Ung fra Klimabevægelsen: “Klar til 55”-pakken er et for lille skridt i den rigtige retning

2021-09-10T11:38:47+00:00 fredag, 10. september, 2021|

EU-Kommissionens nye ”Klar til 55”-pakke skal hjælpe de europæiske medlemslande med at nå det kollektive emissionsreduktionsmål i 2030. Selvom lovgivningsinitiativerne er positive, er der stor plads til ambitionsforbedring, mener Kirstine Lund Christiansen, konstitueret forperson i Klimabevægelsens bestyrelse.

Interview af Mie Olsen

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | Den 14. juli kom EU-Kommissionen med en ny ”Klar til 55”-pakke med politiske lovgivningsinitiativer på klimområdet. Pakken skal over de næste ti år hjælpe de europæiske medlemslande med at reducere 55 % af de samlede drivhusgas-udledninger sammenholdt med 1990-niveauet.

Det omfattende klimaudspil sætter ind på godt 10 områder, hvor Kommissionen stiller konkrete forslag til ændringer i EU’s retsakter og love inden for alt fra udvidelse af CO2-kvotesystemet til stop på salg af dieselbiler. Pakken ligger op til, at flere reduktionsmål skal være retligt bindende for medlemsstaterne – eksempelvis energisparemålsætninger og en 3% bunden renovation af bygninger inden for den offentlige sektor.

Magasinet Europa har bedt 28-årige Kirstine Lund Christiansen, som er forperson i Klimabevægelsen, om give sin analyse af pakkens stærkeste og svageste punkter. Hun har en kandidatgrad i Environmental Studies and Sustainability Science fra Lunds universitet og har primært beskæftiget sig med energipolitik og klimapolitik i et skandinavisk og europæisk perspektiv.

”Fit for 55-pakken er et skridt i den rigtige retning. Men der er stor plads til forbedringer”, siger hun indledningsvist.

Klimatold er positiv: Men indtægten bør ikke gå til EU’s reserver
Det første punkt at slå ned på, er den nye CO2-grænsetilpasningsmekanisme, også kaldet ”klimatold”.

”Klimatolden er et nyt og positivt initiativ, som vi ikke har set før. Den viser, at EU ikke vil importere varer, der har udledt CO2, og det er et rigtig godt signal at sende internationalt. Nu skal den europæiske importør betale en afgift, der er tilsvarende CO2-afgiften i Europa”, siger Kirstine Lund Christiansen.

Afgiften skal som udgangspunkt målrettes import af særlige varegrupper som cement og jern. Den er blevet omdiskuteret i danske medier over sommeren. I Altinget har blandt andre Connie Hedegaard advaret mod de diplomatiske signaler, den sender til handelspartnere i andre lande. Primært fordi, at EU vil lade midlerne fra tolden gå til egne reserver.

Det er også det problem, Kirsten Lund Christiansen påpeger:

”Det bliver dyrere for andre lande at eksportere til Europa, fordi de nu skal klarlægge, hvor meget CO2, de forbruger i produktfremstillingen. De bliver mindre konkurrencedygtige, når der er en ekstra told på deres varer. Samtidig går midlerne fra den nye klimatold til EU’s egen kasse. Dem, der står til at blive hårdest ramt økonomisk, er derfor de lande uden for EU, der har bidraget mindre til klimakrisen globalt set.”

Ifølge Kirstine Lund Christiansen findes der to løsninger på problemet:

Enten at fritage de mindst udviklede lande som Mozambique og Bangladesh fra klimatolden eller at lade de nye toldmidler gå til ekstra klimabistand. På den måde vil EU-initiativet fremstå mindre protektionistisk i international sammenhæng.

Udvidelse af kvotemarkedet indeholder stadig ”gratis” CO2-udslip
”Forureneren betaler”- princippet følges desuden ikke til dørs i kvoteregnskabet internt i EU, mener Kirstine Lund Christiansen. Heller ikke selvom Fit for 55-pakken udvider kvotemarkedet for CO2-udledninger i EU’s indre handelsmarked til nu at omfatte vejtransportsektoren, byggeri og skibsfart.

”Det er meget problematisk, at Kommissionen i udspillet lægger op til, at de store udledere i EU skal have lov til at udlede CO2 gratis frem til 2035,” siger Kirstine Lund Christiansen.

EU’s emissionshandelssystem har siden 2005 gjort, at flere store europæiske produktionsvirksomheder skal rapportere deres CO2-udledning og legitimere den gennem kvoter. Kvoterne kan enten gives gratis af staten eller købes per ton. De senere år er prisen steget markant, samtidig med at antallet af kvoter falder.

I den nye Fit for 55-pakke foreslås en årlig sænkelse af CO2-udledningsloftetet, mens spillerne på kvotemarkedet skal sænke deres udledning af drivhusgasser med 61 % inden 2030 sammenlignet med 2005-niveuet.

Ifølge Kirstine Lund Christiansen burde EU-Kommissionen dog også have inkluderet en gevaldig prisstigning på prisen for et ton CO2. Hun referer til både Klimabevægelsen og Klimarådet, som begge mener, at mere end en fordobling er nødvendig frem mod 2030.

”Lige nu er prisen på en kvote godt 50 euro. Den vil formentligt stige til op mod 90 euro frem mod 2030 med de ændringer, der foreslås. Men på det tidspunkt vil en minimumspris på 200 euro være nødvendig, hvis producenternes incitament skal være stort nok til, at vi i EU overholder Parisaftalens mål om at holde os under en halvanden grads temperaturstigning,” uddyber hun.

