Efter Brexit er idéen om et EU i to- eller flere hastigheder igen blevet hevet frem fra skuffen ad flere omgange. Det er imidlertid ikke en løsning, som det bulgarske EU-formandskab bifalder. Peter Kouroumbashev, medlem af Europa-Parlamentet fra Bulgarien, mener, at et koncept med et EU i flere hastigheder vil splitte Europa– og at man i værste fald skaber en slags “apartheid” inden for EU.

Interview af Emil Staulund Larsen

08.03.2018 | EU I FREMTIDEN | ”Så kunne der være toiletter for parlamentsmedlemmerne fra eurozone-landene – og så toiletter til os fra resten af EU.”

Citatet kommer fra Peter Kouroumbashev, medlem af Europa-Parlamentet fra Bulgarien, der i øjeblikket har formandskabet for EU.

Vittigheden blev fremført sidste år og var en reaktion på en idé fra Guy Verhofstadt, den belgiske formand for parlamentets liberale gruppe, om at formalisere tanken om et EU i to hastigheder. Ifølge forslaget skulle kun parlamentsmedlemmer fra lande i eurozonen kunne stemme om eurozone-relaterede emner, mens stemmer fra resten af parlamentsmedlemmerne ville være vejledende. I så fald, foreslog Peter Kouroumbashev, kunne man ligeså godt bygge separate toiletter samtidig.

Ifølge Peter Kouroumbashev ville Verhofstadst forslag formalisere de uligheder, der allerede eksisterede mellem EU-landene og gøre MEP’ere, der kom fra lande uden for eurozonen, til “gæster” i Europa-Parlamentet.

“Faktisk findes der ingen bedre måde at splitte unionen på end at foreslå et EU i flere hastigheder,” siger Peter Kouroumbashev i dag.

Han har tidligere betegnet forslaget som en form for “moderne apartheid” i Europa. En sammenligning, der kan virke dramatisk, men det er ikke første gang, at analogien er blevet brugt, når forskelle mellem Øst- og Vesteuropa skal beskrives.

Nutella-uretfærdigheder
Apartheid-sammenligningen blev blandt andet brugt sidste, da det viste sig, at forbrugerne i Ungarn, Bulgarien, Polen og andre central- og østeuropæiske lande blev spist af med produkter med dårligere kvalitet end den i eksempelvis i Østrig. Nutellaen i Wien var mere cremet end den i Budapest. Og Leibniz-kiksene indeholdt smør i Tyskland, men i Polen var smørret erstattet af vegetabilsk olie.

”Hvad angår nogle produkter, er vi Europas skraldespand,” udtalte Tjekkiets landbrugsminister, Mairian Jurecka, da forskellene kom frem, mens Ungarns premierminister Victor Orbán kaldte det ”den største skandale i de senere år.”

”Måske dette er en rest fra apartheid. For nogle skal maden være af højere kvalitet, mens for andre, folk i Østeuropa, af lavere kvalitet,” sagde Bulgariens premierminister Boyko Borisov.

Ifølge EU’s regler er det faktisk tilladt at sælge lidt ændrede produkter i samme indpakning, så længe indholdet af det enkelte produkt står på pakken.

Studier fra Slovenien, Slovakiet, Bulgarien og Ungarn har alle vist, at kvaliteten er lavere i deres respektive lande for en række produkter, end hos deres naboer mod vest. Alt lige fra Coca-Cola og is til fiskepinde og yoghurt. Producenterne forsvarer sig med, at de har tilpasset sig det lokale marked, mens frustrationerne over forskelsbehandlingen ulmer hos befolkningen og politikerne.

Fordomme blokerer for Schengen og euro
Peter Kouroumbashev mener, at et EU formaliseret i flere hastigheder kun vil øge ulighederne mellem medlemslandene.

”Idéen om et EU i to hastigheder skaber fremmedgørelse fremfor at gøre unionen stærkere,” siger han.

Han ønsker et Bulgarien i en union, der står endnu tættere sammen. Derfor er han ærgerlig over den splittelse og de fordomme, der blokerer for, at Bulgarien blandt andet kan blive en del af Schengen området.

