EU’s kurs mod klimaneutralitet – en fair social omstilling?

2021-08-19T10:29:09+00:00 torsdag, 19. august, 2021|

EU Kommissionen fremlagde for nyligt et forslag til en socialfond for EU’s klimaindsats, som skal afhjælpe de sociale konsekvenser af nye grønne tiltag. Med forslaget lover Kommissionen en ‘fair social omstilling’. Men udspillet kritiseres for et mangelfuldt blik på kønsmæssige uligheder, hvor især kvinder er i risiko for fænomenet energifattigdom.

Baggrund af Malene Nørby Pedersen

TEMA: EU OG KLIMA-GENERATIONEN | “Jeg havde en uge uden elektricitet, selvom jeg allerede havde betalt for det. Og jeg sover med en maskine, som jeg er afhængig af. Takket være den er jeg i live. (…) I den uge sov jeg stort set ikke. Det er dér, du indser, hvor stort et problem du har i dit liv.”

61-årige Ana, der i dag bor i Catalonien i det nordøstlige Spanien, har gennem de sidste ti år kæmpet med at betale sine regninger for el, vand og varme. Efter et brud fra et voldeligt ægteskab stod hun tilbage med et hus, hvis gæld skulle betales, og en datter at tage sig af. Med betaling af basale nødvendigheder som mad, medicin og tag over hovedet, er det samtidig svært for Ana også at lægge penge på bordet til høje energipriser, fortæller hun i et online interview med Magasinet Europa.

Ana er ramt af det, der betegnes som energifattigdom. En situation, hvor husstande ikke er i stand til at få adgang til nødvendig energiforsyning, der kræves for at opfylde grundlæggende behov – afkøling, når temperaturer stiger eller varme, når vejret spidser til om vinteren. Studier viser, at det både har fysiske og mentale konsekvenser at befinde sig i en situation som Anas. Konsekvenser som vejrtrækningsbesvær, stress og stigmatisering påvirker de berørtes mulighed for at deltage effektivt i samfundet med jobs eller studier.

Ifølge EU Energy Poverty Observatory, oplever mere end 50 millioner husstande i EU energifattigdom og i EU-kommissionens forslag til en ny social klimafond kaldes det for ‘en stor udfordring’ for Unionen. Den sociale klimafond er en del af kommissionens nyligt fremlagte klimapakke “Fit for 55”, som skal sikre 55 % CO2-reduktion i EU i 2030 i forhold til 1990erne. Med midler målrettet blandt andet sårbare husstande ramt af og i risiko for energifattigdom vil EU-kommissionen sørge for en grøn omstilling på social retfærdig vis.

Klimapakken og socialfonden er nu sendt afsted til behandling i EU Parlamentet og EU Rådet. Imens giver blandt andre organisationer og civilsamfund sine reaktioner på udspillet og arbejder på at blive hørt inden forslagene vedtages og gælder som lov i Europa.

“Miljøpolitik har en kønsmæssig betydning, når det kommer til energifattigdom”
Katharina Wiese, Policy Officer for Økonomisk Omstilling for Det Europæiske Miljø Bureau, byder klima udspillet velkomment, men så gerne, at der blev taget mere hensyn til ulighed mellem køn.

“Miljøpolitik har en kønsmæssig betydning, når det kommer til energifattigdom. Fonden anerkender energifattigdom og at kvinder rammes uforholdsmæssigt. Men den anbefaler ikke rigtigt nogen foranstaltninger til at tackle de grundlæggende årsager til energifattigdom, eller hvorfor kvinder bliver uforholdsmæssigt ramt.”

Et specifikt mål med kvinder som modtagere under den sociale klimafond, ville gøre ‘Fit for 55’ mere socialt retfærdigt ifølge Wiese.

Ph.d. Lidija Živčič, som arbejder for den slovenske NGO ‘Focus Association for Sustainable Development’, forklarer, hvorfor især kvinder og enlige mødre er i risiko for at blive ramt af energifattigdom og konsekvenserne heraf. Det skyldes hovedsageligt, at kvinder har en tendens til at blive mere påvirket af generel fattigdom og social marginalisering, fortæller hun. Mere komplekst hænger det dog sammen med flere faktorer af både fysiologisk, økonomisk, helbredsmæssig, social og kulturel karakter, siger Lidija.

