Anden Verdenskrig ligger så langt tilbage i historien, at folk ikke husker, hvad der er vigtigt. Så folk forstår ikke, hvorfor vi har EU – og hele pakken med solidaritet, menneskerettigheder osv. Det er det samme i alle medlemslande, mener den estiske socialdemokrat Ivari Padar, der søger genvalg til Europa-Parlamentet.
Interview af Anders Engberg
TEMA: EUROPÆERNES VALG | KANDIDATERNE | På den sydlige kant af den estiske hovedstad Tallinns centrum ligger et stort hotel. Det hedder Olümpia, og blev oprindeligt bygget i forbindelse med De Olympiske Lege i Moskva i 1980. Sejlerkonkurrencerne fandt sted i Tallinn, og de mange atleter og det store følge skulle naturligvis have et passende sted at bo.
Siden er hotellet blevet shinet op, men proportionerne er de samme. Lobbyområdet er kolossalt, og det tager mig lidt tid at finde den estiske politiker Ivari Padar i et sofaarrangement. Han er medlem af Europa-parlamentet for Socialdemokraterne og har i flere omgange været minister i en estisk regering. Han er nyvalgt medlem af det estiske parlament, så i øjeblikket er han medlem af to parlamenter.
Jeg møder ham midt på formiddagen. Han tager venligt imod, undskylder straks sin begrænsede udgave af det engelske sprog, og at han ikke er helt på toppen. Han ankom til hotellet fra Bruxelles først på natten og har ikke fået så meget søvn, som kunne ønskes. Han ser træt ud, øjnene er blanke og hænger lidt, men i den næste lille halve time kører han ufortrødent på og svarer rutineret på den udenlandske journalists mange spørgsmål. Under rutinen anes dog et stort engagement.
Jeg spørger til hans baggrund og han fortæller, at han altid var aktiv i diskussionerne i skolen, som udspandt sig i Sovjettiden, hvor vittighederne om systemet var en del af dagligdagen. Han voksede op på en gård lige udenfor den lille by Vöru i det sydøstlige Estland tæt ved grænsen til både Rusland og Letland. Som ung blev han aktiv i den lokale landbrugsorganisation, hvor han lærte at kæmpe landmændenes sag, og på et tidspunkt blev han opfordret til at stille op for et parti, der varetog bøndernes interesser. Han bor stadig på hjemegnen, men er i dag ikke aktiv landmand. Naboen har forpagtet jorden, hvor der dyrkes grøntsager.
Men i Danmark er bønder ikke kendt for at organisere og engagere sig i Socialdemokratiet, som han repræsenterer, indvender jeg, hvortil han svarer, at det er svært at sammenligne det estiske Socialdemokrati med de skandinaviske. Det estiske er mere et centerparti, hvor der både er elementer fra venstre og højre. Desuden findes der ikke et klassisk bondeparti i Estland.
Inden valget til det nationale parlament den 3. marts 2019 var de to midterpartier Reformpartiet og Centerpartiet i regering, men efter valget valgte Centerpartiet at gå i regering med to højrepartier, Pro Patria og valgets store sejrherre, EKRE. Tilsammen har de tre partier 55 af parlamentets 101 folkevalgte bag sig.
Da jeg talte med Ivari Padar i marts forhandlede de tre partier, der i april dannede en centrum-højreregering. Jeg spurgte til Socialdemokratiets rolle fremover efter at partiet havde tabt valget.
”Vi tabte fem mandater i dette valg. Før havde vi 15 mandater af parlamentets 101 pladser, nu har vi 10. Vi var valgets største taber. Den store vinder var det stærkt højreorienterede parti EKRE, det er svært at forstå. De to store vindere var også de to liberale partier, Reformpartiet og Centerpartiet, der fik 60% af stemmerne. Det tredjestørste parti er EKRE, der voksede fra 7 til 19 mandater. Det er en typisk situation i alle EU-lande at de stærkt højreorienterede partier vinder øget popularitet. Selvfølgelig debatteres det hvordan det er muligt for højrepartier at blive en del af vores regering. Jeg har to følelser i forhold til disse partier. EKRE har lovet en masse, og nu kommer de til magten, så må vi se om de kan gennemføre løfterne. Det er på nogle måder pragmatiske partier, selv om nogle af lederne ligger langt ude til højre. På den ene side kan jeg forstå at mange stemmer på dem, men samtidig er det også farligt. Deres holdninger ligger ikke indenfor de normale liberaldemokratiske, som findes i EU-landene. De er langt fra de holdninger, som har præget Estland i de sidste 30 år. Situationen er ikke let, og selvfølgelig er det vigtigt at fastholde og beskytte de liberaldemokratiske værdier, som vi har haft i alle årene som en selvstændig stat.”
