TEMA: EUROPÆERNES VALG
Fra den 23. til den 26. maj skal europæerne til stemmeurnerne, og på tværs af det politiske spektrum er interessen for det europæiske større end nogensinde før. Og ikke uden grund. Globaliseringen har ikke kun gjort verden mindre, men også Europa. Den har endvidere, stik imod manges forventing, skabt øget tilslutning til nationalstaterne. Valget til Europa-Parlamentet finder sted i et højspændt politisk klima rammesat af blandt andet eurozone- og migrationskrisen. Med højlydte agitatorer som Frankrigs Macron og Italiens Salvini kan Europas fremtid i denne usikre og foranderlige politiske situation ofte fremstå som et sort-hvidt spørgsmål om at være for eller imod EU, eller om man skal have mere eller mindre EU. Den politiske virkelighed er dog mere nuanceret, og det europæiske valg handler lige så meget om, hvilket EU man er for. Magasinet Europa bringer dig nuancerne i debatten og tager dig i vores tredelte tema tæt på de enkelte parlamentarikere, de bredere kontinentale tendenser og de enkelte landes særegnede situationer og problemstillinger. Temaet opdateres løbende.
(Foto: Christian Ohde/imago-images/Ritzau Scanpix)
Vælgerne vil venstre om i EU
Den konservative partigruppe blev også denne gang størst ved valget til Europa-Parlamentet. Alligevel er det nye tider: Socialdemokrater og liberale vil trække tæppet væk under 15 års konservativ magt i Kommissionen, som er det kryptiske EU-ord for den fælleseuropæiske regering. Analyse af Sara Høyrup.
Europa – for nært, for fjernt
Den italienske regering minder os om, at der er væsentlige forskelle på euroskeptiske partier. Mens der i regeringen er enighed om et brud med den europæiske status quo, er der stor splittelse om, hvorvidt Europa grundlæggende set er for nært eller for fjernt. Analyse af politisk redaktør Simon Cecchin Birk.
”Klimapolitik er også sikkerhedspolitik”
Klimaforandringerne fører til flere naturkatastrofer, problemer med fødevaresikkerhed og ødelæggelse af infrastruktur. Det påvirker freden og sikkerheden i verden og Europa, og derfor er klimapolitik lige så relevant et sikkerhedspolitisk instrument for EU som det rent forsvarspolitiske, mener svenske Wanja Kaufmann, der stiller op for Miljöpartiet ved valget til Europa-Parlamentet
Vestbalkan forbliver i venteværelset
EU-udvidelsen på Vestbalkan er en proces i sneglefart. Forhandlingerne med Serbien og Montenegro er på standby, og efter flere udsættelser er det endnu uvist, om forhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien bliver åbnet denne sommer. Danmark er ikke med til at øge tempoet. Baggrund af Malin Westerlund
Orbán og den ungarske medie-model
Viktor Orbán og hans parti Fidesz har effektivt og på kort tid nærmest taget total kontrol over medierne i Ungarn, og det sætter også sit præg på dækningen op til valget til Europa-Parlamentet. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
En venstreorienteret irsk nationalist, der aldrig har talt engelsk i plenarsalen
Irske Liadh Ni Riada fra partiet Sinn Fein stiller op til valget til Europa-Parlamentet med den holdning, at Brexit har fremskyndet et behov for en afstemning om Nordirlands fremtidige tilhørsforhold. På den øvrige europæiske bane kæmper hun som medlem af et venstreorienteret parti også for lighed og imod det, hun ser som den omsiggribende neo-liberalisme. Interview af Anders Engberg.
På trods af Brexit afholder briterne europæisk valg, og det kan få konsekvenser
Meget peger i retning af, at Brexit-partierne vil få mange stemmer ved briternes valg til Europa-Parlamentet, og det kan skabe endnu mere kaos i en i forvejen kaotisk situation. Analyse af Anna Damgaard Nissen.
En papirtiger hvæsser kløer – men bliver den nogensinde lukket ud af buret?
