Økonomisk set har Ukraine-krigen ikke blot betydet, at fredsdividenden, som vi i EU har nydt godt af siden Murens fald, er forsvundet. Alt tyder på at den økonomiske krise på det europæiske kontinent fører protektionisme og en sikkerhedsliggørelse og regionalisering af økonomien med sig. Flere og flere EU-lande tyer til statsstøtte, men flere analytikere advarer mod at gå for langt ned ad den vej.

Baggrund af Simon Kratholm Ankjærgaard

TEMA: EU’S LANGE VINTER | ”Vi står reelt i en ny geopolitisk situation og kigger ind i en sikkerhedsliggørelse og en regionalisering af verdensøkonomien. Denne nye geopolitiske situation foreskriver, at vi nu må forholde os anderledes til frihandel, forsyningskæder, industripolitik og en lang række andre økonomiske eller industri- og energipolitiske forhold.”

Lasse Hamilton Heidemann er EU- og International Chef i Dansk Erhverv med base i Bruxelles. Når han skal give en beskrivelse af den økonomiske situation i EU i dag, som følge af ikke mindst Ruslands invasion i Ukraine, så bruger han begreber som ’protektionisme’ og ’statsstøtte’.

”Alt tyder på, at vi står overfor en væsentlig udvidelse af protektionismen i Europa. En del af dette er øget statsstøtte til forskellige sektorer. Der er et stærkt pres fra afgørende medlemsstater i EU for at føre en langt mere aktiv industripolitik, både af sikkerhedsmæssige hensyn, men også som en del af en mere strategisk og interventionistisk tilgang til økonomien i det indre marked,” siger han og fortsætter:

”Alt tyder på, at EU vil svare på kinesernes og amerikanernes fremfærd med massive subsidier – enten som tilladelse til at medlemsstaterne bruger dem eller som fællesfinansierede programmer – kombineret med en langt mere restriktiv tilgang til hvem, der kan levere produkter og ydelser, hvor disse skal produceres, hvem der kan investere i EU, og hvem, der i det hele taget har adgang til at handle med EU, herunder gennem de globaliserede forsyningskæder.”

Udfordring af fredsdividenden
For Danmark har den nye kontinentale situation og den efterfølgende økonomiske krise udfordret de fordele, vi har haft som en lille, åben økonomi.

”Den enorme ’fredsdividende’, alle har opnået efter Murens Fald og som har medført kæmpe fordele for en lille åben økonomi som den danske, er under voldsomt pres,” siger Lasse Hamilton Heidemann og henviser til fredsdividende-begrebet som den økonomiske fordel, et land kan opnå i fredelige tider, hvor de penge, der ikke skal bruges på militær og militær oprustning, kan bruges til andre sektorer.

”Ruslands invasion af Ukraine, et stadig mere selvbevidst Kina og amerikanernes industripolitiske tiltag udgør sammen med det, man kan kalde kontinuerlige kriser – corona, inflation og energikrise – en udfordring, som der er behov for at besvare med noget andet og mere end det, som vi hidtil har fokuseret på.”

I den borgerlige tænketank Cepos ser man med bekymring på udviklingen.

”Danmark har haft store fordele ved vores 50-årige medlemskab af EU, men det har krævet stadige kampe mod ønsker om Fort Europa, økonomisk dirigisme i form at statsindgreb og unødvendig centralisering, som spirer mere illiberale steder i Unionen,” har analysechef Otto Brøns-Petersen i slutningen af januar skrevet i en analyse af den økonomiske udvikling og kursen frem mod flere statsindgreb og øget interventionisme og protektionisme, særligt i lyset af de politiske beslutninger i USA og Kina.

Han skriver at ”stærke politiske kræfter i EU” ønsker at ”svare igen ved at kopiere den amerikanske politik og svække de i forvejen udvandede statsstøtteregler, øge protektionismen og indføre en europæisk ’industripolitik’ – altså en variant af central politisk planlægning frem for markedsøkonomi.”

”Udover det alvorlige i at øge spændingen mellem de to største vestlige magter midt i voksende globale konflikter med autoritære lande som Rusland og Kina, vil dette ’gensvar’ især ramme os selv,” analyserer Otto Brøns-Petersen, ”Økonomisk, sikkerhedspolitisk og europapolitisk. EU løser ikke sine problemer ved at skyde sig selv i foden.”

Støtteordninger skal være proportionale og målrettede
Den økonomiske situation i Europa ser svær ud – det er der bred enighed om, også hos Dansk Erhverv.

”Selvom inflationen ser ud til at falde lidt, så står vi reelt og kigger ind i en recession. Der er store problemer i en række medlemsstater, og selvom Danmark ikke er hårdest ramt, så kommer vi også til at lide under situationen,” siger Lasse Hamilton Heidemann.

