Da socialismen kom på dagsordenen

2018-11-21T21:26:49+00:00 tirsdag, 20. november, 2018|

I 1919 var de politiske fronter hårdt trukket op; oprør, strejker, politiske mord og magtovertagelser hørte til dagens uorden i Europa. For den sociale orden var under nedbrud og ledte til dyb armod blandt store befolkningsgrupper. Ret mange steder blev socialisme set som løsningen.

Baggrund af Anders Engberg

TEMA: 1919 – ET AFGØRENDE ÅR | Ved Første Verdenskrigs afslutning i november 1918 var ikke alene den politiske orden i form af stater og riger i opløsning, den sociale orden var også under nedbrud på grund af de kaotiske forhold, der herskede i store dele af Europa, og som ledte til dyb armod blandt store befolkningsgrupper.

Mange var ikke alene trætte af krigen, der var også mange, der ønskede en anden samfundsorden med mere social retfærdighed og en mere ligelig fordeling af goderne. De ønskede socialisme, og var ikke mindst inspirerede af den russiske revolution, der ledte til bolsjevikkernes sejr i Rusland i efteråret 1917. Denne bolsjevistiske sejr østpå blev samtidig af mange set som en trussel mod den eksisterende orden, der bl.a. indebar borgerligt demokrati, som ganske vist kun var i sin vorden de fleste steder. De politiske fronter var hårdt trukket op; oprør, strejker, politiske mord og magtovertagelser hørte til dagens uorden i 1919.

Den 21. marts 1919 blev Den Ungarske Sovjetrepublik oprettet. Kaos, fattigdom og hungersnød herskede i Ungarn. Regimets penge, som alle fik udbetalt løn i, blev ikke accepteret som betalingsmiddel i hverken butikker eller hos bønder, som kunne levere fødevarer til byboerne. Man måtte bytte sig til føden.

De desperate tider kunne mærkes hos alle, også i den øvre middelklasse, som komponisten Béla Bartoks hjem tilhørte. Komponistens hustru, Marta, skrev i et brev til sin svigermor i april:

”Jeg får ting fra bønderne (undskyld! vores kammeratlige markarbejdere) mod at give dem klæder. Således har jeg købt 60 æg for en skjorte, 30 liter mælk for et par strømper; selvfølgelig får jeg det i rater.”

Den Ungarske Sovjetrepublik ophørte den 1. august da kommunistlederne overgav sig til rumænske invasionsstyrker.

Luxemburg og Liebknecht
Rosa Luxemburg (billedet i artiklens top) var en af det revolutionære Europas største skikkelser, både som teoretiker og som aktivist. Hun blev født i 1871 af jødiske forældre i byen Zamosc, som i dag ligger i det sydøstlige Polen og dengang var en del af Rusland. Polen fandtes ikke. Hun tog til Tyskland kort før århundredeskiftet, det var dér tingene skete for en revolutionær. Hun mente, at strejker var absolut nødvendige for at byde kapitalen modstand og skabe en revolutionær situation. Partier og borgerligt demokrati var ikke tilstrækkeligt. Socialistisk demokrati var det eneste ægte demokrati, og det var ikke den russiske version, som hun kritiserede for at være udemokratisk.

Sammen med Karl Liebknecht var hun den ledende figur i Spartakus-ligaen, der var aktiv under krigen. Hun og andre ledende kammerater blev fængslet for deres samfundsomstyrtende holdninger og aktiviteter, men løsladt få dage før våbenhvilen den 11. november 1918. Den 9. november 1918 udråbte Liebknecht ”Den Frie Socialistiske Republik” I Berlin. Spartakus-oprøret var indledt.

