Orbáns Ungarn retter blikket mod øst

2018-04-24T11:15:58+00:00 fredag, 6. april, 2018|

De seneste år har Ungarn gentagne gange været på kollisionskurs med EU-kollegerne. Fordeling af flygtninge, hegn ved grænsen og trusler mod universitetet CEU har fået Bruxelles til at rynke kraftigt på næsen. Rusland er i mellemtiden ved at blive Ungarns nye bedste ven. En situation til gavn for både Vladimir Putin og Viktor Orbán.

Baggrund af Emil Staulund Larsen

06.04.2018 | UNGARN | Vladimir Putin i Rusland er ret glad for sport. Det samme er hans ven Viktor Orbán i Ungarn. Det var derfor to smilende herrer, der jokede sammen ved verdensmesterskabet i judo, der blev afholdt i Budapest i august. Den russiske præsident, der har det sorte bælte i disciplinen, tilbød sågar den ungarske premierminister en judo-lektion.

Kun fem gange i løbet af 2017 tog Vladimir Putin på statsbesøg i EU. Han besøgte Finland for at markere landets 100 års selvstændighed, Frankrig for at markere Peter den Stores besøg i Versailles, og han var i Tyskland for at deltage i G20-topmødet. Endelig er turen to gange gået til Budapest. Det er noget, der lægges mærke til.

Der er, ifølge seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen,  ”…andre steder i EU, hvor Putin har det vanskeligere, og han har det vanskeligt med EU som helhed. Så det er rart for ham, at der er nogen, der tager godt imod ham.”

Udover sport og venskabelige jokes, blev der selvfølgelig også talt politik. Hvad der præcist var på bordet er uklart, men det virker åbenlyst, at der bygges bro mellem de to ledere. Ungarn er en mulighed for Rusland til at opnå indflydelse indenfor EU’s egen rækker, mens Ungarn selv kan finde en tiltrængt støtte hos Rusland.

Atomkraftværk i bytte for politisk støtte
Ruslands eksport til Ungarn har ellers været dalende. I 2011 eksporterede Rusland til Ungarn for mere end 8000 millioner dollars, mens eksporten, ifølge data fra Trading Economics, i 2016 var halveret. Efter Putins eget udsagn er samhandlen dog steget med 27 procent i det første halvår af 2017.

Om udviklingen udtalte udenrigs- og handelsminister Péter Szijjártó til det ungarske nyhedsbureau MTI i juni under forhandlingsbesøg i Moskva: ”Tallene viser, at den ungarske regering foretog den rette beslutning ved at basere sin Rusland-politik på fornuft og gensidig respekt.”

Péter Szijjártó kunne på samme tur til Moskva underskrive en millionaftale om køb af Russiske maskiner til stålproduktionen i Ungarn. Men det er på energiområdet, de nye fællesprojekter for alvor rykker, da der her er taler om aftaler i milliardklassen.

Russiske Rosatom skal bygge to nye atomreaktorer til atomkraftværket i Paks, der producerer omkring halvdelen af Ungarns strømforbrug. Et projekt til 12,5 milliarder euro. Kilder tæt på Orbán har omtalt aftalen som ’en politisk gestus for russerne’, skriver det undersøgende medie Direkt36. Ydermere har Ungarns parlament stemt for, at de nærmere detaljer i aftalen skal hemmeligholdes i 30 år.

”Der kunne være nogle områder, hvor Putin gerne vil give Orbán noget, til gengæld for at Orbán giver noget igen. Begge parter, både som lande og som politikere, har en interesse i et samarbejde lige nu,” mener Splidsboe Hansen.

Endvidere er Ungarn, sammen med et par andre lande, ifølge Splidsboe Hansen, Putins bedste mulighed for at opnå indflydelse i EU-kredsen. Ungarn er i dag en af de varmeste fortalere for, at man bør lempe sanktionerne mod Rusland, der blev iværksat i 2014 på grund af landets ageren i Ukraine.

Om sanktionerne mod Rusland udtalte Péter Szijjártó sidste år til den amerikanske nyhedskanal CNBC, at ”hverken de økonomiske eller politiske mål for sanktionerne har været succesfulde” og tilføjede i forlængelse deraf, at sanktionerne også har ramt Ungarns økonomi.

Udvidelsen af atomkraftværket i Paks har derudover skabt stridigheder i EU. Projektet blev kontroversielt godkendt af Europa Kommissionen i 2016, men nu er Østrig og Luxembourg klar til at sagsøge Kommissionen, eftersom udvidelsen vil modarbejde Paris-aftalen. Splittelsen kan være en del af Vladimir Putins større plan.

