TEMA: Europa og den demokratiske samfundsorden2018-10-02T16:52:03+02:00

TEMA: Europa og den demokratiske samfundsorden

Efter Murens fald fremstod det liberale demokrati for mange som dét uundgåelige historiske endepunkt, som kommunismen aldrig var blevet. De første sprækker i denne ideologiske tænkning var allerede synlige i starthalvfemserne, hvor populistiske partier vandt indpas i det europæiske politiske landskab. De seneste år er sprækker gradvist blevet til kløfter. Globalisering, økonomisk ulighed, voksende migration, teknologisk udvikling og geopolitisk usikkerhed. I temaet sættes fokus på de presserende nationale og europæiske udviklinger, der alle er del af det større spørgsmål om Europa og fortsættelsen af den nuværende demokratiske samfundsorden.

Kampen om en demokratisk reguleret kapitalisme og offentlige goder

Verdensmarkedets største, økonomiske spillere (virksomheder og investeringsfonde) er vokset de demokratisk stater over hovedet i finansiel magt og indflydelse. Demokratierne testes i disse år på, om de kan udvikle politiske og juridiske midler, der sikrer en opbygning af offentlige goder, der matcher denne udvikling, skriver Henrik Stampe Lund i dette essay om demokratiets magt-tomrum.

torsdag, 13. maj, 2021|

En europæisk renæssance

Når mange i dag mener, at demokratiet er i krise, og at Donald Trump ødelægger den vestlige, liberale orden, så kan europæerne sige: Vi har løsningen. Vi har ikke bare en teori. Vi har endog praktiseret den – eller forskellige versioner. Vi bringer et uddrag af Hugo Gaardens bog "Europæisk renæssance."

fredag, 28. juni, 2019|

EU’s afgørende valg

Europæerne har indset, at deres værdier ikke længere dominerer verden, og at alle andre ikke nødvendigvis bare er på vej til at opføre sig som europæere. Kortene er blevet blandet og givet på ny, og Europa må reagere. Det kommer blandt andet til at præge det kommende valg til Europa-Parlamentet, som skal forstås på tre niveauer. Analyse af Jørn Boisen.

mandag, 11. marts, 2019|

Den vestlige orden er slut

2019 ser ud til at blive langt mere turbulent end 2018, og det skyldes hovedsageligt USA's præsident Trump. Det giver den hidtil største udfordring for Europa: Kan EU bringe orden i eget hus og skabe en renæssance med global rækkevidde? Analyse af Hugo Gaarden.

fredag, 4. januar, 2019|

Revitaliseringen af Europa

I Vesten er der sket markante opbrud med Brexit, Trump og højrepopulisme. Disse opbrud kan dog vise sig at være en vej ud af Vestens krise. Her følger et redigeret uddrag af Kasper Støvrings bog "Gensyn med fremtiden – et essay om den nye verdensorden".

lørdag, 24. november, 2018|

Italien, Europa og det sårede demokrati

Når demokrati og menneskerettigheder blev de bærende idéer i efterkrigstidens Europa, skyldtes det blandt andet behovet for at bearbejde de totalitære regimers store forbrydelser. Demokratiet i de enkelte lande kunne kun sikres, hvis det også udfoldede sig på europæisk plan og omvendt. Med nationalpopulismens fremmarch på kontinentet, herunder i Italien, anfægtes de overstatslige institutioner og demokratiske principper, mens den stærkes ret lader til atter at vinde indpas. Analyse af Gert Sørensen.

onsdag, 14. november, 2018|

Fundamentet under EU vakler

Et holdbart fundament under det økonomiske samarbejde kræver, at Stabilitets- og Vækstpagten samt Finanspagten skrottes, skriver økonomiprofessor og fhv. overvismand Christen Sørensen, i en kommentar. Han er sammen med departementschef Jørgen Rosted er på vej med en ny bog om den aktuelle situation i EU.

fredag, 12. oktober, 2018|

Fanget i midten: Tyskland og den nye verdensorden

Mere end 70 år efter afslutningen af Anden Verdenskrig står Tyskland atter ansigt til ansigt med verdenspolitikken. Europas mægtigste, men samtidig på mange måder mest sårbare nation. Overalt konfronteret med kriser og i vildrede. Analyse af Thomas Lie Eriksen.

fredag, 21. september, 2018|

EU vil hverken være en stat eller et imperium

EU har paradoksalt nok styrket nationalstaterne, samtidig med at vælgerne frygter, at deres nationale suverænitet er ved at forsvinde i Bruxelles. Det er et af budskaberne i Uffe Østergaards nye bog ”Hvorhen Europa?”, som vi her bringer et uddrag af.

onsdag, 19. september, 2018|

Smertens politik – den populistiske reaktion på den europæiske styringskrise

Populismen protesterer mod den eksisterende udvikling, og særligt de nationale demokratiers afmagt i forhold til liberalisering og globalisering, men er samtidig imod delegering af politiske magtbeføjelser til overnationalt niveau, hvor den tabte styrings- og beslutningskapacitet kunne genvindnes. I den forstand er populismen i alle dens europæiske skikkelser først og fremmest en smertens politik. Analyse af Henrik Stampe Lund.

fredag, 14. september, 2018|
Go to Top