Landbrugs- og skovsektoren må ikke bruges som opvejning
”En anden del af udspillet er, at skove og økosystemer skal bruges til at optage CO2. Frem mod 2030 vil man øge den såkaldte LULUCF-sektors optage til 310 mega tons om året mod de nuværende 249 tons,” siger Kirstine Lund Christiansen.

LULUCF står for ”Land Use, Land Use Change and Forestry Regulation”, og i pakken foreslås kommende nationale målsætninger for, hvordan skove, jord og vådområder skal omlægges i særligt landbruget for at bidrage til den europæiske naturs evne til at optage og lagre CO2. Det er rigtig positivt, understreger Kirstine Lund Christiansen.

Men kun hvis det indgår som supplement og ikke direkte i kvoteregnskabet.

”Der har været en uheldig tendens til, at medlemslandene bruger de negative emissioner fra skovindustrien til at kompensere for andre produktionsudledninger. Men plantning af træer må aldrig erstatte omstilling i industrien. I de sidste år har vi set, hvor hurtigt skovbrande kan ødelægge store naturarealer,” siger hun.

Målsætningen bør desuden øges til 600 tons 2030, mener hun. Derudover slår hun ned på Kommissionens formulering om, at de mange nye træer skal tjene til produktion af biomasse (organisk plantestof) anvendeligt i den vedvarende energisektor.

Vedvarende energidirektiv beror på biogas
”Det er usmart, at plante træer for at fælde dem. Træer kan optage CO2 og bidrage til biodiversitet, men ikke hvis de bruges til at producere for eksempel bioplast og engangsemballage. Så er det trods alt bedre at bygge huse af det, så kulstoffet fanges i lang tid,” siger Kirstine Lund Christiansen.

Argumentet leder naturligt over på emnet ”biogas”, som spiller en central rolle i EU’s Vedvarende Energi (VE) direktiv. I Fit for 55-pakken forslås, at nationale energieffektivitetsmål bliver retligt bindende for at sikre en 9 % reduktion af europæernes samlede energiforbrug i 2030. I samme år skal 40 % af forbruget leveres af vedvarende energikilder.

Problemet er, ifølge Kirstine Lund Christiansen, at den nye pakke blot strammer men ikke gør op med klassificeringen af biobrændsel som en klimavenlig energikilde. Heller ikke selvom der skelnes mellem såkaldte 1. generations biobrændsler som træer og afgrøder, der er mere omkostningsfulde at fjerne for klimaet, og 2. generations alternativer som tæller affald og smågrene.

”Udgangspunktet er lige nu, at bioenergi er en vedvarende energiform. Og det er det ikke. Der udledes CO2, hver gang vi brænder biomasse af. Det skal med i kvoteregnskabet. Desuden er ”vedvarende” ikke det samme som ”bæredygtig”. Hver gang vi fjerner biomasse, hæmmer vi lokal plantevækst, insektliv mm.,” siger Kirstine Lund Christiansen, og fortsætter:

”I nogle tilfælde udleder bioenergi mere CO2, end kul gør”.

Hun og Klimabevægelsen havde derfor gerne set EU-Kommission gå i direkte opgør med kategoriseringen af bioenergi som ”vedvarende”.

Borgerinddragelse bliver vitalt for succes
Sidst men ikke mindst er der ét vigtigt initiativ, der ifølge Kirstine Lund Christiansen glimrer ved sit fravær.

”Jeg savner en proces omkring implementering i udspillet. Man kunne godt kommunikere vigtigheden af lokal involvering og borgerinddragelse. Det er så nødvendigt med lokal og regional opbakning til den grønne omstilling, som skal løses ved at involvere borgerne fra starten,” siger hun.

I pakken foreslår EU-Kommissionen en social fond til blandt andet bæredygtig udvikling i lokalsamfund. Midlerne skal øremærkes sårbare grupper, der står til at lide økonomisk i den kollektive omstilling til særligt vedvarende energi og eldreven transport. Fondens 72,2 milliarder euro afsat mellem 2025-2032 skal hentes fra de nye indtægter, som udvidelsen af emissionshandelssystemet vil indbringe.

Det er vigtigt, at tilskud og støtte til lokale borgere og projekter bliver givet, når pakken stemmes igennem og rulles ud, mener Kirstine Lund Christiansen.

”Eksempelvis er tiltaget om, at vi skal af med fossilbiler i 2035, rigtig godt. Men pakken tager ikke rigtig livtag med de strukturelle og samfundsmæssige problemer ved, at vi har indrettet et transportsystem baseret på privat bilisme. Det vil kræve en markant udvidelse af den offentlige transport, færre transportkilometer per dag, større cykelkultur med mere, hvis ikke loven skal ramme socialt skævt,” påpeger hun.

Derfor vil Klimabevægelsen følge implementeringsprocessen nøje.

”Pengene fra kvotesystemet bør i høj grad gå til lokale energiprojekter, hvor borgerne selv bliver medejere af mindre solcelleparker eller vindmølleparker. Rettighederne skal udstedes til lokale, som tager et medansvar og bidrager nedefra og op,” siger Kirstine Lund Christiansen afslutningsvist.

Mie Olsen har en kandidatgrad i international journalistik og er specialiseret i EU-affærer. Hun har tidligere været trainee i presseteamet ved Europa-Parlamentets Kontor i Danmark. I dag er hun selvstændig freelance skribent.

Billede i artiklens top: /Klimabevægelsen/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”