I mange år har EU overvejende forladt sig på en soft-power tilgang til den eksterne sikkerhedspolitik. På grund af et stigende antal trusler udefra er der dog begyndt at komme initiativer til en mere markant forsvars- og sikkerhedspolitik og et dybere strategisk samarbejde. Men bliver det til noget for alvor? Analyse af Christian Christensen.
“Det er kun de ældste generationer, der husker”
Anden Verdenskrig ligger så langt tilbage i historien, at folk ikke husker, hvad der er vigtigt. Så folk forstår ikke, hvorfor vi har EU - og hele pakken med solidaritet, menneskerettigheder osv. Det er det samme i alle medlemslande, mener den estiske socialdemokrat Ivari Padar, der søger genvalg til Europa-Parlamentet. Anders Engberg har interviewet ham.
Svært at trænge igennem, når Macron og Le Pen samtidig duellerer
Selvom franskmændene kan stemme på 34 forskellige lister ved valget til Europa-Parlamentet den 26. maj, er opmærksomheden rettet mod duellen Macron-Le Pen. En duel, der er ønsket af begge parter. Reportage af Dyveke Vestergaard Johansen.
Er EU’s sammenhold i Brexit-processen et varsel om en styrkelse af den fælles udenrigspolitik?
Er Brexit-processen opskriften på en ny udenrigspolitsk vej for EU, eller er det blot undtagelsen, der bekræfter den pointe, som nogle har om nødvendigheden af mere overstatslig koordinering? Analyse af Tarik Kehli.
Polens europæiske valgkamp graver grøfterne dybe trods vilje til forsoning
Et nyt billede af Polen toner frem op til valget til Europa-Parlamentet, hvor en koalition af oppositionspartier og en polsk Macron-type med et nyt forårsparti ønsker et opgør med Lov- og Retfærdighedspartiets EU-konfrontation. Men reelt møder de pro-europæiske ambitioner ligeså stor modstand som opbakning. Baggrund af Kristoffer Dahl Sørensen.
“Klimakampen er også kampen for arbejdspladser”
Europa skal genlanceres og være verdens leder inden for klima- og miljøkampen, mener Karima Delli fra det franske parti Europe Écologie Les Verts, der genopstiller ved valget til Europa-Parlamentet. Interview af Dyveke Vestergaard Johansen.
Må Danmarks forsvar være med?
Med det snarlige valg til Europa-Parlamentet, folketingsvalget samt en kommende redegørelse fra DIIS om forsvarsforbeholdet, håber forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, at Danmark i fremtiden kan være med til lidt mere. Interview af Celine Emma la Cour.
Populististiske partier vil få mange stemmer ved det europæiske valg – men de er indbyrdes uenige om meget
Over hele Europa har populistiske partier vundet sejre ved nationale valg. Nu står de overfor valget til Europa-Parlamentet, hvor partierne står til større indflydelse end nogensinde. Populistpartierne er dog ikke én samlet størrelse, og der hersker store interne kampe. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
En finlandssvenskers kamp for mangfoldigheden
For at en minoritet skal kunne bibeholde både sin sproglige og kulturelle identitet, så kræver det en kulturel infrastruktur i det enkelte land. Det mener Nils Torvalds, finlandssvensk medlem af Europa-Parlamentet. Finlandssvenskernes status fremstår i en europæisk sammenhæng som et mønstereksempel på de minoritetsrettigheder og vilkår, som EU bakker op om. Interview af Anders Engberg.
EU-valg i et vadested
EU-landene er slet ikke så truet af EU-modstand, populisme og Brexit som antaget, men der hersker stor tvivl om den fremtidige udvikling og om institutionernes rolle og kompetence. Der er dog én klar tendens: Europa begynder for alvor at optræde selvstændigt. Analyse af Hugo Gaarden.
”Europa skal skabe velvære”
Økonomiske, sociale og kulturelle uligheder optager europæerne allermest, mener belgiske Marie Arena, der genopstiller ved valget til Europa-Parlamentet. I dette interview med Dyveke Vestergaard Johansen fortæller politikeren fra socialistpartiet om, hvorfor hun gik ind i politik, og om visionerne for Europa, der ifølge hende ikke kan adskilles fra de nationale politiske prioriteter.