Ukraine og Europa presses af en Trump-Putin aftale
En våbenhvile er mulig trods skrappe krav fra Putin, men den afslutter ikke krigen. Europa kommer under voldsomt pres for at sikre Ukraines eksistens på langt sigt. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa med sin egen fredsplan
I et lynende tempo tager Europa fat på et styrket, fælles forsvar og et fredsudspil over for Ukraine og Rusland – med eller uden Trump – og samtidig tager Merz det første skridt til at etablere en europæisk atomafskrækkelse. Analyse af Hugo Gaarden.
Trumps chock giver et stærkere Tyskland
Trump og Vance river tæppet væk under den meget pro-amerikanske holdning i Tyskland. Det kan føre til en stærkere flertalsregering efter valget næste søndag og kan få tyskerne til at arbejde for et stærkere og mere selvstændigt EU. Analyse af Hugo Gaarden.
Europa-Parlamentet anno 2024 er blevet en politisk aktør
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - er netop blevet sammensat påny af de europæiske vælgere, og det har stor betydning. Europa-Parlamentet har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini.
Europa-Parlamentet har udviklet sig fra rådgiver til politisk aktør
Europa-Parlamentet - EU’s direkte folkevalgte institution - har siden 1957 kæmpet sig til magtbeføjelser, der har gjort parlamentet til en fremtrædende medlovgiver og dagsordensætter i EU-systemet. Baggrund af Nynne Giannini
Økonomisk krise: Statsstøtte og interventionisme er stigende i EU-landenes politik
Økonomisk set har Ukraine-krigen ikke blot betydet, at fredsdividenden, som vi i EU har nydt godt af siden Murens fald, er forsvundet. Alt tyder på at den økonomiske krise på det europæiske kontinent fører protektionisme og en sikkerhedsliggørelse og regionalisering af økonomien med sig. Flere og flere EU-lande tyer til statsstøtte, men flere analytikere advarer mod at gå for langt ned ad den vej. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard
EU har genfundet sin geopolitiske rolle mod øst og sydøst
Siden Ruslands invasion i Ukraine har EU lagt de seneste årtiers udvidelsestræthed til side og reaktiveret udvidelsesindsatsen mod øst og sydøst. Det giver nye EU-perspektiver for lande som eksempelvis Ukraine, Moldova, Bosnien og Nordmakedonien - og måske også Kosova og Serbien. Analyse af Belkisa Selmani.
Sikkerhedspolitisk gearskifte i EU forstærket af Ukraine-krigen
EU’s udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik har gennemgået et gearskifte på vej mod et mere sammenhængende europæisk projekt og et øget samarbejde med NATO. Det startede i forbindelse med Ruslands annektering af Krim og er blevet forstærket af den seneste invasion i februar 2022. Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard.
Nu rykker en storkrig om Ukraine nærmere
Den tyske kansler har afgørende svækket den tyske rolle i Ukraine-krigen, men alligevel er de tunge kampvogne, Leopold-2, på vej – et år efter krigens start. Vesten har dog endnu ikke lavet nogen strategi for krigen og dens afslutning. Analyse af Hugo Gården.
Øget engagement i Asien er afgørende for Europas plads i den fremtidige verdensorden
Selv om krigen i Ukraine kræver en meget stor del af de europæiske landes fokus lige nu, er det fortsat nødvendigt at øge det europæiske engagement i Asien, ellers vil Europa blive mindre og mindre relevant i udformningen af den fremtidige verdensorden. Analyse af Camilla T.N. Sørensen, lektor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet