EU-udvidelsen på Vestbalkan er en proces i sneglefart. Forhandlingerne med Serbien og Montenegro er på standby, og efter flere udsættelser er det endnu uvist, om forhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien bliver åbnet denne sommer. Danmark er ikke med til at øge tempoet, og stod det til Dansk Folkeparti afbrød man helt processen, når det gælder Albanien, Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina. Flere Balkaneksperter advarer – og det er ikke kun af hensyn til Balkan.
Baggrund af Malin Westerlund
TEMA: EUROPÆERNES VALG | TENDENSERNE | Skanderbeg. Albaniens store nationalhelt. Taget som gidsel af osmannerne. Uddannet i den osmanniske hær. I tjeneste for sultanen, men flygtede, da ungarerne trængte frem. Tilbage i sit fædreland samlede han og gjorde Albanien til en national enhed og kristen stat og holdt osmannerne stangen til sin død den 17. januar 1468.
”Skanderbeg er det uigendrivelige bevis på, at Albanien er en ægte europæisk nation med en historisk statsbygningsevne.” ”Hvilken symbolik, hvis EU havde påbegyndt optagelsesforhandlingerne i 2018, 550-året for Skanderbegs død, skrev den albanske debattør Epidamn Zeqo i en kommentar sidste år, efter at EU havde udsat optagelsesforhandlingerne med det lille bjergrige land på Vestbalkan.
Nordmakedonien måtte også bide en udsættelse i sig. Og selvom man officielt har taget hul på forhandlingerne med Serbien og Montenegro, tror de færreste efter topmødet i Sofia i maj sidste år på et medlemskab i 2025. Bosnien-Hercegovina søgte om at blive EU-Kandidatland i 2016 og venter stadig på svar, men ligesom Kosovo – og Serbien, Montenegro, Albanien og Nordmakedonien optræder Bosnien-Hercegovina som et potentielt fremtidigt medlem af EU i den strategi for Vestbalkan, som den europæiske kommission udgav den 6. februar 2018.
Det går altså langsomt med EU-udvidelsesprocessen på Vestbalkan. Danmark er ikke med til at speede processen op og glimrer i det hele taget ved sit fravær på Balkan. Mens lande som Sverige, Norge, Holland, Tyskland og USA intensiverer deres tilstedeværelse i regionen, har Danmark lukket sin ambassade i Tirana (der kostede tre millioner kroner om året at drive). Nu er der kun danske ambassader på Vestbalkan i Serbien og Kroatien, til stor undren for blandt andre honorær konsul Hans-Georg Nielsen, der mener, Danmark går glip af en god position på et fremvoksende marked.”
I Udenrigsministeriet har man sparet Balkan-kontoret væk, og ifølge professor og forsker i det danske diplomati ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet Martin Marcussen er det ”gået hen og blevet et kæmpe problem, fordi vi nærmest ikke har nogen Vestbalkan-ekspertise tilbage i udenrigstjenesten,”
I samme artikel kalder lektor ved Aarhus Universitet med speciale i Balkan Christian Axboe Nielsen Danmarks afvikling på Vestbalkan for en ”udlicitering af Balkan-politikken til EU,” som ikke bliver bedre af at EU’s Balkanpolitik siden midten af 00erne har været på autopilot. Dog kunne Balkaneksperten spore nye toner i EU-kommissionsformandens tale om unionens tilstand i september 2017, hvor Jean-Claude Juncker ”for første gang i lange tider talte konkret om mulighederne for at sætte gang i udvidelsesforhandlingerne med nogle af de Balkan-lande, der befinder sig på ventelisten til at blive optaget i EU-klubben, herunder Albanien, for på den måde at holde linjen – og demokratisporet – varmt.” Og forventningerne var store i Albanien og Nordmakedonien (dengang Republikken Makedonien), da EU-kommissionen i april sidste år anbefalede, at man åbnede for forhandlinger med de to lande.