Den 1. januar 1919 stiftedes Tysklands Kommunistiske Parti med Luxemburg og Liebknecht i spidsen.  I partiorganet ”Røde Flag” opfordrede man til at besætte den borgerlige presses redaktioner. I de følgende uger var der optøjer og gadekampe i Berlin. Den socialdemokratiske leder Friedrich Ebert opfordrede de daværende frikorps til at ødelægge den gryende venstresocialistiske revolution. Frikorpsene bestod hovedsageligt af krigsveteraner, der ud fra et stærkt højreorienteret nationalt udgangspunkt bekæmpede socialisterne, men også var modstandere af det borgerlige demokrati, som det udmøntede sig i Weimar-republikken. Den parlamentariske forsamling mødtes i Weimar og ikke i Berlin, som var præget af uro og optøjer, heraf navnet. Frikorpsfolk arresterede Liebknecht og Luxemburg den 15. januar 1919, og henrettede dem. Liget af Rosa Luxemburg blev smidt i Landwehr-kanalen.

Optøjer, strejker og uro
I den følgende tid opstod optøjer og strejker mange steder i Tyskland. Tusinder af venstreorienterede blev dræbt. Den sidste bastion var Den Bayerske Sovjetrepublik. Den blev etableret i april og udråbte sin uafhængighed af den nyligt etablerede Weimar-republik. Arbejderråd – eller sovjetter – styrede republikken, der havde et meget kort liv. Den 1. maj blev den løbet over ende af enheder fra den tyske hær og de paramilitære frikorps. Lederne af republikken blev umiddelbart henrettet. Den tyske revolution var nedkæmpet. Var den lykkedes, havde den efterfølgende europæiske historiske mildest talt set anderledes ud.

Ikke kun Tyskland oplevede optøjer og social uro. Mange lande var præget af det i månederne og årene efter krigen. Inspireret af udviklingen i Rusland opstod i sommeren 1919 arbejderråd på arbejdspladserne i de norditalienske industricentre. I december havde over 150.000 arbejdere i den store og vigtige industriby Torino organiseret sig på denne måde. Rådene fremsatte krav om medbestemmelse i virksomhederne. Året efter begyndte fabriksbesættelser i større stil, men da besættelserne og rådene hverken blev støttet af det store socialistiske parti PSI eller fagbevægelsen, ebbede det hele ud. Vanskeligheder med at få tilført råstoffer og afsat varerne medvirkede også til arbejdernes store nederlag.

Britisk ballade
Også i Storbritannien var der uro. Efter krigen kom mange soldater hjem til nød og arbejdsløshed. I skotske Glasgow ville arbejdere mildne disse omstændigheder ved at nedsætte den ugentlige arbejdstid fra 47 til 40 timer, så man i højere grad kunne deles om arbejdet. Dette modsatte arbejdsgiverne sig imidlertid, og det ledte til en storstilet strejke, der begyndte mandag den 27. januar 1919. Tre dage senere diskuterede regeringen hvad man skulle gøre ved strejken i Glasgow. Premierminister Lloyd George var i Paris til fredskonferencen, så andre ministre, bl.a. krigsminister Winston Churchill, tog beslutningen om at sætte hårdt ind, så strejken ikke bredte sig til andre dele af landet. De mange arbejdskonflikter og den generelle sociale og politiske uro i Europa skræmte også.

Fredag den 31. januar var tusinder af strejkende forsamlet på George Square, en central plads i Glasgow. Politiet begyndte at sprede menneskemængden ved hjælp af knipler, og det udviklede sig til et stort slagsmål mellem arbejdere og politi, der varede ved til ud på natten. Arbejdernes ledere blev arresteret og militæret sat ind for at sikre ro og orden. Strejken sluttede den 12. februar, og kravet om en 40 timers arbejdsuge blev opgivet. For denne gang.

Aksel Larsens første kampe
I Danmark var der også uroligheder, ikke så omfattende og langvarige som mange andre steder. En 21- årig ung mand var midt i de turbulente politiske begivenheder. Han hed Aksel Larsen, og stiftede mange år senere Socialistisk Folkeparti.

