TEMA: EU og klima-generationen
EU-landene er blevet enige om en klimalov, der skal reducere CO2-udledningen med mindst 55 procent i 2030 og gøre kontinentet klimaneutralt i 2050. Hvordan skal vi i Europa opnå målene? Er tiltagene realistiske? Er de ambitiøse nok? Og hvad siger den unge generation, som skal leve med de beslutninger, vi tager i dag? I dette tema ser vi på EU’s klimapolitik, de enkelte landes indsatser og betydningen globalt. Der kommer løbende nye artikler til temaet.
Foto: /Sofie Paisley/News Øresund /Flickr/
Unges repræsentant om klimaforhandlinger: ”Vi skal ikke bare være kransekagefigurer”
Danmarks ungdomsdelegat ved COP26 i Glasgow, Emma Turkki, mener, at Europas unge har haft for lidt taletid og reel indflydelse på forhandlingerne. Derfor vil hun arbejde for, at rollen som ungdomsdelegat fremover bliver en mere integreret del af delegationerne, så de unge også får en plads ved forhandlingsbordet. Hun kan også se nogle klare perspektiver i at arbejde tættere sammen med andre ungdomsdelegerede fra især de andre nordiske lande. Lige præcis ved topmøderne ser hun dog flere udfordringer i at øge ungdomssamarbejdet på tværs af EU-landene, da det langt fra er alle EU-lande, som har et ungdomsdelegatprogram. Interview af Christina Hoff.
Eksperter: Der er brug for langsigtede EU-løsninger for at undgå flere energikriser
Millioner af europæiske husstande står magtesløse over for skyhøje energipriser på grund af energi-ineffektive bygninger. Sådan skriver flere klimaorganisationer i et åbent brev til EU-Kommissionen, forud for præsentationen af et fornyet direktiv om bygningers energimæssige ydeevne. Eksperter kalder i den forbindelse på langsigtede politiske løsninger, hvis en ny energikrise, som den nuværende, skal undgås i fremtiden, og hvis målet om klimaneutralitet i 2050 skal nås. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
Indeklimaet er den oversete dimension af bæredygtighed i EU – og arkitekturens temperatur er 22-26
Arkitekten Dietmar Eberle har skabt fundamentet for, hvordan mennesker i fremtiden skal tænke boliger, der tænker mennesker og indeklima, der er den oversete dimension af bæredygtighed i EU. Michael Winther har besøgt arkitekterne Bauschlager Eberle, der står bag deres egen kontorbygning 2226, der har gentænkt mulighederne for et sundere indeklima.
Der skal blæse nye havvinde over EU
For at EU skal i mål med sine ambitiøse klimamål, skal der skrues markant op for den grønne strøm. Havvind er en af de billigste og mest effektive løsninger, men ikke alle i unionen er lige begejstrede. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
Ny tysk regering vil skabe grøn, dynamisk omstilling – og det vil påvirke resten af EU
Socialdemokraten Olaf Scholz bliver kansler i en ny tysk regering, som omfatter Socialdemokratiet (SPD), De Grønne og det liberale parti (FDP). Denne politiske kombination er unik i Tyskland og i resten af Europa. Koalitionen skaber en helt ny midte i tysk og europæisk politik, og den vil fokusere på en grøn politik med langt større forandringer og moderniseringer end hidtil. Analyse af Hugo Gaarden.
Forbillede i EU: I Vorarlberg er pengene store og byggeriet grønt
Mens vi i EU og på COP-møder mest taler om den grønne omstilling, så har man i den mindre vest-østrigske by Bregenz succes med at agere frem for at snakke, når det handler om, at gøre bæredygtigt byggeri til en god forretning. Østrig er desuden ét af de få EU-lande, der har forbudt kul til elproduktion. Men hvad er det, de er lykkes med i Østrig? Michael Winther har besøgt ét af kontinentets forbilleder i kampen for den grønne omstilling
Miljøprioriteter i EU’s nye landbrugsreform vil udfordre danske landmænd
For få dage siden stemte Europa-Parlamentet en historisk klimafokuseret landbrugsaftale igennem. I den nye EU-landbrugsreform 2023-2027 øremærkes en fjerdedel af den direkte landbrugsstøtte til til eco-schemes. Landmændene skal nu i højere grad kvalificere sig til støttepuljer og bruge dem aktivt til at investere i grønne tiltag. Mie Olsen har spurgt, hvad det får af konsekvenser for dansk landbrug.
Organisationer: Ny EU-lov kan blive en global game-changer i kampen mod fældning af verdens skove
EU-Kommissionens udspil om afskovning giver håb, men forslaget har flere mangler: Europæiske banker og investorer skal indbefattes af lovgivningen, og produkter som majs og gummi bør inddrages. Danmark skal skubbe på for, at udspillet indeholder både lovlig og ulovlig afskovning, skriver fem organisationer.
Erhvervslivet og folkepres i EU-landene vil afgøre klima-udviklingen
COP26 blev historisk, men det fører ikke i sig selv til, at klima-målet på 1,5 opnås. Derimod er der kommet en helt ny dynamik i erhvervslivet og blandt investorer for at satse på en grøn transformation, og de unges pres bliver afgørende. Analyse af Hugo Gaarden.
EU’s nye grønne pagt – hvor mange tabte år har vi foran os?