Men så satte Frankrig hælene i, og Danmark fulgte trop. Man ønskede at se flere resultater, og navnestriden mellem Republikken Makedonien og Grækenland skulle være løst, før en åbning kunne komme på tale.
I mellemtiden har Republikken Makedonien altså ændret sit navn til Nordmakedonien, mens Grækenland har ophævet sit veto over for et makedonsk medlemskab af EU og Nato. Men ifølge Christian Axboe Nielsen har tonen i EU ikke ændret sig synderligt det sidste års tid.
”EU har brugt enorm energi på Brexit, men man har vist forholdsvis lidt interesse for Balkan. Man går tilsyneladende efter hurtige løsninger, og det bidrager bare til ustabilitet,” siger han til Magasinet Europa.
Christian Axboe Nielsen er ikke den eneste, der ser en risiko for øget ustabilitet på Balkan som følge af EU’s forsømmelse af Balkan. Timothy Less, associate researcher ved Forum of Geopolitics, University of Cambridge skrev i efteråret i en kommentar, at EU ved at sætte Balkan på standby skaber et vakuum, som risikerer at blive fyldt ud af en opblomstring af nationalismen og dermed er en alvorlig trussel mod freden i Europas mest sårbare region.
Verdens mest dovne metafor
Men det bekymrer tilsyneladende ikke Dansk Folkeparti. Stod det til partiet burde man slet ikke bruge kræfter på at få hverken Albanien, Nordmakedonien eller Bosnien-Hercegovina med i EU.
”Albanien, Bosnien-Hercegovina og Nordmakedonien er resultatet af den osmanniske invasion. Der er mange muslimer, og de deler ikke samme kulturelle civilisation som EU-medlemmerne,” siger partiets EU-ordfører Kenneth Kristensen Bert til Magasinet Europa, og peger på krigene på Balkan.
”Balkan er en krudttønde. Tænk bare på al den menneskelige ulykke, der er skabt, også i nyere tid. Jeg tror ikke, at et EU-medlemsskab kan opveje den animositet og gøre befolkningerne på Balkan fantastisk begejstret for hinanden. Og i forhold til fredsspørgsmålet, hvad kom først, hønen eller ægget? Jeg er af den opfattelse, at freden kom før EU. EU er en konsekvens af freden. Jeg tror ikke, at man skaber fredelige tilstande ved at optage nogen lande i EU.”
Her rammer Kenneth Kristensen Bert helt ved siden af, mener Christian Axboe Nielsen.
“‘Balkan er en krudttønde’ er simpelthen verdens mest dovne metafor,” siger han.
”I en udenrigspolitisk sammenhæng svarer det til at træffe udenrigspolitiske beslutninger ud fra fordomme. Ja, Balkan har været ustabilt de sidste 25-30 år. Men det har ikke noget at gøre med Balkan som sådan. Det har med meget specifikke, komplekse processer at gøre. Der er absolut ikke belæg for at sige, at Balkan er særlig voldeligt. Vi går jo heller ikke rundt og kalder det fransk-tyske område for en krudttønde, selvom der var krig mellem Frankrig og Tyskland tre gange på 70 år (den første var den franske-tyske krig fra 1870-71, red.).”
Det, der er sket på Balkan, har ifølge Christian Axboe Nielsen at gøre med den nationalisme, som med nogen forsinkelse vendte tilbage i 80’erne og 9’0erne, og skabte den vold, og har intet med etnisk mangfoldighed at gøre.
”Hvis man tror det, har man et kæmpemæssigt forklaringsproblem. Balkan har i lange perioder været meget mere stabilt end mange andre steder i Europa. Og det var i perioder, hvor regionen var mere etnisk mangfoldig, end den har været i nyere tid.”
Ifølge Christian Axboe Nielsen er der i øvrigt ingen tvivl om, at hele Balkan som udgangspunkt hører hjemme i EU.