“Kvinder er mere følsomme overfor varme og kulde, og økonomisk står kvinder overfor en lønforskel mellem kønnene. Kvinders løn og pension har tendens til at være lavere end mænds. Kvinder står også over for en uforholdsmæssig stor andel af ulønnet omsorgsarbejde og er oftest ansvarlige for energiforbruget i husstanden, men er ikke ansvarlige for beslutningstagningen om energi,” uddyber Lidija, som til dagligt arbejder med kvinder og energifattigdom i Slovenien.

Problemstillingen går på tværs af Europa, har Lidija erfaret fra andre forskningsstudier og gennem samarbejder med lignende projekter i andre lande. Alligevel gør lokale forskelle det svært at skabe et samlet billede af problemerne med energifattigdom i Europa, mener hun.

“Situationen i Spanien er for eksempel ganske anderledes end situationen i Slovenien, hvor energileverandører er relativt fair overfor deres kunder,” siger Lidija.

I Spanien kalder ‘Alianza contra la Pobreza Energética’ de store energiselskaber for ’oligopolister’. Alliancen, som Ana også er en del af, kritiserer selskaberne for at kontrollere energimarkedet og skabe enorme overskud uden at bære omkostningerne for energifattigdom.

“Jeg kunne ikke følge med regningerne,” fortæller María, som også er del af alliancen og en bekendt af Ana. “Jeg skulle vælge imellem at spise eller betale for energiforsyninger, og så måtte jeg stoppe med at betale for elektricitet, vand og gas.”

– Foto: /Alianza contra la Pobreza Energética/

‘Alianza contra la Pobreza Energética’ (Alliancen mod Energifattigdom) er et netværk af sociale bevægelser, borgere, NGO’er og kvinder ramt af energifattigdom. Gennem alliancen har María og Ana fundet et sted at tage hånd om deres egen situation og de støtter nu hinanden og andre kvinder i samme situation, mens de kæmper for at forsvare retten til energi på både EU-niveau og nationalt niveau.

“Pludselig vender livet og ændrer dine omstændigheder”
I Marías tilfælde kom det som et chok, at hun for ca. 6 år siden havnede i en situation, hvor hun måtte vælge mellem at kunne købe mad eller betale energiregningen.

“Pludselig vender livet og ændrer dine omstændigheder. Jeg havde min partner og vi arbejdede begge. Min far var syg, og efter et stykke tid fik min mor også Alzheimers. Så jeg tog afsted for at tage mig af dem.”

Ægteskabet blev også voldeligt for María, og det gav hende problemer med invaliditet, der gjorde det endnu sværere at finde et nyt arbejde, fortæller hun.

“Min situation har ikke forbedret sig, fordi jeg allerede er i en alder, hvor det ikke er let at finde arbejde. Jeg har helbredsproblemer, og jeg får en meget lille invalidepension.”

Alder, invaliditet og køn – der som i både Anas og Marías tilfælde tilsammen gør deres udfordringer med energifattigdom endnu større – er faktorer, der også burde indtænkes i EU kommissionens Sociale Klimafond, mener Katharina Wiese fra Det Europæiske Miljø Bureau.

I en reaktion på Kommissionens klimapakke og sociale klimafond, opfordrer Katharina Wiese og Miljø Bureauet derfor ikke kun til mere fokus på ulighed mellem køn, men også til en bredere definition og forståelse af energifattigdom. Uligheden i forhold til energifattigdom bliver nemlig især forstærket, når man også kigger på alder, klasse og etnisk baggrund blandt andre faktorer, siger hun.

*Ana og María er anonymiseret, men redaktionen er bekendt med deres rigtige navne.

Malene Nørby Pedersen er pt studerende på Gøteborg Universitet, hvor hun tager en Master i Undersøgende Journalistik. Hendes tidligere akademiske baggrund tæller en BA i Samfundsfag, ligesom hun er cand.mag i Kultur, Kommunikation og Globalisering med specialisering i kønsstudier.

Billede i artiklens top: /Alianza contra la Pobreza Energética/

Læs hele temaet “EU og klima-generationen”