”Et udpræget nedbrud af det multilaterale globale handelssystem, sikkerhedsliggørelsen og regionaliseringen af verdensøkonomien er en realitet, og der er behov for nye svar på de nye udfordringer, også fra dansk side. Vi skal ikke være naive, men heller ikke grundlæggende undergrave det, som vi i Danmark i høj grad lever af,” siger han.

Lasse Hamilton Heidemann mener også, at der bliver et behov for støtteordninger.

”De kommer også, uanset om vi synes, at de skal være der eller ej,” som han siger til Magasinet Europa.

Dansk Erhverv har dog nogle anmærkninger til hele statsstøtteidéen i den nuværende situation.

”Al statsstøtte skal være proportional, målrettet, midlertidig og fuldt finansieret,” siger han og fortsætter: ”Al statsstøtte skal tildeles på markedsvilkår, så der sikres konkurrence og dermed den mest effektive brug af ressourcerne.”

Det betyder blandt andet, mener Dansk Erhverv, offentlige udbud uden krav til lokalt indhold eller andre begrænsninger, der udelukker udbydere fra andre lande at deltage.

”Al statsstøtte skal understøtte de rette incitamenter og en hensigtsmæssig erhvervsudvikling,” fortsætter Lasse Hamilton Heidemann og uddyber:

”Man kan eksempelvis lette på afgifterne, men man skal ikke subsidiere energipriserne, når man gerne vil have at der spares på energien, eller yde driftsstøtte til virksomheder, der ikke har en bæredygtig forretningsmodel på den anden side af støtten – og slutteligt; hvis fragmenteringen af det indre marked skal undgås, så bør der tænkes i fælleseuropæiske løsninger, ellers ender de dybeste lommer med at få morgendagens vindervirksomheder.”

EU i højere tempo
”Der er behov for at EU kommer op i et højere tempo,” siger Lasse Hamilton Heidemann. Det mener han vil være med til at sikre et endnu bedre investeringsmiljø og rammevilkår, der kan øge udviklingen af eksempelvis de grønne teknologier.

”Det går simpelthen for langsomt nu. Hvis vi vil have, at morgendagens vindervirksomheder skal være europæiske, er det vigtigste, at sikre et velfungerende indre marked, så virksomheder kan skalere op. Det skal ikke være politikerne, der vælger fremtidens vindere. Udviklingen skal drives af et stort, integreret og velfungerende indre marked og gode rammevilkår,” konkluderer Lasse Hamilton Heidemann.

Noget af det, der er blevet udtrykt bekymring for, er EU’s konkurrenceevne i lyset af udviklingerne og beslutningerne i Kina og USA. I forhold til USA er det særligt kombinationen af de høje europæiske energipriser og så den netop vedtaget amerikanske Inflation Reduction Act (IRA), der bekymrer. Loven blev vedtaget i august 2022 og præsenteret som en stor satsning fra amerikansk side på at indfri landets mål om en halvering af CO2-udledninger inden 2030, men den bliver også betragtet og italesat som et protektionistisk, økonomisk tiltag med offentlige investeringer på 368 milliarder dollars.

”Protektionistisk handelspolitik,” kalder Otto Brøns-Petersen fra Cepos IRA, ”De kommer til at købe deres grønne omstilling unødvendigt dyrt og i øvrigt belaste deres svage offentlige finanser yderligere. Protektionisme går generelt hårdest ud over protektionisterne selv.”

Interne uenigheder i EU
EU-kommissionen har netop fremlagt sit svar på blandt andet IRA. Det skete 1. februar hvor kommissionsformand Ursula von der Leyen (billedet i artiklens top) fremlagde ’Green Deal Industrial Plan for the Net-Zero Age’, som blandt andet handler om lempede statsstøtteregler og muligheden for ny fælles lånoptagning for at modvirke de effekter, som en øget statsstøtte kan have på det indre marked.

Kommissionens linje har ikke mødt udelt begejstring blandt alle EU-medlemslande. Syv EU-lande, blandt andet Danmark, har i et fælles brev til Kommissionen understreget deres modstand mod at optage yderligere fælles gæld – og peget på, at der stadig er ubrugte midler i EU’s genopretningsfond. Landene opfordrer til at disse midler bruges, før der bliver optaget yderligere gæld – og udtrykker bekymring for, at man ved at støtte industrien risikere at øge dens afhængighed af offentlige subsidier.

Kommissionens udmelding som svar på blandt andet – og især – IRA og både den forudgående og efterfølgende debat, der har været om den, viser tydeligt de overvejelser, der bliver gjort i EU, men også de store uenigheder om den rette vej gennem den økonomiske krise. Et tydeligt mønster er i hvert fald, at kursen er omlagt væk fra frihandlen og frem mod øget protektionisme og interventionisme.

Billede i artiklens top:/Alexis HAULOT/© European Union 2022 – Source : EP

Læs hele temaet “EU’s lange vinter”