TEMA: EU’s indre værdikampe
De europæiske værdier, grundlaget for medlemskabet af EU, er under stigende pres, ikke mindst senest blandt nogle af unionens nyeste medlemslande i øst. Internt i mange lande sker der en polarisering mellem de liberaldemokratiske og de nationalkonservative, mellem EU-positive og EU-skeptiske. Også mellem nord og syd ses forskellige værdier, som ligger til grund for tilgangen til samarbejdet, og der er kommet flere og flere værdipolitiske emner til, som har ført til intern uenighed i unionen. Hvad gør udviklingen ved EU’s sammenhængskraft? I dette tema ser vi på EU’s indre værdikampe, men også på værdifællesskaber og på hvilke udfordringer og løsninger, der tegner sig i fremtiden. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Foto: /Pixabay/
Rettigheder og værdier á la carte
Det er ikke nemt for EU at stille noget op mod visse medlemslandes svigt af deres borgeres demokratiske rettigheder - og dermed også svigt af københavnerkriterierne. Der er nogle juridiske og politiske muligheder, men de er meget bureaukratiske, og det efterlader reelt EU med mere diplomatisk prægede metoder til at påvirke den politiske dagsorden i f.eks. Ungarn eller Polen. Baggrund af Michael Winther.
Vedholdent EU har hjulpet Rumænien med de demokratiske værdier
Kan EU-krav og EU-overvågning få et medlemsland til at ændre vigtige love og institutioner? Siden 2007, hvor Rumænien blev medlem, har landet været overvåget gennem Samarbejds- og Verifikations Mekanismen, CVM. Det ser ud til, at samarbejdet lykkes, og at Rumænien dermed undgår at efterligne Polens og Ungarns tilbagerulning af dele af københavnerkriterierne. Men nye politiske vinde i Rumænien spiller bestemt også med. Analyse af Kjeld Erbs.
Den utilgivelige krig i Europa
Teresa Freixes deltog som jurist i opbygningen af civilsamfundet efter Balkan-krigene. Den Europæiske Union svigtede dengang, men repræsenterer et håb i dag. Interview af Sara Høyrup.
“Vi må ikke gå på kompromis med de værdier, som det europæiske samarbejde bygger på”
Om 20 år er der kun otte procent europæere tilbage på jordkloden, og hvis vi ikke forsvarer vores demokrati og vores liberale værdier i dag, hvordan kan vi så overhovedet love vores børn og børnebørn, at de lever i et demokrati om 20-30 år, spørger Marlene Wind, professor i statskundskab og leder af Center for Europæisk Politik ved Københavns Universitet. Interview af Anders Engberg.
”Jeg vil altid være parat til at forsvare Letland og dets folk”
I Letland udruges en ny generation politisk engagerede, der vil værne om deres fædrelands arv. Den tidligere sovjetrepublik har historisk været den undertrykte lillebror – noget, der har fostret en stærk patriotisk folkestemning. Vi har talt med en ung nationalkonservativ fra den baltiske stat. Interview af Linus Folke Jensen.
“Dramaet finder sted i Sydeuropa, men angår hele Europa”
Andaluseren José Carlos Cabrera Medina har svært ved at få øje på det europæiske projekt. EU er et top-down projekt, som ikke når ud i hjørnerne. De humanistiske værdier viger, når verdens bærme banker på, mener han. Interview af Sara Høyrup.
Har EU-politikken værdi hos de danske partier?
Skal man fra dansk side kaste mere politisk energi i europapolitikken og politikføring i EU, eller skal vi bare lade stå til? En gennemgang af tilgangen hos Folketingets partier peger mest på det første. Analyse af Jesper Steenstrup Vogelius
En progressiv kønspolitik
Alle vil være de gode. Og det er godt at være progressiv. Venstrefløjen har for længst taget patent på at stå for fremskridtet. Men bliver alting altid bedre af at fare frem for fuld damp? Og hvem skal bestemme, hvad vej det går fremad? Kommentar af Sara Høyrup.
På flugt fra socialstaten
Det skulle være så godt, og så er det faktisk skidt? Velfærden i Vesteuropa er for nogle et mareridt. Norske mødre søger mod Polen for at undslippe Barnvernet. Briter krydser grænsen og gemmer sig væk med børnene, når the child services lurer i kulissen. Kommentar af Sara Høyrup.
Tribes of Europa: Tilbage til fremtiden?
Den tyske sci-fi serie "Tribes of Europa" er det nyeste eksempel på tysk succes inden for området. Men den er også et vidne om, at genren kan bruges til at sætte scenen til en identitetsdebat, som er vigtigere nu end nogensinde før for EU's fremtid. Anmeldelse af Amélie Reichmuth.
Værdifronter på kryds og tværs i det østlige EU
Generelt er det problematisk at trække en generel linje mellem øst og vest i EU. Nationerne i øst er – specielt værdimæssigt - lige så forskellige som dem i vest. I Polen, Tjekkiet, Ungarn og - senest - Slovenien er de liberale værdier, som københavnerkriterierne skal sikre, kommet i modvind hos regeringerne og har ført til polarisering og folkelige moddemonstrationer. I andre lande som Bulgarien, Rumænien, Slovakiet, Kroatien og de baltiske lande er brudfladerne nogle andre. For at forstå denne nutid må vi forstå fortiden i de forskellige lande. Analyse af Michael Winther
Lov og retfærdighed?
Det liberale demokrati i Polen er under pres. Frie medier og domstoles uafhængighed fejes til side under en nationalistisk fane, der agter at genrejse den polske stormagt. Men det har ikke altid været sådan, og spørgsmålet er derfor, hvorfor landet er endt i en situation som denne? Baggrund af Linus Folke Jensen.
Europæiske værdier er en global drivkraft – men europæerne har selv glemt det
EU er langt stærkere både økonomisk og værdipolitisk, end det lyder til, når der almindeligvis tales om EU. Men som verdensmagt er EU så blid, at ingen bemærker den. EU har ellers masser af "soft power" og principielt også en del "hard power". Derfor burde vi være i stand til på verdensscenen at optræde med "smart power", men vi gør det ikke. Og hvorfor ikke? Fordi vi ikke er enige om, hvordan den skal bruges, siger tidligere udenrigsminister Per Stig Møller (K)i et interview med Jesper Vogelius.