”Det er noget andet med Tyrkiet. Men det er uden for diskussion, at Albanien såvel som Nordmakedonien og Bosnien-Hercegovina og det øvrige Balkan er en del af Europa. Jeg kender ikke nogen, der decideret mener, at det ikke er tilfældet. Så rent geografisk har de deres på det tørre. Albanerne og alle andre befolkningsgrupper på Vestbalkan er europæere, og derfor mener jeg, at landene også har krav på at blive EU-medlemmer, hvis ellers de lever op til betingelserne,” siger han og understreger, at han anser det for yderst kritisabelt, når nogen gør sig til dommer over, om et land inden for Europas grænser er europæisk eller ej.
”De muslimske befolkninger på Balkan er muslimer, der har boet i Europa i 600-700 år, og det er problematisk, at nogen kristne skal belære dem om, at de ikke er europæere. Albanien var i en rum tid verdens eneste ateistiske stat, hvor religion blev presset ned under grunden, og selvfølgelig har der været en opblomstring af religion efterfølgende. Men de fleste er muslimer på samme måde som vi er kristne. Ligesom de fleste herhjemme forbinder påske og jul med gaver, ferie og juleøl, og jule- og påskefrokoster, forbinder de fleste albanere ramadan og beyram med ferie, gaver, fest og ballade. Og der er jo også masser af kristne, både i Albanien og i Nordmakedonien,” siger han og tilføjer:
“Ideen om, at visse lande med store muslimske befolkningsgrupper ikke fortjener medlemskab af EU, er helt fejlagtig og bunder i, at nogen mennesker har et forvrænget billede af islam og tror, at alle muslimer er fanatiske. Men ligesom at kristendommen findes i mange varianter, og den danske folkekirke for eksempel har meget lidt til fælles med visse kristne kirker i USA og Sydamerika, findes der mange varianter af islam. Kosovo, for eksempel, er nok verdens mest pro-amerikanske land. Og hvis man dømmer Kosovo ude a priori, fordi flertallet er muslimer, så er man altså dumpet til eksamen.”
På EU’s betingelser
Men når det så er sagt, er det ifølge Balkaneksperten klart, at et EU-medlemskab også er noget, man skal gøre sig fortjent til. Det skal ske på EU’s betingelser.
”Et EU-medlemskab er der ikke nogen, der vinder i en tombola, og det er ikke noget, man får, bare fordi man rent geografisk ligger der, hvor man ligger. Befolkningerne ønsker det. Og Nordmakedonien har med sin navneændring foretaget en svær øvelse, som man kan håbe også vil gavne Albanien, der til gengæld har den fordel, at det ikke er involveret i nogen grænsestridigheder. Men det skal ikke give rabat på forhandlingerne. Landene har med andre ord bare at efterkomme de krav, der er formuleret i de 34-35 kapitler i Københavnerkriterierne, og for min skyld kunne man også lægge ud med et prøvemedlemskab, som nogen har foreslået. Under alle omstændigheder skal man forberede sig på, at det bliver en lang proces. Men hvis man bliver ved med at udsætte forhandlingerne, mister EU kredibilitet på Balkan. Forhandlingerne kan ikke blive ved med at blive udsat, og landene er sårbare over for andre indflydelser, fra Rusland, Kina eller Tyrkiet.”
Ifølge Epidamn Zeqi er albanerne allerede ramt. Befolkningen i det lille land lider i forvejen under et mindreværdskompleks, og mange albanerne tror ikke længere, at de fortjener et EU-medlemskab. ”I EU taler man om udvidelsestræthed. Men udvidelsestræthed og integrationstræthed er to sider af samme sag,” skriver Zeqo og ærgrer sig ikke bare på vegne af albanerne, men også på vegne af EU. Han mener nemlig, at EU kan vinde ved at få Albanien med i klubben.