”Vi har opfyldt alle kravene de senere år,” fortæller han.

Bulgariens optagelse i Schengen blev allerede i 2011 godkendt af Europa-Parlamentet. Efterfølgende blev optagelsen blokeret af Ministerrådet, da den hollandske og finske regering udtrykte bekymring for korruptionsniveauet i Bulgarien. Siden har også Tyskland blokeret Bulgariens optagelse, men Kouroumbashev ser håbefuldt på nye muligheder.

”Det bliver interessant at se den nye regering i Tysklands holdning. Jeg tror generelt, at de vil være positivt stemt,” siger Kouroumbashev.

Også på valutaområdet ønsker Kouroumbashev mere EU-samarbejde, og at hans eget land bliver en del af eurozonen. Igen møder Bulgarien dog modstand, da der er en frygt for, at Bulgarien kan ende som et nyt Grækenland. Det er dog en bekymring, som er helt hen i vejret, mener Kouroumbashev.

”Når politikere siger, at Bulgarien ikke bør blive en del af eurozonen, fordi de er bange for, at der skulle ske noget som i Grækenland, kender de intet til den bulgarske økonomi. Vores ØMU-gæld (offentlig bruttogæld) er 29 procent, det tredje laveste i EU. Inflationen har i de seneste syv år været under to procent, og vores vækst er på 3,6 procent.”

På mange måder er der stadig en forestilling blandt bulgarene om, at de endnu ikke er en del af Europa og EU, fortæller Kouroumbashev.

”Når jeg rejser til Bruxelles, siger folk typisk, ’du skal rejse til Europa’, som om vi ikke er i Europa. Men nu, når EU’s ledere kommer til Sofia under vores formandskab for Ministerrådet, kan jeg fortælle borgerne, ’se, Europa er ikke ’der’, men her!’”.

Hånd i hånd fremad
Situationen i Europa er da også markant anderledes, end den var for et år siden, da snakken om EU i flere hastigheder var på sit højeste. Såret fra Brexit var stadig friskt, økonomien var stillestående, og valget af Trump chokerede mange europæere. I dag er situationen en anden, og forslagene om EU i to eller flere hastigheder er lagt tilbage i skuffen, mener Peter Kouroumbashev.

”Jeg mener, vi står meget mere samlet i dag. Flere og flere medlemmer af Europa-Parlamentet mener, at Brexit var en fejl, og at økonomien i Europa går bedre. Idéen om at bevæge sig fremad i flere tempi var populær for et år siden, men den fremherskende tanke i dag er, at vi skal bevæge os samlet fremad uden splittelse”.

Europa har dog altid bevæget sig i forskelige tempi. Frankrig-Tyskland har deres egen hastighed, og det samme har Skandinavien, Visegrad- og Benelux-landene. Spørgsmålet har været, hvorvidt man skulle formalisere dette. Den tanke er  dog mindre populær i dag, siger Peter Kouroumbashev. Og fremfor at splitte EU, skal unionen igen samles om et fælles projekt.

”Det bedste modsvar til Brexit vil være at acceptere nye medlemslande. Det er klart, at nye naboer ikke kan erstatte Storbritannien, men vi må blive ved med at gå fremad.”

Derfor er Europa-Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, i disse dage på charmeoffensiv rundt i Balkan. Selvom udsigterne til nye medlemmer i unionen er relativt lange, så kan man allerede i dag begynde at samarbejde mere på infrastruktur og forholdet til de nye potentielle medlemslande. Meget er på spil i regionen, hvor Rusland står klar til at forsøge at gøre indflydelse.

Peter Kouroumbashev mener, at EU har fået nye muligheder for at tage en central rolle i verden – særligt i lyset af USA’s tilbagetrækning fra internationalt samarbejde på områder som handel og miljø. Men for at det skal kunne lykkedes, er det nødvendigt, at medlemslandene danser i samme takt, lyder budskabet fra Kouroumbashev.

Emil Staulund Larsen er freelancejournalist med speciale i europæiske forhold.

Foto i artiklens top: Emil Staulund Larsen.