Rusland som den strategiske samarbejdspartner
Når Rusland og Putin søger at opnå indflydelse udenfor de russiske grænser foreligger der en række muligheder, såsom Bulgarien, Cypern og Grækenland. Lande der, Ifølge Splidsboe Hansen, er de mest Rusland-positive lande i EU-kredsen. Når det fra Ruslands side handler om at skabe splid intern i EU, betragter Splidsboe Hansen dog stadig Ungarn som et centralt medlemsland:

”Alt andet vil være underligt. Rusland kigger ind i EU og ser en kreds af lande, og så tænker de, lad os prøve at massere nogle af dem. Hvis der er en åbning et sted, prøver de at udnytte den,”

Ungarn har med folkeafstemningen om flygtningekvoter, hegn ved grænsen, lukning af aviser og trusler mod det Central Europæiske Universitet bragt sig selv under pres fra EU. Og når EU sætter tryk på forandringerne, åbner det, ifølge Splidsboe Hansen, døren på klem for Rusland:

”Det er ret naturligt. Rusland tænker strategisk og har en forståelse for, at der er nogle lande, som er i en situation, hvor Rusland kan opnå noget.”

Endvidere understreger Splidsboe Hansen, at der på ingen måde er noget odiøst i, at Rusland forsøger at yde indflydelse i EU gennem et andet land.

Ifølge Péter Krekó, politisk analytiker, forfatter og direktør for Political Capital i Budapest, er Ungarn begyndt at opføre sig som et land, der er allieret med Rusland.

”Sputnik beskriver Orbán som en ’rambuk’ mod EU og sanktionerne. Rusland kan lide ballademagere i EU. Og vi kan tydeligt se, at der i Ungarns diplomatiske angreb mod Ukraine, er en guidende hånd fra Rusland,” siger Krekó.

Den russiske indblanding bydes velkommen
Splidsboe Hansen anskuer Ungarn som Ruslands bedste vej til at opnå indflydelse i de såkaldte Visegrad-lande (Polen, Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet) og i Centraleuropa. Dette understøttes af den slovakiske tænketank GLOBSEC Policy Institute, der sidste år udgav et ’sårbarheds-indeks’ for fremmed indflydelse, hvor Ungarn var det højst rangerede Visegrad-land.

I rapporten ”Putins asymmetriske angreb mod demokrati i Rusland og Europa”, produceret af Demokraternes udenrigspolitiske komite i USA, kritiseres Orbáns manglende modstand overfor Rusland og Putins indblanding i nationale ungarske anliggender:

”Givet Orbáns positive holdning til Moskva har hans regering ikke foretaget nogen mærkbare skridt mod at stoppe eller afskrække ondsindet russisk indblanding og lader til at bifalde den russiske anti-EU, anti-USA og anti-migrants propaganda, da den flugter med de temaer, Orbán selv promoverer […] I stedet for at beskytte Ungarn mod russisk ondsindet indblanding, lader det til, at Orbán byder indblandingen velkommen.”

Ungarn retter blikket mod øst
Forbindelsen med Rusland kan være med til at skabe legitimitet for Orbáns styre.

”Orbáns styre er meget anderledes, end det i Rusland, men han har trukket Ungarn i den retning og har udtrykt sin fascination for Putin,” siger Splidsboe Hansen.

Ifølge Splidsboe Hansen er der en større tilslutning til det, han kalder ”det stærke styre” i den del af Europa. Demokratier som lederne selv kalder ’iliberale’, og hvor man mener, at eksempelvis menneskerettighederne er gået for vidt.

”Budskabet er fra mange af de her lande, at vi har skrevet under på de samme traktater, men vi fortolker dem lidt anderledes, og at vi fortolker dem ikke nødvendigvis, som Vesten gør,” fortæller Splidsboe Hansen.

”Ungarn kan søge til Rusland for at få støtte – mere eller mindre direkte. På det materielle plan har man et stort marked og stor samhandel med Rusland, men det er bestemt også på det normative plan. Meget af det, der sker nu, er en kamp om, hvad der er rigtig og forkert.”

Der er dog, ifølge Krekó, ingen umildbar fare for, at Ungarn snart skulle forlade EU:

”Orbán ønsker ikke at trække Ungarn ud af EU, men i stedet ønsker han at være en kløgtig politiker, der balancerer mellem vest og øst og får det maksimale ud af begge. Men jeg tror, denne balance er tippet, og at Orbán er mere afhængig af Rusland, end han selv tror.”

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: /RitzauScanpix/AP/Alexei Druzhinin/