Udfordringen med EU’s grønne ambitioner og The Green New Deal er den samme, som så ofte set i klimapolitikken: Den største del af planen er ambitioner og hensigtserklæringer, og kun en ret lille del er konkrete handlingsplaner. Selv Danmark gør langt fra nok – og hvis selv vores statsminister ikke er klar til at sætte konkret handling bag sine flotte ord før tidligst 2025, så er det svært at forestille sig, at det skulle lykkedes på EU-niveau. Kommentar af Hinnerk Frech, Den Grønne Studenterbevægelse
Klimahandling kendes for ret – retssager er et nyt våben for klimakampen i EU-landene
Flere og flere klimaaktivister i Europa går rettens vej for at fremme den grønne omstilling. Basale menneskerettigheder er blevet et våben i klimakampen, og det presser EU's regeringer til at skrue op for ambitionerne. Retssagerne er et vigtigt supplement i klimakampen, mener blandt andre Kira Marie Peter-Hansen (SF), medlem af Europa-Parlamentet for Gruppen af De Grønne/Europæiske Frie Alliance. Baggrund af Emil Staulund Larsen.
Er EU fit for Glasgow?
FN’s klimakonference, COP26, der begynder på søndag i Glasgow, var på bordet i sidste uges plenarsamlinger i Europa-Parlamentet. Der blev opfordret til højere klimaambitioner og europæisk ledelse i den grønne globale omstilling. Her skal Fit-for-55-pakken blandt andet sætte eksemplet, men pakken skal forbedres, siger flere danske MEP’ere. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
Europa har brug for grøn omstilling – uden gule veste
Mange europæere er bange for at miste deres arbejdsplads, hvis der i EU sættes for meget turbo på den grønne omstilling. Men faktisk er EU’s klimaplan ikke en trussel mod arbejdspladser helt overordnet, og det er også muligt at levere en socialt afbalanceret klimareform. Kommentar af Johan Moesgaard, EU-chef i Dansk Metal.
Den grønne udvikling i EU starter på tallerkenen
I en tid, hvor klimakrisen tvinger EU og dets medlemsstater til at revurdere deres miljøpolitik, er spørgsmålet om fødevaresuverænitet vendt tilbage i den offentlige debat. I Sverige er dette blevet en uventet platform for borgersinitiativet “Reformaten”, der har til formål at skabe ”et positivt fødevaresystem”. Ambitionen er at være til inspiration for resten af Europa. Interview af Amélie Reichmuth.
EU og den nye grønne pagt
I bogen ”Håbets politik. Sådan overvinder Europa kriserne og bliver en grøn supermagt” giver Bjarke Møller et bud på, hvordan Europa kan overvinde de globale megakriser i 2020'erne og blive en grøn supermagt, der frigør sig økonomisk og militært fra USA uden at løbes over ende af Kina. Vi bringer et uddrag.
Klimaaktivister strejker i hele Europa for fremtidens liv
Mens EU forsøger at lovgive sig ud af klimakrisen, samler klimaaktivister sig i strejker rundt omkring i Europa for at råbe politikerne op og sætte hurtigere sejl mod en klimavenlig verden. Reportage af Malene Nørby Pedersen.
Ung fra Klimabevægelsen: EU’s “Klar til 55”-pakke er et for lille skridt i den rigtige retning
EU-Kommissionens nye ”Klar til 55”-pakke skal hjælpe de europæiske medlemslande med at nå det kollektive emissionsreduktionsmål i 2030. Selvom lovgivningsinitiativerne er positive, er der stor plads til ambitionsforbedring, mener Kirstine Lund Christiansen, konstitueret forperson i Klimabevægelsens bestyrelse. Interview af Mie Olsen.
Luisa Neubauer – en klimaaktivist fra det grønne Hamborg, der inspirerer Europas unge
Den tyske forfatningsdomstol har slået fast, at landets klimalov udskyder så meget CO2-reduktion til efter 2030, at det kan gå ud over unges fremtidige frihed. Derfor skal loven justeres. Kendelsen er ikke mindst en sejr for 25-årige Luisa Neubauer, der er organisator i klimabevægelsen Fridays for Future og sammen med Alexander Repenning skrevet bogen "Vom Ende der Klimakrise - Eine Geschichte unserer Zukunft". Anders Engberg tegner et portræt af den unge, tyske klimaaktivist, der inspirerer unge i resten af Europa.
EU’s kurs mod klimaneutralitet – en fair social omstilling?
EU Kommissionen fremlagde for nyligt et forslag til en socialfond for EU’s klimaindsats, som skal afhjælpe de sociale konsekvenser af nye grønne tiltag. Med forslaget lover Kommissionen en ‘fair social omstilling’. Men udspillet kritiseres for et mangelfuldt blik på kønsmæssige uligheder, hvor især kvinder er i risiko for fænomenet energifattigdom. Baggrund af Malene Nørby Pedersen.
Lund som forbillede for andre byer i EU: “En del bilister vil blive generet, og hvad så?”
Hvis ikke vi reducerer CO2-udslippet markant indenfor de næste ti år, vil vi ikke kunne opretholde et stabilt klima, og det vil få katastrofale følger, siger Kimberly Nicolas, klimaforsker ved Lunds Universitet, der står i spidsen for et projekt, som skal bidrage til, at Lund opfylder ambitiøse klimamål. Interview af Anders Engberg.
Europa og klimagælden
Ekstrem varme, tørke og oversvømmelser er blot nogle af konsekvenserne af den globale opvarmning, som igen skyldes den ”klimagæld”, som vi har stiftet gennem udslip af drivhusgasser de seneste mange årtier. EU forsøger med den europæiske grønne pagt, herunder en ny klimalov, at begrænse den regning, som de kommende generationer af europæere kommer til at hænge på.