Den russiske faktor
Estland er et lille land med godt en million indbyggere og det er nabo til mægtige Rusland, som i mere end 40 år besatte landet under Sovjetstyret. Samtidig taler ca. 25% af befolkningen russisk i det daglige og har russisk baggrund. Det er derfor naturligt at spørge hvilken rolle naboskabet til Rusland vil spille i valgkampen op til Europa-parlamentsvalget i slutningen af maj. Hertil svarer Ivari Padar at det naturligvis vil spille en rolle, og fortsætter, at alle EU-lande ved, at der er et russisk pres på landene i form af fake news. Det har været diskuteret i Europa-parlamentet flere gange. Det skal analyseres og undersøges meget nøje. Det er vigtigt for Rusland at svække Europa. Rusland støttede f.eks. Brexit-siden i Storbritannien, fastslår Padar.
Da jeg spørger til de vigtigste temaer i den estiske valgkamp i forbindelse med Europa-parlamentsvalget, henviser han igen til kampen mod de autoritære kræfter, der ikke hviler på et liberaldemokratisk grundlag.
”Den Anden Verdenskrig ligger så langt tilbage i historien, at folk ikke husker hvad der er vigtigt. Det er kun de ældste generationer, der husker. Så folk forstår ikke hvorfor vi har EU, og hele pakken med solidaritet, menneskerettigheder osv. Det er det samme i alle medlemslande.”
Ivari Padar fremhæver også migration som et vigtigt tema, selv om det er et minimalt problem i Estland. Alligevel forstår han bekymringen, men man må forstå, at der ikke er gode løsninger. Afrikanere ser det gode liv på internettet og vil gerne herop til Europa. Vi er nødt til at samarbejde mere med Afrika, og f.eks. lære afrikanerne at fiske, siger han.
Landbruget fylder mindre i budgettet
Politikeren i sofaen overfor mig har tidligere været landbrugsminister i Estland, endda i to omgange, og ikke mindst denne erfaring har givet ham et godt grundlag for at kæmpe det estiske landbrugs sag i EU. Han var landbrugsminister i perioden, hvor Estland forberedte sig til EU-medlemskab og det handlede bl.a. om at tilpasse og modernisere den estiske landbrugssektor. I EU-budgettet, der snart udløber, udgør landbrugsstøtten ca. 40% af det samlede budget, og det har det estiske landbrug også nydt godt af. Men sådan bliver det ikke i det næste syvårige budget.
”Nu er der en ny budgetperiode 2021 – 2027. I det nuværende parlament har vi ikke, og det får vi heller ikke, et overblik over tallene i det kommende budget. Bliver det 1,0% af af BNP eller 1,3%? Jeg håber på en afklaring allerede til efteråret. Det handler både om størrelsen af budgettet og indholdet af det. Jeg er medlem af Landbrugsudvalget og den fremtidige fælles landbrugspolitik er under udarbejdelse. Der er enighed om, at der fortsat skal være en fælles landbrugspolitik, den skal ikke nationaliseres. Medlemslandene har masser af muligheder for støtte ud fra det samme budget.”
Ikke længere et fattigt land
Jeg har været i Estland og Tallinn før, det var i 2006 da landet havde været medlem af EU i ganske få år. Der er sket meget, en mængde nye bygninger, mange nye virksomheder og en digital selvtillid, som man skal lede længe efter. Estland ønsker at være forrest i digitaliseringen af samfundet, og det er man. Hvad har EU betydet for den økonomiske udvikling, der er så synlig?
”EU har været meget vigtig. Vi har moderniseret økonomien. Moderniseringen af landbruget startede. Også vores uddannelsessystem har nydt godt af det. I forbindelse med det næste budget vil Estland formentlig miste nogle penge fordi vores BNP pr indbygger nu er højere end 75% af gennemsnitsniveauet i EU. Vi er ikke længere fattige, vi er på det mellemste niveau, og det må vi ærlige omkring. Vi må forstå, at vi i fremtiden vil være nettobidragsydere. Det er konsekvensen af at vi med EU’s hjælp er blevet rigere.”
Efter Ivar Padars vurdering forstår de fleste estere dette, men politikerne må blive bedre til at fortælle dem om vigtigheden af EU. Det europæiske fælleskab er faktisk vigtigere i Estland end i andre EU-lande. EU sikrer, at landet er en del af Vesten, og det sikrer dets uafhængighed, slutter den estiske politiker af med at sige. Han rejser sig op, giver hånd til afsked og haster videre ud i den lille og ganske hyggelige estiske hovedstad.
Ivari Padar
Fødselsår: 1965
Hjemby: Vöru
Parti: Socialdemokratiet
Partigruppe i Europa-parlamentet: Progressive Alliance of Socialists and Democrats
Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk.
Foto i artiklens top: /PR-foto/
Læs hele temaet “Europæernes valg”
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 