Godkendelsen af de nye EU-kommissærer kan blive en barsk omgang, når det nye Europa-Parlament er på plads efter valget i juni. Kommissionen vil også skulle træffe nogle andre valg i sit lovforberedende arbejde, hvis meningsmålingerne får ret og parlamentet svinger mere til højre.

Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EUROPA-PARLAMENTETS TUNGE ARBEJDS- OG VALGÅR | En af Europa-Parlamentets helt store opgaver er at godkende de kommissærer, som medlemslandene indstiller – og hvis prognoserne får ret og Europaparlamentet svinger mere til højre efter valgene i juni, så kan det godt gå hen og blive en barsk omgang for Kommissionen, kommissionsformanden og de opstillede kommissærer, når den nye kommission skal godkendes senere i år. Det forudser to EU-eksperter; Dorte Sindbjerg Martinsen, professor i statskundskab ved Københavns Universitet, og Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, kommunikations- og administrationschef i Tænketanken Europa.

”Helt overordnet får den nye sammensætning af parlamentet betydning – dels for valget af kommissionsformand og dels for hele processen med at godkende kommissærerne,” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

”Jeg antager, at det bliver lidt som i 2019, hvor Ursula von der Leyen blev valgt med et snævert flertal -og primært på stemmerne fra EPP.” (billedet i artiklens top)

EPP, Det Europæiske Folkepartis Gruppe, er den største af de politiske grupperinger i parlamentet, og den har hidtil dannet en form for stabiliserende flertal hen over midten med den socialdemokratiske gruppe, S&D.

Meningsmålingerne frem mod valget til Europa-Parlamentet, som finder sted mellem 6. og 9. juni 2024, peger på fremgang til de EU-skeptiske, højrenationale partier, eksempelvis AfD i Tyskland og Ressemblement National i Frankrig. Der spås en mindre tilbagegang til EPP og en større tilbagegang til socialdemokraterne.

”Spørgsmålet er så, hvilken påvirkning af Ursula von der Leyens linje, vi får at se, hvis de højreradikale kræfter øges i parlamentet?” siger Dorte Sindbjerg Martinsen.

Det kommer til at handle om krav
”EPP vil nok stadig blive den største gruppering i parlamentet,” forudser Iben Tybjærg Schack-Barfoed. ”Men i hvilken retning vil EPP orientere sig efter valget og efter sammensætningen af det nye parlament? Dét bliver afgørende. Vil EPP bygge bro ind over midten med socialdemokraterne eller vil EPP gå efter en mere fri rolle og spille mere med mandaterne til højre for sig? Det får konsekvenser for, hvad de vil kræve af den kommende kommissionsformand. I hvert fald bliver det et svært parlament at håndtere for den nye kommissionsformand – men også for de kommissærer, der skal godkendes.”

Hver gang parlamentet skal godkende kommissærer, er der nogle, der ikke godkendes.

”Der er altid nogen, der skal have en skalp,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed. ”Det kan godt gå hen og blive en rå proces for de kommissærer, der skal i ilden og som skal godkendes af parlamentet.”

Dorte Sindbjerg Martinsen er enig.

”Jo mere mudret parlamentet bliver, jo mere politisk kommer godkendelsesprocessen til at blive,” siger hun, ”Hvordan kommer høringerne til at blive i udvalgene? Hvem kommer igennem – og hvem bliver væltet? Hvad kommer kommissærerne til at slå sig op på? Hvilke krav, bliver de mødt med?” siger hun og fortsætter:

”Den kommende politiske sammensætning af parlamentet kommer til at påvirke udvælgelsen af kommissærerne og kommissionens arbejde på tre måder. Det kommer til at handle om profilen på kommissærerne. Det kommer til at handle om det politiske indhold i kommissærernes og kommissionens arbejde. Og det kommer til at handle om, hvor effektivt kommissionen kan arbejde.”

”Det er klart, at Kommissionen, når den er på plads, vil tage bestik af situationen og mulighederne i parlamentet allerede i sit forberedende lovarbejde,” siger Iben Tybjærg Schacke-Barfoed, ”Hvilke muligheder er der i parlamentet? Hvad giver mening at foreslå – og hvad er muligt at få igennem. I et mere højredrejet parlament vil kommissæren for migration eksempelvis skulle tage nøje bestik af situationen. Konklusionen er klar: Sammensætningen af Europa-Parlamentet kommer til at have en enorm indflydelse helt ind i Kommissionens maskinrum.”

Traktatforpligtet hensyn til valget
I 2014 valgte Europa-Parlamentet for første gang formanden for EU-Kommissionen efter forslag fra medlemslandene. Ursula von der Leyen har været kommissionsformand i indtil videre én periode fra 2019. I Lissabon-traktaten står der, at medlemslandene skal udpege deres kandidat til kommissionsformandsposten med hensyn til resultatet af valget til Europa-Parlamentet – som altså finder sted til juni i år og hvor det forudsiges, at de højrepopulistiske partier vil gå frem.

I indeværende periode har den danske kommissær været Margrethe Vestager, som er konkurrencekommissær og ledende næstformand i Kommissionen. Når den nuværende kommissions periode udløber, har Vestager siddet som kommissær i ti år.

Diskussionen om Danmarks kommende kommissær har raset længe – blandt andet drevet af tidligere spekulationer om, hvorvidt Vestager ville blive direktør for den europæiske centralbank. Det blev hun ikke. De navne, der nævnes oftest som ny kommissær, er socialdemokrater som Dan Jørgensen, Morten Bødskov og Nicolai Wammen, men også tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver erklæret i spil.

”Den rette person vil være en tidligere eller en nuværende minister, der samtidig har solid EU-erfaring,” har Lykke Friis, der er direktør for Tænketanken Europa, tidligere sagt til Altinget.dk.

”Meget gerne fra Europa-Parlamentet, der spiller en vigtig rolle i godkendelsen af nye kommissærer og i EU’s dag-til-dag-lovgivning. Efter at socialdemokraterne sidste gang gav kommissærjobbet til en fra et andet parti, er det nærliggende at de mener, at de nu står for tur,” siger Lykke Friis.

Hvem der end bliver Danmarks bud på en kommissær, så venter der formentlig en barsk godkendelsesproces i det parlament, vi først til sommer kender sammensætningen af.

Billede i artiklens top: /Marc Dossmann/© European Union 2019 – Source : EP/

Læs hele temaet “Europa-Parlamentets tunge arbejds- og valgår”

Finansieret med tilskud fra Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.