”Den albanske nation en europæisk nation med rødder i sproget og ikke i religionen, i modsætning til Serbien. Albanien er ikke bare en nation med en muslimsk majoritet. Det er en nation, der inkluderer borgere med mange forskellige kulturelle og religiøse baggrunde, der lever sammen i harmoni. Og det er vigtigt i en tid med stærke antimuslimske strømninger i både EU og USA. Albanien skal, og kan, opfylde kravene. Og så kan Albanien meget vel vise sig at være den manglende brik i en multikulturel union.”
Hvad mener partierne?
Magasinet Europa har spurgt de opstillingsberettigede partier til det danske folketing om, hvorvidt de mener, at EU skal give grønt lys for optagelsesforhandlingerne med Albanien og Nordmakedonien denne sommer:
Dansk Folkeparti mener, som det fremgår af artiklen, hverken at Albanien, Nordmakedonien eller Bosnien-Hercegovina hører hjemme i EU. Partiet vil dog gerne samarbejde med landene og give dem adgang til det indre marked. ”Men vi er ikke interesseret i flere lønmodtagere til Europa fra Vestbalkan. Det er jo også for deres egen skyld, de risikerer jo en demografisk udhuling. Tænk bare på et land som Bulgarien, det har jo oplevet en enorm videnstømning,” slår DFs EU-ordfører fast.
Serbien og Montenegro, som er overvejende kristne, kan DF godt se som EU-medlemmer.
Klaus Riskær Pedersen skriver derimod i en mail, at ”Nordmakedonien og Albanien er en naturlig del af den Europæiske arkitektur og udgør naturlige medlemmer af EU,” og fortsætter: ”EU’s østlige grænse er indhegnet af Rumænien og Bulgarien, og der kan ikke ske yderligere udvidelser mod Øst. EU er også den rette ramme for regulering af samarbejdet imellem Nordmakedonien og Grækenland. Om de pågældende lande også skal være deltagere i den europæiske møntunion, er et anliggende, som ikke vedrører Danmark.”
Det Radikale Venstre er også parat til at åbne forhandlingerne. ”Det er en balancegang, og man skal huske ikke at forveksle en åbning med en lukning af forhandlingerne. Vi skal række hånden frem, så de ikke ender i armene på Kina, men vi må under ingen omstændigheder slække på kravene. I Albanien er korruption særligt det store problem, men der sker også fremskridt. EU har jo allerede støttet mange projekter på Vestbalkan, og Albanien har for eksempel fået en ombudsmandsinstitution, noget som Danmark i øvrigt har støttet dem i. Og i det øjeblik, Albanien opfylder kravene, er de velkommen,” siger politisk rådgiver for de radikale, Nicolai Bech Kofoed, i en telefon fra Bruxelles.
Han forudser dog, at det kommer til at tage lang tid.
”Optagelse har lange udsigter. Det er meget unge demokratier, og adgangsbilletten er dyrere nu end for 15 år siden.”
De Konservative er som partiets spidskandidat til EP-valget, Pernille Weiss, udtrykker det ”fornuftigt skeptiske.” I en mail skriver hun: ”Vi er fornuftigt skeptiske, og det har lange udsigter. Alle kandidatlande skal leve op til Københavnskriterierne, herunder vores standarder for demokrati, respekt for menneskerettigheder og retsstaten. Det vil sige, at landene demonstrerer grundlæggende respekt for de fælles værdier og længerevarende politisk og økonomisk stabilitet.
Ved enhver fremtidig udvidelse skal der dog tages højde for, hvilke politiske, økonomiske og sociale konsekvenser udvidelsen vil få for samarbejdet. Både Albanien og Makedonien skal derfor fortsætte med at gøre fremskridt på reformområdet. Begge lande skal intensivere indsatsen mod korruption, og Albanien skal optrappe kampen mod organiseret kriminalitet og narkotika.”
Ved redaktionens afslutning, den 26.04.19 var Venstre, SF, Alternativet, Socialdemokratiet, Enhedslisten, Kristendemokraterne, Liberal Alliance og Nye Borgerlige ikke vendt tilbage med et svar.
Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Florion Goga/
Læs hele temaet “Europæernes valg”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 