Efter næsten syv måneders forhandlinger får Holland en ny regering. Mark Rutte fortsætter som premierminister i en flertalskoalition bestående af fire partier fra centrum til højre i det politiske spektrum. Regeringsgrundlaget fastslår, at landet uigenkaldeligt er tilknyttet EU, og at EU skal være mere aktiv i kampen for at løse spørgsmål om indvandring, klima og grænseoverskridende kriminalitet.

Baggrund af Henrik Brun

Det har længe været sikkert, at Mark Rutte ville fortsætte som hollandsk premierminister i kølvandet på valget i marts, hvor hans parti, det borgerligt-liberale Volkspartij voor Vrijheid en Democratie (VVD), fik 21 procent af stemmerne og blev parlamentets største. Spørgsmålet i regeringsforhandlingerne, der endte med at vare 208 dage, har snarere været, hvem han skulle erstatte sin hidtidige koalitionspartner i Partij van de Arbeid (PvdA) med, eftersom det socialdemokratiske parti styrtblødte efter valget, hvor de fik under seks procent af stemmerne.

Det er nu blevet afklaret, og Rutte kan den 23. oktober officielt præsentere sin nye koalitionsregering bestående af VVD, det social-liberale Democraten 66 (D66), det lille kristne parti ChristenUnie (CU) og det konservative, Christen-Democratisch Appèl (CDA). Partierne har tilsammen absolut flertal i Tweede Kamer, dog kun med ét sæde, da de sidder på 76 ud af parlamentets 150 pladser. På højrefløjen sidder Geert Wilders og hans Partij voor de Vrijheid (PVV) og ser til, mens oppositionen til venstre i salen består af blandt andre PvdA, socialistpartiet SP og den store valgvinder til venstre i det politiske spektrum, GroenLinks.

Oprindeligt havde Rutte tænkt sig at danne en regering mellem VVD, CDA, D66 og så netop GroenLinks, hvis karismatiske leder Jesse Klaver ved valget havde formået at næsten firedoble partiets størrelse med en tilslutning på over ni procent. Dette ville have skabt en større flertalsregering, men GroenLinks sprang i målet, da regeringsansvaret virkelig bankede på døren.

En sådan regering ville have været aldeles aktiv på Europas vegne, men selv om GroenLinks blev skiftet ud med det noget mere skeptiske CU, så er der stadig tale om en regering, der ønsker et aktivt EU. I regeringsgrundlaget slås det fast, at Holland uigenkaldeligt er tilknyttet EU, og at EU skal være mere aktiv når det handler om at løse spørgsmål om indvandring, klima og grænseoverskridende kriminalitet.

Den nye regering går således ind for, at EU laver aftaler med tredjelande for at begrænse antallet af flygtninge, der kommer til EU. I regeringsgrundlaget refereres der til Tyrkiet-modellen, hvor EU sidste år indgik en aftale med Tyrkiet, der skulle stoppe den daværende strøm af flygtninge.

Fra EU’s side vil man nok se positivt på, at den nye regering agter at afskaffe reglen om, at et spørgsmål skal sættes til folkeafstemning, hvis der kan samles 300.000 underskrifter. Det skete i tilfældet med EU’s associeringsaftale med Ukraine, hvor et flertal af de – i øvrigt kun godt 30 procent – fremmødte stemte imod aftalen. Ikke så meget på grund af Ukraine-aftalen, som selv initiativtagerne af afstemningen ikke havde det store imod, men på grund af, at der var mulighed for at give en ørefigen til den daværende regering mellem VVD og PvdA. Hvis det lykkes regeringen at afskaffe reglen, vil den kunne undgå lignende situationer, hvor der sker det, den ser som proteststemmer ved folkeafstemninger, der stikker en kæp i hjulet på det parlamentariske demokratis arbejde.

Henrik Brun er chefredaktør på Magasinet Europa.

Billede i artiklens top: /ritzau/AP/Peter Dejong.