde den rød-grønne opposition i Danmark (Alternativet, Enhedslisten, SF og De Radikale), SMV-regeringen og den blå opposition (De konservative, Liberal Alliance, Danmarksdemokraterne, Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti). Blandt vælgerne fra den rød-grønne opposition mener 65 procent, at klima er det vigtigste tema, mens tallene er 38 procent for SMV-vælgerne og 16 procent for vælgerne i den blå opposition.
To andre hovedkonklusioner i Tænketanken Europas analyser er, at et flertal af danskerne er kritiske overfor at tildele Europa-Parlamentet mere magt, og at 38 procent af danskerne er i tvivl om, hvor de skal sætte deres kryds.
Til valg 9. juni
Danmark går til Europaparlamentsvalg 9. juni 2024. Fra dansk side bliver der valgt 15 ud af de i alt 720 medlemmer af parlamentet – det er et medlem mere end ved valget i 2019.
12 danske partier stiller på papiret op til valget; Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Moderaterne, Dansk Folkeparti, Venstre, Danmarksdemokraterne, Enhedslisten og Alternativet. Moderaterne, Nye Borgerlige og Danmarksdemokraterne er nye på stemmesedlen – og i skrivende stund er der noget usikkerhed om netop Nye Borgerlige, efter at folketingsgruppen har opløst sig selv, mens det endnu ikke er afgjort om partiet har gjort det samme.
Billede i artiklens top: /Daina Le Lardic/© European Union 2024 – Source : EP/
Læs hele temaet “Europa-Parlamentets tunge arbejds- og valgår”
Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