Allerede i 1919 havde han været politisk aktiv i en årrække. Han boede i et kvistværelse i Istedgade 46 på Vesterbro i København efter at være kommet til byen fra Fyn året før.  Han var ansat som bud hos Fonnesbech’s Modemagasin i Østergade (på Strøget), Københavns fineste damemodebutik. Han pakkede varer ind og bragte varer ud med cykel. Forholdene for budene, der for det meste var i aldersgruppen 14 – 18 år, var elendige. Især de yngste måtte tåle prygl og chikane.

Aksel meldte sig ind i den nyoprettede fagforening Budenes Organisation, der var en afdeling under Dansk Arbejdsmandsforbund. Han meldte sig også ind i Socialdemokratiet. I februar 1919 oprettede Fonnesbech’s overenskomst med de organiserede bude i firmaet, og unge Aksel blev tillidsmand. Et liv i socialismens tjeneste var udstukket.

Brutal borgerkrig i Rusland
I Rusland ville magthaverne virkeliggøre socialismen. Bolsjevikkerne have taget magten i 1917 ved et statskup og indført et etpartistyre baseret på arbejderråd, men i realiteten topstyret. I 1919 kæmpede regimet stadig for dets overlevelse. De røde og de hvide udkæmpede en indædt og særdeles brutal borgerkrig assisteret af udenlandske kræfter, især på de hvides side.

Blandt de revolutionære ledere var Yakov Sverdlov. I 1919 var han sekretær i Centralkomiteen og formand for sovjetternes øverste eksekutivkomité. Den 16. marts døde han af Den Spanske Syge, 33 år gammel. Det var en influenzaepidemi, der rasede i årene 1918 – 1920. Den havde global udbredelse og dræbte flere end 50 millioner mennesker.

Den 18. marts 1919 blev Sverdlov som den første af en lang række sovjetiske parti- og statsledere begravet ved Kremlmuren på Den Røde Plads i Moskva. Han var en af revolutionens helte, og byen Jekaterinburg i Uralbjergene fik i 1924 navn efter ham, Sverdlovsk.

Den 30. august 1918 blev Sovjetlederen Vladimir Lenin udsat for et attentat i Moskva. Lenin overlevede og en ung kvinde blev anholdt for skudattentatet. Hun hed Fanny Kaplan og hævdede hårdnakket, at hun var alene om attentatet. Den 4. september blev hun henrettet.

I 2011 hævdede en russisk tv-dokumentar, at den egentlige bagmand var Sverdlov. Han havde beordret en hurtig henrettelse af Kaplan for at forhindre, at hun afslørede komplottet mod Lenin, som han stod i spidsen for. Sverdlov ønskede angiveligt at fremprovokere en situation, hvor Sovjetmagten kunne slippe en ny terrorbølge løs mod de kontrarevolutionære. Lenin skulle have modsat sig dette.

Når man ser på den bolsjevistiske terrors omfang og brutalitet i årene efter 1917, forekommer det ikke sandsynligt at statens øverste leder, Lenin, skulle have modsat sig en mere brutal og radikal kurs mod revolutionens fjender. Han mente, at alle midler, der fremmede revolutionen, var moralsk forsvarlige, mens alt, der modarbejdede revolutionen, var moralsk uforsvarlige. En absurd kategorisk holdning, der legitimerede barbariet i Sovjetstatens tidlige dage.

Anders Engberg er historiker og journalist. Han har i mange år beskæftiget sig med information om Europa, bl.a. i form af tv-programmer og spil. Se mere på hjemmesiden www.mistereuropa.dk

Foto i artiklens top: /Ritzau Scanpix/AP/

Læs hele temaet “1919 – et afgørende år”


 

Magasinet Europa er hverken annonce- eller abonnementsbaseret. Hvis du er enig i vores fravalg af distraherende reklamer og restriktive betalingsbarrierer og gerne vil have flere dybdegående artikler og temaer om dagens Europa, vil vi sætte stor pris på din støtte.

Støt os med et engangsbeløb:    

Støt os fast:    Image result for patreon