I løbet af de seneste år har den tyske filmindustri oplevet en renaissance, ikke mindst gennem udviklingen af streaming-platformene. Selvom tyskerne stadigvæk brillerer med deres historiske dramaer, findes der flere og flere tyske sci-fi serier som kan konkurrere med de store produktioner fra Hollywood. Tribes of Europa er det nyeste eksempel på det. Serien sætter faktisk scenen til identitetsdebat, som er vigtigere nu end nogensinde før for EU’s fremtid.

Bemærk venligst, inden du læser videre: Spoiler alert!

Anmeldelse af Amélie Reichmuth

TEMA: EU’s INDRE VÆRDIKAMPE | Europa anno 2074. Kontinentet består af forskellige stammer som fører krig mod hinanden. EU har ikke eksisteret siden skæbneåret 2029, da et totalt blackout skete. Det ødelagde alle systemer – politiske, økonomiske og kulturelle. Med andre ord: Det gamle kontinent er fuldstændig gået under og er blevet til en postapokalyptisk verden, hvor det bare handler om at overleve.

Man følger de tre søskende Liv, Elja og Kiano, som tilhører den tysktalende stamme Origines og bor midt i skoven, uden teknologi og i harmoni med naturen. Denne idyl stopper brat, da landsbyen bliver angrebet af Crows, en stamme, som stort set kun er interesseret i magt og vold. Herfra bliver de tre unge nødt til at følge deres egen vej for at overleve – og redde det, som reddes kan.

Teknologi og magt er de to nøglekoncepter i denne dystopiske science-fiction historie. På den ene side har teknikken ødelagt den gamle verden og skabt kaos; på den anden handler denne kamp mellem stammerne netop om teknologi, fordi den giver stor magt til den, som får fat i den.

Serien handler i virkeligheden om stræben efter fred og stabilitet i en farlig verden, hvor Europa ikke bare er opdelt i forskellige klaner, men er fanget imellem en diffus trussel fra Østen, og Atlantians, en futuristisk nation, som er langt fremme takket være sin teknologi. Hvis man tilføjer Crimson Republic, en paneuropæisk militærstyrke som beskytter sine allierede blandt stammerne, kunne parallellerne imellem fiktionen og virkeligheden ikke være tydeligere.

Philip Koch, den unge direktør bag Tribes of Europa, blev inspireret af Brexit, som han fandt “meget chokerende”. Der findes dog en latent optimisme til slut (og potentialer for nye sæsoner!), når man bliver klar over, at en ny begyndelse er muligt, og at de tre unge vil kæmpe for at bygge et nyt Europa op.

Det interessante ved denne serie er, at det lykkedes den at kombinere både det europæiske og det amerikanske i måden at lave serie på: Vi finder alle ingredienserne til en god blockbuster, med klare referencer til Dark, Games of Thrones eller Hunger Games eksempelvis, og serien leverer samtidig med en spændende historie, karakterer med dybde og dygtige skuespillere. Det er tale om et solidt håndværk, selvom serien ikke genopfinder genren.

Desuden forbliver serien først og fremmest underholdning, og prøver ikke på nogen måde at belære. Tribes of Europa viser hvordan civilisationer udvikler sig og går under, stiller underforståede spørgsmål men giver ingen svar. Det skal også understreges, at det er svært at identificere sig helt med de forskellige karakterer, eller bruge dem som rollemodeller, netop fordi de er almindelige mennesker, som først og fremmest prøver at overleve, i stedet for at være superhelte med enorme kræfter, som prøver at redde verden. Det er nemlig det, god fiktion kan: Få os til at forstå vores verden bedre, og måske sågar inspirere os til at tage ansvar for at ændre på virkeligheden.

I den forstand er serien, på trods af den amerikanske indflydelse, “typisk” tysk, fordi det hele drejer sig om det etiske dilemma: Hvilke side vil du vælge, hvis du var en del af denne historie? Hermed kan man også se Tribes of Europa som et forsøg på at frigøre sig fra sin fortid for at genopfinde sig selv; en identitetsdebat som er vigtigere nu end nogensinde før for EUs fremtid.

Man kunne i hvert fald ikke forestille sig et mere passende tidspunkt for serien at udkomme: Udover de tydelige paralleller til de nuværende udviklinger i Europa virker samfundets kollaps pga. teknologisk krig slet ikke urealistisk – i en verden plaget af pandemi, hvor vores system afhænger mere og mere af teknologi. Desuden er det kun positivt, at et globalt publikum vil kunne se denne serie, og det vil bestemt blive interessant at læse, hvad ikke-europæere synes om den.

Tribes of Europa er i hvert fald et friskt pust inden for europæiske serier og kan anbefales til alle, som elsker god science-fiction eller interesserer sig for europæisk politik. I øvrigt: Dejligt at blive mindet om, at vi europæere godt kan tænke stort, selvom det er igennem en amerikansk streaming-tjeneste.

Amélie Reichmuth er kandidat i internationale relationer fra eliteuniversitetet Sciences Po i Paris. Hun har tidligere boet i Danmark og bor i dag i Stockholm.

Billede i artiklens top: Holger Langmaier from Pixabay 

Læs hele temaet “EU’s indre værdikampe”