Den konservative partigruppe blev også denne gang størst ved valget til Europa-Parlamentet. Alligevel er det nye tider: Socialdemokrater og liberale vil trække tæppet væk under 15 års konservativ magt i Kommissionen, som er det kryptiske EU-ord for den fælleseuropæiske regering.
Analyse af Sara Høyrup
TEMA: EUROPÆERNES VALG | Spaniens Pedro Sánchez og Frankrigs Emmanuel Macron lægger slagplan blot et døgn efter søndagens afslutning på afstemningen i alle 28 lande. De to regeringsledere repræsenterer ikke blot Sydeuropa, men også det største antal EU-parlamentarikere i hver deres gruppe: den socialistiske og den liberale.
Sammen vil de dreje Unionen mod venstre og sætte en progressiv dagsorden. De kan ikke danne flertal alene og får altså brug for et komplekst samarbejde med nogle af de mange små partier, der er blevet valgt ind denne gang. Der har været en stærk stigning i valgdeltagelsen – og en stor spredning på mange partier.
Det gælder økonomien, de sociale forhold, miljøet og den kønsdebat, som er blusset op i den vestlige verden efter årtier i dvale. Som ny kommisionsformand er danske Margrethe Vestager fra den liberale ALDE-gruppe i spil. Også Venstre er med i ALDE, og også Socialdemokraternes Helle Thorning Schmidt er i spil som kandidat.
I Storbritannien har mange /Remainers/ skiftet deres stemme til det liberale parti, der klart er for at forblive i EU.
Socioliberale løsninger
I Spanien forsøger Sánchez at danne regering på ny, og hans foretrukne partner er de liberale i Ciudadanos. De har givet ham en kurv under valgkampen, men en koalitionsregering har før været på tale. Tilsammen vil de få det ægte progressive og mest ansvarlige frem i hinanden.
Medmindre altså at Ciudadanos står fast på, at socialdemokraterne er en dårligere legekammerat end det yderste spanske højre i Vox. De liberale er nemlig unionister og stoler ikke på Sánchez, som de frygter vil svigte de spansksindede catalanister, sådan som centralregeringerne har gjort det i hele demokratiets tid.
Macron for sin del ville stå for en ny tids politik, men den var der ingen, der troede på, da de først havde set ham give den som solkonge. De indignerede gule veste har sat Frankrig på den anden ende i mange måneder nu, og optøjerne har foreløbigt kostet et dusin menneskeliv.
Populister i alle farver
I Italien vandt højreseparatisterne i Lega Nord frem ved EU-valget på bekostning af deres hjemlige regeringspartner Cinque Stelle. Femstjernebevægelsen er umulig at klassificere ideologisk. Dens allermestcentrale træk er dens populisme, og ligeså venstreekstrem dens systemkritik også kan fremstå, har 5S altså valgt at danne regering med Matteo Salvinis højrenationale fremmedhadere.
Over hele Europa har populismen vundet frem i de senere år. Mest kendt i den kategori er det yderste højre, og i Storbritannien har den berygtede UKIP-leder Nigel Farage simpelthen dannet et nyt parti med det ene sigte at komme ud af EU i en fart og for enhver pris.
Men også det yderste venstre og disruptive bevægelser som den catalanske nationalisme er klart populistiske: Også de tilbyder forsimplede løsninger på komplekse problematikker, og også de betjener sig af syndefaldsmyter og syndebukke.
Separatisterne og retsstaten
Den undvegne regionsleder Carles Puigdemont er blevet valgt ind og håber på immunitet i den forbindelse. Han har slået sig ned lige uden for Bruxelles, men skal omkring Madrid for at hente sin akkreditering. I Spanien er han eftersøgt og vil blive anholdt ved fremmøde.
Også hans våbenfælle fra det konkurrerende separatistparti, Oriol Junqueras, har stillet op og vundet en plads, som han vil få svært ved at indtage. Han sidder varetægtsfængslet for sin rolle i løsrivelsesforsøget i efteråret 2017, og der forventes at falde dom til oktober.
Begge kan de vælge at opgive deres pladser til fordel for deres partifæller, men så falder martyriet væk.
Formandslandets eksempel
Den rumænske diaspora i Barcelona klager over, at mange slet ikke fik lov at stemme. Daniela på 26 er tjener og fortæller, at hun tog en taxa fra arbejdet hen for at stemme. Hun stod i kø fra klokken 17, segnefærdig af træthed. Hun stod stadig ude på gaden klokken 21, da valgstedet lukkede, og lokalt politi blev brugt til at sende folk hjem med uforrettet sag.
“Jeg gik grædende hjem,” fortæller hun mandag. Hun er først glad igen dagen efter, da hun fortæller, at der er faldet fængslingsdom over en korrupt toppolitiker i Rumænien, der er europæisk formandsland juni måned ud.
Rumænerne udgør den største migrantgruppe internt i den Europæiske Union. Hindringerne for valgdeltagelse har fundet sted overalt. En påfaldende elendig organisering med alt for få valgborde til de ivrige demokratideltagere har hindret udvandrerne i at give deres besyv med. Diasporaen er næsten enstemmigt imod det siddende regeringsparti derhjemme, som er arvtager fra den svundne kommunisme. Der må forventes klager til de rumænske valgmyndigheder fra vælgere, der gerne ville stemme de liberale til .
Rumænerne må ikke brevstemme, og valget søndag gjaldt også en amnistilov, som skulle beskytte korrupte politikere. Men det lovforslag gik ikke igennem, selv uden de kritiske diasporastemmer. De rumænenske vælgere ser ud til at have et sundere forhold til demokrati end deres politikere.
Sara Høyrup er cand.mag. i spansk og har boet on/off i Spanien siden 1994.
Læs hele temaet “Europæernes valg”
Billede i artiklens top: /Ritzau Scanpix/Reuters/Charles Platiau/
Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.
Støt os med et engangsbeløb: 
Støt os fast: 